Inden 2024 er gået, vil 700-800 mus, rotter, høns, frøer, græshopper og regnorme være blevet aflivet og præsenteret for de studerende på Københavns Universitet som led i deres undervisning.
Det er blandt andre de medicinstuderende, der skal teste muskelsammentrækninger i benene fra 40 frøer. I et andet forløb skal de blive klogere på tarmfunktion ved at undersøge indmaden fra 62 høns.
Der er også årligt afsat 20 mus til en 'demonstration for gymnasieelever', som det beskrives i et dokument, som Videnskab.dk har fået indblik i, om brugen af dyr i undervisningen på universitetet.
Men det skal formentlig være slut nu, fortæller Jørgen Kurtzhals, der er prodekan for uddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet, til Videnskab.dk:
»Samtlige kursusansvarlige, der anvender dyr i undervisningen, skal genbesøge deres kursusbeskrivelse og enten fjerne brugen af dyr og erstatte dem med noget andet eller argumentere meget godt for, hvorfor de skal beholde dem i undervisningen.«
\ Liste: Disse dyr indgår i dag i den kritiserede undervisningsform
Nedenfor kan du se en liste over de dyr, som fakultetets ledelse vurderer, der formentlig kan erstattes. Ud for dyrene kan du se navnet på undervisningsforløbet, faget og den beskrivelse, Københavns Universitet selv har vedlagt.
- 200 græshopper, kursus i excitable celler (Medicin): 'Videnskabelig, kliniks-relevant demonstration af sensorisk receptor'
- 200 regnorm, kursus i excitable celler (Medicin): 'Videnskabelig, kliniks-relevant demonstration af aktionspotential i enkelt axon'
- 100 rotter, kursus i excitable celler (Medicin): 'Videnskabelig, kliniks-relevant demonstration af aktionspotential i blandet nerve'
- 40 frøer, kursus i excitable celler (Medicin): 'Videnskabelig, kliniks-relevant demonstration af muskelkontraktion'
- 62 høns, kursus i mave, tarm og lever (Medicin): 'Studenterundervisning/øvelser: Tarmfunktion'
- 35 rotter, kursus i mave, tarm og lever (Medicin): 'Studenterøvelse/undervisning: Udtagning af blod og væv'
- 35 rotter, kursus i mave, tarm og lever (Medicin): 'vævs-/blodudtagning til biokemiske forsøg med klinisk og videnskabelig metode-relevans.'
- 30 rotter, Basal farmakologi (Farmaci): 'Til undervisning (organfarmakologi)'
- 20 rotter, Organfarmakologi (Farmaci): 'Til undervisning (kredsløbsøvelse)'
- 36 mus, Pharmacology & Toxicology (Humanbiologi): 'Forsøgsdyrene blev brugt til en oral glukosetolerancetest (OGTT) med det formål at evaluere virkningerne af Sitagliptin og Liraglutide, to antidiabetiske lægemidler, på glukosetolerance. Formålet var at demonstrere den mest almindeligt anvendte metode til evaluering af potentielle lægemidler til behandling af diabetes.'
- 20 mus: 'Studenterundervisning/øvelser: Demonstration for 3.g-studerende fra Gefiongymnasiet'
- 8 rotter, Pharmacology: from physiology to therapy (Pharmaceutical Sciences): 'De studerende lærer om anatomi, hvilket komplementerer studiet af human anatomi. Vi underviser dem også i etikken ved brug af dyr og reglementer, når man bruger dyr i undervisning og forskning.'
I alt 786 dyr bliver talt med i SUND's estimering. Axel Kornerup Hansen gør dog opmærksom på, at tallet kan svinge fra år til år.
Kilde: SUND, Københavns Universitet
Stor signalværdi, men lille aftryk i statistikken
Axel Kornerup Hansen er formand for Danmarks 3R-center – en statslig organisation, som arbejder for at nedbringe, erstatte og forfine dyreforsøg, og som også har dyreværnsorganisationer og videnskabelige virksomheder som Novo Nordisk som interessenter.
»Jeg synes, at det er rigtig godt, når man ovenfra hos universitetet tvinger undervisere til at tænke over, om det virkelig er nødvendigt at bruge de her dyr til at demonstrere basale ting om kroppen,« siger han til Videnskab.dk.
Han var selv med til at udarbejde en anbefaling fra Danmarks 3R-center om netop den problematik i 2020.
»Det her område er ganske vist ikke noget, der for alvor kommer til at forandre noget i forsøgsdyrsstatistikken,« siger Axel Kornerup Hansen og henviser til, at der på landsplan ved seneste opgørelse i 2022 blev anvendt 222.837 dyr til videnskabelige forsøg i Danmark.
