Her er en metode, der vækker de døde delvist til live i et forsøg på at redde de levende:
Man sprøjter væsker ind i liget af et menneske, så det ‘bløder’, hvis man skærer i det. På den måde kan læger og kirurger lære at operere, uden at de som udgangspunkt behøver at træne på et dyr.
I stedet øver de sig på det, man på dansk kalder for et perfunderet kadaver.
»Hvis det handler om at lære at operere på et menneske, så er anatomien på et menneskeligt kadaver selvsagt mere relevant at øve sig på end et dyrs,« siger Jens Jacob Faurbye til Videnskab.dk.
Han er overdyrlæge ved Forsvarets Sanitetskommando, hvor man meddeler, at man er gået i gang med at »planlægge undervisning i kirurgi på perfunderede kadavere.«
Interessen for teknikken spreder sig i flere landes militær. Det viser flere nyere forsøg, som undersøger et muligt alternativ til at bedøve og skære i en gris for derpå at aflive den.
Spørgsmålet er, om de døde mennesker kan erstatte de levende dyr?
Hvert år bruger Forsvaret 50-60 grise til at træne det livreddende personale, som potentielt skal behandle sårede danske soldater på slagmarken. Sådan har man gjort i årtier.
Men nu er den praksis altså ved at ændre sig.
\ Kritik af Forsvarets griseforsøg
Flere dyreværnsgrupper har længe kritiseret brugen af grise til træning af sundhedspersonale.
For eksempel kalder Forsøgsdyrenes Værn det for »beskæmmende«, at griseforsøgene fortsat bliver foretaget, selv om der findes alternativer.
Øvelserne foregår sådan her: Man bedøver grisen, så den ikke længere kan føle smerte. Derefter bliver den udsat for en krigsskade, som oftest ved et kirurgisk indgreb – og hvis det i sjældne tilfælde ikke er muligt, så beskyder man den med et våben. Så foretager man operationen på dyret. Og til sidst afliver man grisen.
I 2014 leverede den britiske dyreværnsorganisation PETA også kritik af det danske forsvars forsøg med grise, særligt fordi forsøgene siden 1998 har været forbudt i Storbritannien, og at det desuden kom frem, at personale fra det britiske forsvar tog del i øvelserne i Danmark.
Både Jens Jacob Faurbye, overdyrlæge ved Forsvarets Sanitetskommando, og Clara Swain, læge fra den britiske Royal Navy, oplyser til Videnskab.dk, at der ikke for nuværende er britiske deltagere i de danske griseforsøg.
Men, tilføjer Jens Jacob Faurbye:
»Der er ikke nogen principiel hindring for fælles undervisning mellem allierede. I en NATO-kampsituation skal vi kunne hjælpe hinanden.«
Pumper væske i døde for at simulere kropsliv
Det er læger, som står for Forsvarets undervisning i kirurgi. Dyrlægerne står for at sikre en så skånsom og begrænset brug af grise som muligt. Og det er det samarbejde, der har ført til de kommende forsøg med perfunderede kadavere, forklarer Jens Jacob Faurbye.
De væskefyldte lig rummer et potentiale for at nedbringe antallet af dyreforsøg. Men interessen for metoden er ikke kun båret frem af dyreetik, understreger overdyrlægen:
»Det minder på nogle måder om at operere på et levende menneske,« siger han.
\ Serie: Dyreforsøg
De er kontroversielle, de er livsnødvendige. Men nu skal det være slut med at udnytte mus, fisk og grise i videnskabens navn.
Sådan lyder ambitionen fra EU og flere forskere, som leder efter alternativer til den animalske løsning. Alligevel anvender man hvert år over 200.000 dyr til forsøg i Danmark. Hvorfor? Hvorfor halter udfasningen af dyreforsøg?
I en ny serie på Videnskab.dk sætter vi fokus på etiske dilemmaer, nye tendenser og mulige gennembrud ved forsøg med dyr.
Se hele serien her.
»Med et perfunderet kadaver bløder karrene, når man skærer hul på dem. Det gør det mere realistisk at operere, når blodkarrene er fyldte og under tryk, i forhold til hvis de er kollapsede og tomme.«
Fremgangsmåden er kort fortalt: Man tilslutter pumpe og slanger til kadaveret fra et menneske, som har doneret sin krop til videnskaben. Dernæst pumper man en kunstig væske ind i blodkarrene for at simulere den form for gennemstrømning, man normalt kun ser i de levende.
