Svøm eller giv op: »Ubehageligt« museforsøg møder stigende modstand 

En mus svømmer i en vase med vand.

Den basker med poterne, skyder snuden i vejret og drejer rundt om sig selv for at komme væk. Men det nytter ikke noget. Poterne glider i forsøget på at kravle op ad glasset, vandstanden er præcist afmålt, så halerne ikke kan nå bunden, og forpoterne ikke kan nå toppen.

Musen kan ikke slippe væk – det er dét, der er hele meningen.

Målet med ‘Forced Swim Test (FST)’ er at fremme »adfærdsmæssig opgivenhed« hos enten mus eller rotter. Sådan lyder det ofte i de studier, der anvender forsøget.

Alt psykiatrisk medicin har på et tidspunkt været igennem den her slags test, og FST er et af de ældste og mest anvendte dyremodeller inden for forskning i depression.

Men nu skal det være slut.

Det skal være slut med at tvinge små gnavere til at svømme i et glas, indtil de giver op. Dyrene drukner ikke, men de bliver udsat for unødig lidelse, siger dyreværnsgrupper, forskere og myndigheder, som i flere lande rejser kritik mod FST og kalder det et »ubrugeligt« og »ubehageligt« forsøg.

Det samme siger flere danske forskere.

»Det er en ubehagelig test, som efterlader dyrene helt apatiske, uden lyst til hverken at spise eller drikke,« siger Peter Bollen, leder af afdelingen for eksperimentel medicin på Københavns Universitet.

»Jeg ser gerne, at vi stopper det og finder alternativer.«

Lignende toner kommer fra et medlem af Rådet for Dyreforsøg under Fødevareministeriet:

»‘Forced Swim Test’ er etisk problematisk og giver resultater, der er forbundet med store usikkerheder,« siger Dorte Bratbo Sørensen, dyrlæge og lektor i forsøgsdyrskundskab ved Københavns Universitet.

.

Danske universiteter anvender kontroversielt museforsøg

Alene i 2024 har alle de største danske universiteter været med til at udgive studier med FST som en del af metoden.

Det viser en gennemgang foretaget af Videnskab.dk, som også har henvendt sig til flere af forskerne bag udgivelserne.

Det er »et vigtigt værktøj«, siger Gregers Wegener, læge og professor i klinisk medicin ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet foretager svømmetesten med rotter.

»Den giver gode resultater, den er hurtigt gennemført – og efter en time er de tilbage i deres normaltilstand,« siger han og tilføjer, at FST »ikke kan stå alene« i depressionsforskning.

Et forsøg varer fem eller seks minutter. Gnaverne kommer i vandet, de svømmer for at komme væk, og på et tidspunkt giver den ene som regel op. Det er dét, man holder øje med – hvornår stopper de med at baske med poterne?

Forskerne noterer det i deres videnskabelige artikler. De noterer når den ene forsøgsdeltager ligger og flyder med snuden i vandkanten, opgivende eller »immobil«, som det hedder.

Bagefter bliver forsøgsdyrene så tørret og kommer tilbage i deres bur, hvor de har varme og adgang til mad og drikke. For en stund. For hvis der er tale om en rotte, gentager man ofte forsøget den næste dag (mus svømmer som regel kun én gang).

Rotten svømmer en anden gang, og denne gang har den måske fået et skud uprøvet medicin, som muligvis kan dæmpe den »depressionslignende adfærd«, som forsøget efter sigende fremmer.

Det er dét spørgsmål, som kritikken af FST kredser om:

Kan man hjælpe et opgivende menneske ved at få en mus til at tro på sin kamp for at slippe væk?

»Depressionslignende adfærd«

I Storbritannien er målet »helt at eliminere« FST.

Sådan lyder det i en skrivelse fra det britiske indenrigsministerium fra marts 2024, hvor man følger efter lignende udmeldinger i andre lande.

»Det kan ikke længere forsvares,« skrev et australsk forskningsråd om forsøget i 2023, mens de amerikanske sundhedsmyndigheder i 2019 meddelte, at man »på det kraftigste fraråder« at fremme psykisk lidelse hos dyr for at overføre resultaterne til mennesker.

