Danske forskere har i fem år arbejdet på en vaccine mod blærebetændelse. Hvis den bliver en realitet, kan den være en del af løsningen på krisen med antibiotikaresistens, vurderer dansk forsker.
Svie, hyppig vandladning og ildelugtende urin.
Sådan beskrives nogle af de normale symptomer på blærebetændelse – hvilket ikke umiddelbart lyder som en trussel mod den globale sundhed.
Men det er det.
Nærmere bestemt er det behandlingen af den meget udbredte sygdom, der udgør en trussel. For lige nu bekæmpes urinvejsinfektioner i høj grad med antibiotika – og det øger risikoen for, at bakterier udvikler resistens over for det mest anvendte våben mod blærebetændelse.
»Antibiotikaresistens er virkelig et af de allerstørste sundhedsproblemer, vi overhovedet har på verdensplan. Det koster mere end en million menneskeliv hvert eneste år, og det bliver kun værre,« advarer adjunkt Patrick Munk til Videnskab.dk.
Så hvordan skal man bekæmpe blærebetændelse og den sundhedskrise, der følger i kølvandet?
Det håber Kristian Stærk, læge og postdoc ved Syddansk Universitet, at finde en del af svaret på i en svinestald på Fyn.
De er kontroversielle, de er livsnødvendige. Men nu skal det være slut med at udnytte mus, fisk og grise i videnskabens navn.
Sådan lyder ambitionen fra EU og flere forskere, som leder efter alternativer til den animalske løsning. Alligevel anvender man hvert år over 200.000 dyr til forsøg i Danmark. Hvorfor? Hvorfor halter udfasningen af dyreforsøg?
I en ny serie på Videnskab.dk sætter vi fokus på etiske dilemmaer, nye tendenser og mulige gennembrud ved forsøg med dyr.
Se hele serien her.
På Syddansk Universitets (SDU) stald for store forsøgsdyr i Odense løber et hold legesyge grise omkring og roder i underlaget.
De bærer rundt på en dyrebar last: En blære, der til forveksling ligner menneskers. Det gør alle grise, men lige præcis dem her er udtaget til at teste en vaccine, som virksomheden GlyProVac udvikler.
Det er Kristian Stærk og hans kollega lektor Thomas Emil Andersen, der står for den praktiske del med at teste vaccinen på forsøgsgrisene.
»De første seks uger bliver halvdelen vaccineret, hvor de får tre stik med to ugers mellemrum. Til sidst får de allesammen en eksperimentel blærebetændelse, hvor vi sprøjter en bakterie op i blæren. Så opstår der en infektion, og så følger vi det i seks dage,« forklarer Kristian Stærk om forsøget.
Meningen er altså at se, hvor stor forskel der er på sygdommens effekter i blærerne på de grise, der er vaccineret, og de grise, der ikke er.
Det gør man dels ved at teste deres urin, mens de endnu er i live:
»Her kan vi måle tilstedeværelsen af kolibakterier, og at der sker en stigning i inflammatoriske proteiner, som vidner om, at der er noget betændelse,« forklarer Kristian Stærk.
Og så ser man på blærerne, efter man har aflivet grisene.
»Efter de seks dage, hvor vi måler urinen, bliver de aflivet og får opereret blæren ud. Så undersøger vi mængden af bakterier i blæren og sender den ind til mine kolleger, der ser på omfanget af blødning, hævelse og tilstedeværelsen af immunceller,« forklarer Kristian Stærk og understreger, at grisene »ikke bliver klinisk syge eller får feber« under forsøget.
Hvis du vil lære mere om forsøgsgrisenes liv, død og rettigheder, kan du læse denne artikel fra Videnskab.dk
De danske forskere er ikke først til at få idéen om en vaccine mod urinvejsinfektioner. For eksempel bliver den spanskudviklede vaccinerende mundspray Uromune i disse år testet med lovende resultater.
Og der er da også store sundhedsperspektiver i at udvikle en vaccine. For i behandlingen af urinvejsinfektioner bruges der store mængder antibiotika.
Alene på danske plejehjem er op imod tre ud af fire udskrivelser af antibiotika målrettet urinvejsinfektioner.
Generelt vil omtrent hver anden kvinde i løbet af sit liv få urinvejsinfektioner, og halvdelen af de ramte vil få det igen inden for et år.