Og i undervisningen på Københavns Universitet er der altså tale om 700-800 årligt, hvoraf flere ikke er en del af forsøgsdyrsstatistikken, fordi de enten ikke er hvirveldyr eller blæksprutter, som hører under forsøgsdyrloven, eller fordi de bliver aflivet, før de indgår i undervisningen.
»Men argumentet for at lave en anbefaling mod dyr i den type undervisning var, at underviserne er rollemodeller, der sender et signal om, at det er okay at bruge dyr til demonstrationer, hvor det formentlig havde givet den samme viden med videomateriale eller computersimulationer.«
\ Serie: Dyreforsøg
De er kontroversielle, de er livsnødvendige. Men nu skal det være slut med at udnytte mus, fisk og grise i videnskabens navn.
Sådan lyder ambitionen fra EU og flere forskere, som leder efter alternativer til den animalske løsning. Alligevel anvender man hvert år over 200.000 dyr til forsøg i Danmark. Hvorfor? Hvorfor halter udfasningen af dyreforsøg?
I en ny serie på Videnskab.dk sætter vi fokus på etiske dilemmaer, nye tendenser og mulige gennembrud ved forsøg med dyr.
Se hele serien her.
Axel Kornerup Hansen, der til daglig er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på SUND, modtog selv i sin tid undervisning, hvor der blev brugt dyr til demonstration i undervisningen:
»Jeg kan dårligt huske, hvad man skulle lære. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at den der nervefunktion lærte jeg om, fordi vi brugte en død mus. Når jeg tænker tilbage, var det måske mere for at underholde og fange vores opmærksomhed.«
\ Læs også
Demonstration eller træning?
Både Jørgen Kurtzhals og Axel Kornerup Hansen understreger, at det ikke er al brug af dyr i undervisningen, der bør skrottes.
De skelner nemlig mellem demonstration og træning. I demonstrationen er formålet at få en forståelse og opnå viden i fag som for eksempel anatomi eller fysiologi – det, som 3R-centret betegner som ‘basale færdigheder’.
Ved træning menes der for eksempel dyrlæger eller lægestuderende, der skal prøve konkrete indgreb.
»Jeg tænker, at de fleste nok er forstående overfor, at man som studerende skal have lært at omgås et rigtigt dyr, før man bliver dyrlæge og laver et indgreb på fru Hansens hund,« siger Jørgen Kurtzhals.
Til den type træning på universiteterne indgår der årligt omtrent 4.000 dyr landet over, hvoraf mange ikke aflives – eksempelvis hvis de indgår i træning af rutineundersøgelser eller skånsomme indgreb.
Men de knap 800 ‘demonstrationsdyr’ kan altså nu have udsigt til at blive skånet, efter at ledelsen på SUND har bedt alle kursusansvarlige om enten at stoppe med at bruge dem som læringsværktøjer – eller argumentere for, hvorfor de er nødvendige for at nå uddannelsens læringsmål, hvilket studienævnene så vil tage kritisk stilling til.
En trussel for natursynet?
Jørgen Kurtzhals fortæller, at han er tilfreds med udsigten til, at færre dyr aflives som del af undervisningen på Københavns Universitet.
Han nævner selv et konkret eksempel:
»Jeg er glad for, at vi kommer af med frøerne, især på grund af transporten fra Frankrig, som har været meget indviklet, og hvor vi har været ude for frøer, der var døde ved ankomsten. Det har jeg altid været utilpas ved.«
Ligesom Axel Kornerup Hansen hæfter han sig ved den symbolske værdi i at bruge færre dyr. Men han mener også, at der kan være en negativ bagside af den medalje.
»Jeg kan være en smule bekymret for, om det kan få en negativ påvirkning på vores natursyn, hvis alt kommer til at foregå på en skærm. Det er ligesom en mørbrad, man hiver op af køledisken pakket ind i plastik. Man har ikke en fornemmelse for, at den faktisk kommer fra en levende gris,« siger han.
»Vi skal bestemt fjerne den unødvendige brug af dyr, men samtidig mener jeg, vi skal passe på ikke at blive fremmedgjorte overfor dyrene og naturen.«
Om de 700-800 dyr, der årligt bruges i undervisningen, bliver til 0, eller om studienævnene beslutter at beholde nogle af dem, vil stå klart inden efterårssemesteret 2025, hvor de revurderede kursusbeskrivelser i kraft.
Jørgen Kurtzhals forventer dog, at tallet vil komme tæt på 0.