Alligevel fortsætter det. Omkring 600 publicerede studier om året omtaler FST-testen som en del af metoden. Det viser en gennemgang omtalt i magasinet Science:

»Presset stiger for at droppe kontroversiel Forced Swim Test«, lyder overskriften i artiklen, hvor flere forskere kritiserer forsøget for at give resultater, der er svære at overføre til mennesker.

Og det er Dorte Bratbo Sørensen, lektoren fra Københavns Universitet, enig i.

»Allerede ved at sige, at FST-testen viser depressionslignende adfærd, har man anerkendt, at man ikke ved, hvordan depression ser ud i en rotte. Man ved altså ikke, om rotten bliver depressiv, og derfor kan man ikke bruge det til at sige noget om depression hos mennesker.«

Desuden er det et »etisk problematisk« forsøg, siger hun.

»Det er voldsomt stressende for dyrene. Rotter er godt nok vant til at være i vand, men det er mus ikke – og man kan selv forestille sig, hvordan det ville være at blive udsat for.«

Dyrlægen tegner et eksempel:

»Forestil dig, at du plumper ned i en meget lille swimmingpool med meget høje og glatte kanter, og at det så går op for dig, at du er alene og ikke kan komme væk – det ville nok være en meget ubehagelig oplevelse for de fleste.«

En af dem, som benytter sig af forsøget, har knap så mange problemer med det: Gregers Wegener fra Aarhus Universitet. Som han siger:

»Det er et af de mest udbredte redskaber til at afprøve eksperimentelle behandlinger af depression i gnavere.«

Depression er den næstmest udbredte psykiske lidelse på verdensplan, og for nylig har Wegener været med til at anvende FST-forsøget i et konkret dansk studie.

Målet? At undersøge sammenhængen mellem depression og menneskets tarmflora.

Rotter drikker afføring inden svømmetest

90 raske rotter og 10 mennesker.

Fem af menneskene har fået konstateret svær depression, de fem andre har ikke. Til studiet afleverer de alle noget af deres afføring i en kop til forskerne, som forsøger at svare på et videnskabeligt spørgsmål:

Kan man se på en rottes adfærd, om den har fået afføring fra et rask menneske eller et menneske, som lider af depression?

Fækalieprøverne fra de 10 mennesker bliver givet til forskellige grupper af rotter. Det sker gennem »oral sondeernæring«, som forskerne betegner det. Rotterne skal altså drikke rester af afføring fra mennesker, og praksissen finder sted »tre gange om ugen i tre uger«.

Derefter foretager man i alt tre forskellige adfærdstest med gnaverne. ‘Forced Swim Test’ er en af dem.

Svømmetesten bliver foretaget to gange med 24 timers mellemrum. Begge gange filmer man forsøget, og bagefter analyserer forskerne rotternes bevægelser i vandet. »Immobilitet« bliver tolket som »passiv ‘coping’« eller »(depressionslignende) adfærd«. »Svømning« og »klatring« bliver udlagt som »aktiv flugt« eller »(antidepressiv) adfærd«.

Resultaterne er blandede, men konklusionen er overordnet, at man er i stand til at fremkalde en »depressiv effekt« ved at give rotter afføring fra depressive mennesker.

Og hvad kan man så bruge det til?

»FST kan vise, hvordan bestemte stoffer i bestemte doser påvirker dyrets adfærd. Det giver os et fingerpeg om, hvilken retning vi skal gå i med en mulig behandling,« siger Gregers Wegener fra Aarhus Universitet.

Han har foretaget studiet af depression og tarmflora sammen med forskere fra Aalborg Universitet. Og han medgiver, at FST-testen har begrænsninger.

»Selvfølgelig kan dyremodeller ikke simulere depression fuldstændigt.«

Hvad er begrænsningerne ved FST?

»Man kan diskutere, om forsøget virkelig viser fortvivlelse og tegn på depression, når rotten giver op – eller om den bare ligger og venter på at blive samlet op,« siger Gregers Wegener.

Så hvorfor bruger I det til at forske i depression?

»Fordi testen er effektiv, og vi ser en klar effekt på, hvor meget rotterne svømmer i forsøget, når vi giver dem et antidepressivt lægemiddel – og det er en effekt, der hjælper os videre i vores forskning.«

Professoren fra Aarhus Universitet mener ikke, at FST er etisk problematisk. Han fremhæver, at rotter »er vant til at leve i vand«, og at forsøget er »hurtigt« og »skånsomt«, fordi dyrene straks bliver tørret og kommer under en varmelampe, når det er slut.