»Hos nogle bliver det ved med at vende tilbage og bliver nærmest halvkronisk igennem deres liv eller i lange perioder af deres liv,« siger Kristian Stærk.
I alt blev der i 2021 udskrevet over 48 tons ren antibiotika til danskerne, ifølge en rapport fra Statens Serum Institut.
Endnu større er forbruget dog i svinestaldene i dansk landbrug, hvortil der i 2022 blev udskrevet godt 71 tons antibiotika – blandt andet til behandling af urinvejsinfektioner hos grisene.
I både landbruget og sundhedsvæsenet er der erklærede mål og indsatser mod den massive brug af antibiotika.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har for eksempel i en mangeårig kampagne blæst til kamp mod antimikrobiel resistens – det vil sige mikrober som bakterier, virus og svampes resistens over for medicin.
De skriver blandt andet:
»Antimikrobiel resistens sætter mange af moderne medicins fremskridt i fare. Det gør infektioner sværere at behandle og gør andre medicinske procedurer og behandlinger – såsom kirurgi, kejsersnit og kemoterapi mod cancer – langt mere risikable.«
Dødstallene taler da også deres eget tydelige sprog, påpeger Patrick Munk, der forsker i antibiotikaresistens ved DTU.
»Lige nu er der 1,3 millioner mennesker, der hvert år dør som en direkte konsekvens af det på verdensplan, fordi de ikke kan behandles tilstrækkeligt for infektioner,« forklarer forskeren til Videnskab.dk.
»Men fremskrivninger sigter helt op imod 10 millioner døde årligt i 2050, så vi faktisk er oppe at kunne måle os med kræft i alvorsgrad.«
Ser du en vaccine mod blærebetændelse som en del af løsningen mod antibiotikaresistens?
»Ja, i meget høj grad. Hvis færre mennesker bliver syge, er der mindre grund til at bruge antibiotika, og så udvikles der mindre resistens. Så enkelt er det,« svarer Patrick Munk.
Der er altså store sundhedsperspektiver i at udarbejde en vaccine mod blærebetændelse.
De perspektiver kan forsøgsgrisene på SDU dog ikke bruge til meget. Inden længe er de aflivet og bortskaffet, uanset om vaccinen bliver en succes eller ej.
Er det virkelig nødvendigt at bruge grise til de her forsøg? Hvorfor ikke bruge kunstige organer frem for levende dyr?
»Vi har selv anvendt kunstige blæremodeller og cellestrukturer i anden forskning. Men det kan man ikke i vaccinestudier. Man skal teste immunresponsen på vaccinen, det vil sige produktion af antistoffer, og det kan ikke undersøges i andet end levende dyr,« svarer Kristian Stærk.
Men hvorfor bruge et stort, intelligent dyr som grisen?
»Der er jo det med griseblæren, at den ligner menneskeblæren. Og så er urinvejsinfektioner også et stort problem hos svin, så på den måde hjælper vi jo potentielt også grisene,« svarer han.
»Man kunne da overveje mindre dyr som for eksempel mus. De er små og billige. Men der synes jeg, at det er mest etisk at bruge det dyr, der giver de bedste resultater. Det betyder også, at man kan bruge færre individer.«
Han oplyser, at der indtil videre er brugt cirka 120 grise til hans vaccinetests indtil videre.
»Jeg har ikke lavet andet de sidste fem år end de her griseforsøg, og det handler om meget mere end vaccinetesten,« fortsætter han.
»Vi arbejder meget med at forbedre og forfine de metoder, man bruger på grise. Vi har udviklet mere skånsomme metoder, som andre også kan bruge i deres forsøg,« svarer Kristian Stærk.
Han var blandt andet hovedforfatter på et studie i 2023 om en ny metode til at indsamle grises urin i kopper frem for at bedøve dem og indsætte kateter.
»Med den metode, vi bruger nu, bliver grisene mindre stressede. De skal ikke igennem bedøvelse, og vi reducerer risikoen for skader på urinrør og andre infektioner. Det er også mere effektivt, fordi vi kan gøre det dagligt.«
Kristian Stærk fortæller, at der indtil videre er planlagt nye vaccinetests med yderligere 36 grise, men at der kan sagtens blive tale om flere, inden vaccinen på et tidspunkt bliver klar til at overgå til menneskeforsøg.