Det er det, perfunderet betyder; at man gennemstrømmer et legeme med væske.
ADVARSEL: HER KOMMER BILLEDER, SOM KAN VIRKE VOLDSOMME
Forsvarets Sanitetskommando har længe anvendt ubehandlede kadavere til kirurgisk træning. Men perfundering fungerer godt til nogle særlige øvelser, forklarer Jens Jacob Faurbye og tilføjer:
»Men det fungerer ikke til alle øvelser.«
I marts 2024 udkom en videnskabelig artikel om et amerikansk forsøg med i alt 324 feltlæger og deres træning på 13 perfunderede kadavere. Forskerne konkluderer, at metoden giver »realistiske« scenarier, og at den kan »implementeres effektivt i træning af blødningskontrol« samt til flere »kirurgiske og proceduremæssige færdigheder.«
I artiklen fremhæver forfatterne dog også, at metoden er dyrere og mere besværlig at anvende end dyr.
Så er det danske forsvar klar til at ofre de midler, der skal til for at implementere den?
Jens Jacob Faurbye understreger, at lige netop økonomien »ikke er en faktor« i forhold til at se på alternativer til dyr.
»Det er forsøgsmodellens relevans, der er det vigtigste,« siger han og fremhæver andre ulemper ved metoden:
»Væsken i perfunderede kadavere kan ikke koagulere (størkne, red.). I øvrigt mangler vi vigtige fysiologiske responser i forhold til blodtryk, puls og blodgasser (for eksempel ilt og CO2, red.), som man har ved levende væv,« siger overdyrlægen og tilføjer:
»Så metoden er etableret, men den vil ikke komme til at kunne det samme som levende grise.«
Der er de tekniske udfordringer. Men der er også en mere kulturel udfordring.
Overlevede patienten?
»I udgangspunktet er de perfunderede kadavere velfungerende,« siger Cara Swain til Videnskab.dk.
Hun er ansat som læge i den britiske flåde Royal Navy, og så er hun i gang med et ph.d-projekt ved det medicinske universitet Karolinska Institutet i Sverige, hvor hun undersøger, hvordan sundhedspersonale lærer at håndtere komplekse krigsskader og større blødninger.
»Der mangler stadig et element af risiko og konsekvens,« tilføjer hun om træningen på de væskefyldte lig.
Præcist hvilke lande hun har forsket i, kan hun ikke sige, understreger hun. Men hun formulerer sig sådan her:
»I alle de lande, jeg har besøgt, har man alle steder anvendt grise til at træne kirurgi.«
Interessen for alternativer er dog stigende, fortæller Cara Swain.
»Nogle af deltagerne i mine undersøgelser mener, at perfunderede kadavere er det mest lovende alternativ til at gøre noget andet end det, man plejer at gøre (at anvende grise, red.).«
Men spørgsmålet om patientens overlevelse er en væsentlig udfordring:
»Nogle følte sig mere selvsikre efter at have øvet sig på en levende gris i forhold til kun at have øvet sig på et dødt menneske,« fortæller hun.
»Det handler om, at du kan skære i det perfunderede kadaver og få nogenlunde realistiske reaktioner i form af blødninger. Men du får ikke svar på et ret væsentligt spørgsmål: om patienten overlevede.«
Lægen fra den britiske flåde vurderer derfor også, at de perfunderede kadavere kun kommer til at erstatte nogle af forsøgsgrisene. Men det er stadig en væsentlig forbedring, siger hun:
»I et af de lande, jeg observerede, har de reduceret deres træning på levende dyr med to tredjedele.«
»De plejede at træne på levende dyr over tre dage. Nu gør de det kun én dag, fordi de har fundet ud af, at det er bedre at bruge de andre dage på at træne på et perfunderet kadaver.«
Og det er nogle af de samme ambitioner, man har i det danske forsvar.
Forsvarets Sanitetskommando oplyser, at man forventer at foretage de første forsøg med perfunderede kadavere i slutningen af 2025. Vurderingen er, at metoden bliver et supplement til dyreforsøg, som »begrænser« antallet af anvendte grise.
Men, understreger Forsvaret, man »erstatter ikke grise fuldt ud.«