»Jeg synes, at tonen er blevet en lille smule skinger, når man tænker på, hvad det er, man egentlig udsætter dyrene for i en Forced Swim Test.«

Gregers Wegener siger også, at et forbud mod FST vil »hindre forskning i depression«, og så vender han tilbage til studiet af depression og tarmflora.

Her kan næste skridt være at teste, om man kan behandle depression ved at vende forsøget på hovedet – ved at overføre afføring fra raske mennesker til mus med »depressionslignende adfærd«.

Så måske har svømmetesten altså peget forskerne i retning af en ny og effektiv behandling af depression.

»Belastende« alternativer til svømmetest

Forced Swim Test har længe været omgærdet af både anerkendelse og kritik. Forsøget blev opfundet af den britiske farmakolog Roger Posolt i 1977, og særligt de senere år er det gentagne gange blevet udpeget som etisk problematisk.

Men testen har også skabt positive resultater. Det medgiver Peter Bollen, leder af Afdelingen for Eksperimentel Medicin ved Københavns Universitet.

»Alle de behandlinger, vi har til psykiske lidelser, er baseret på dyreforsøg. Så hvis vi ikke havde haft mulighed for at teste på dyr, havde vi heller ikke haft den antidepressive medicin, vi har i dag.«

»Fremadrettet ser jeg bare gerne, at vi forbyder de forsøg, hvor man piner og plager dyrene, og at vi i stedet finder gode alternativer – for eksempel til Forced Swim Test,« tilføjer han.

Problemet er, at der ikke findes særlig gode alternativer til FST, siger professoren. Et synspunkt, flere kritikere er enige i.

»Vi har brug for, at der bliver afsat flere forskningsmidler til at finde alternativer, der rent faktisk virker godt i forhold til at forske i depression,« siger Dorte Bratbo Sørensen og henviser til studier af dyreforsøg:

En ny videnskabelig gennemgang viser, at det kun er omkring én ud af 20 nye medicinske behandlingsformer, som når fra test på dyr til rent faktisk at blive godkendt til mennesker.

Men Forced Swim Test har jo netop været med til at udvikle antidepressiv medicin?

»Ja, men vi kan vel også godt diskutere, hvor godt antidepressiverne virker,« svarer Dorte Bratbo Sørensen og henviser til en anden statistisk beregning:

Op mod hver tredje patient med depression oplever ikke effekt af etableret medicinsk behandling.

En anden udfordring med Forced Swim Test er, at antidepressive midler påvirker dyrenes adfærd i testen inden for minutter, mens det kan tage fire til seks uger, før der kan ses effekt på depression hos mennesker, siger Dorte Bratbo Sørensen og henviser til et studie, der underbygger hendes påstand.

»Derfor bør den effekt, som ses i dyrene, ikke sammenlignes med effekten af de samme lægemidler i mennesker,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi skal finde et antidepressivt middel, som virker på en helt anden måde end den gængse psykofarmaka, kræver det nok, at man bruger nogle helt andre tests til at finde det.«

Mange arbejder allerede med at udvikle alternativer til Forced Swim Test. Hos PETA, en af de dyreværnsorganisationer, der kritiserer FST, fremhæver man biomarkører, cellekulturer og computermodeller som mulige måder at undersøge depression uden dyreforsøg.

Men teknologierne har stadig ikke bevist deres værd, mener Gregers Wegener fra Aarhus Universitet. Det samme siger han om nogle af de øvrige dyreforsøg, der også bliver fremhævet som et alternativ til FST.

»Jeg er ikke sikker på, de er mindre belastende for dyrene,« siger han.

Der er blandt andet 'The Tail Suspension Test' - en test, hvor musen bliver hængt op i sin hale, og hvor man måler på, hvor længe den kæmper for at slippe fri frem for blot at hænge og dingle.

Eller måske ‘The Sinking Platform Test’, som bliver kaldt »lovende« i magasinet Science.

Her skal en mus forsøge at komme ud af en vandtank ved at klatre op på en af flere platforme. Hver gang musen træder på en platform, synker platformen ned i vandet – og den er derfor nødt til at kæmpe sig ud af vandet igen og igen.

Hvad måler forskerne på?

Det samme som i alle de andre forsøg: Hvor længe den bliver ved med at prøve.