At hvaler i Arktis bliver presset på deres overlevelse af menneskelig aktivitet, er årets vigtigste debat indenfor hvalforskning, ifølge seniorforsker Outi Tervo.
Isen smelter, vandet bliver varmere, nogle fisk forsvinder og andre kommer til.
Levestederne og fødekæderne for de store arktiske hvalarter ændrer sig hurtigere, end dyrene kan nå at følge med, og det trænger dem op i et hjørne. Og i det hjørne udsættes de tilmed for støj og stress fra menneskers skibsfart.
Er der plads til både hvaler og skibe? Det får du hvalforsker Outi Tervos syn på i denne artikel.
I denne juleserie giver vi dig et skud videnskab til at supplere silden, kravlenisserne og klejnerne.
Vi har spurgt forskere om årets vigtigste fund, debatter og ønsker for 2024.
Outi Tervo er seniorforsker ved Grønlands Institut for Naturressourcerom og forsker i, hvordan støj fra menneskelig aktivitet påvirker hvaler og andre havdyr i Arktis, i takt med at stigende temperaturer fjerner is og muliggør mere skibstrafik i området.
Hele juleserien finder du her.
I sommer kom der et spændende studie fra Aarhus Universitet, der viste, at bare en lille reduktion af skibes hastighed virkelig kan reducere støj for havdyr.
Det har alle indenfor feltet tænkt, men vi har ventet på en undersøgelse, som dokumenterer det. Og forskerne viser tilmed, at reduktionen i fart ikke behøver være så stor.
Udover at forske arbejder vi på Grønlands Institut for Naturressourcer også med at rådgive Grønlands Selvstyre om, hvordan man forvalter støjeffekter og alt muligt andet, der påvirker havpattedyr i Arktis.
Vi har allerede en del forskningsresultater, som viser, at havpattedyr bliver meget påvirket af støj, men vi har manglet svar på, hvad vi skal gøre ved det.
Her er de nye resultater supervigtige, fordi nu kan vi videnskabeligt dokumentere, hvad der virker, og tage det med i vores anbefalinger til både Grønlands Selvstyre og til andre arktiske lande.
Generelt er det vigtigt, at dyrene ikke generes af støj, fordi det er stressende for dem. Mennesker er meget visuelle, men havpattedyr opfatter verden gennem lyd.
Så hvis det larmer og støjer i de arktiske farvande, er det det samme, som hvis vi blev bombarderet af neonlys i både vågen og sovende tilstand.
Støj fra marin trafik er et problem alle steder, for der sejler skibe næsten overalt. Men arktiske havpattedyr er fanget i et hjørne - de kan ikke leve i et andet hav.
Man skal derfor tænke på den samlede effekt, og der er arktiske hvaler bare mere udsatte.
Arktis mærker klimaforandringer meget drastisk. Der er varmere vand, havmiljøet ændrer sig, og der er mere støj, fordi isen smelter, og man kan sejle en større del af året.
Derfor er det vigtigt at minimere dér, hvor vi kan, og mens ting som temperaturstigningerne kræver meget mere komplekse politiske indsatser, så er skibenes hastighed faktisk noget, vi kan regulere ret nemt.
Det er vigtigt at beskytte diversitet i dyrearter, især i det arktiske område. Havpattedyr spiller nemlig en vigtig rolle, da de er top-prædator (rovdyr) i mange økosystemer.
Hvis vi mister specielt en top-prædator, men faktisk bare hvad som helst, så er det svært at forudsige, hvad der sker.
Vores økosystemer er så komplekse, og arterne har jo evolutionære grunde til at have deres placering i fødenettet, så det er meget alvorligt, hvis vi fjerner de her brikker fra det store puslespil.
Vi har en stor mine i det nordlige Canada. Den blev etableret ud til en fjord, hvor der siden har været skibstrafik til og fra minen. Om sommeren plejede narhvaler at bo i fjorden, men nu flygter de derfra.
Både på mit institut og kollegaer i Canada mener, at flugten skyldes skibstrafikken til minen, men mineindustrien peger på, at det kan være en naturlig ændring eller skyldes klimaforandringer.
Det er vigtigt at industrien anerkender, at deres skibsfart kan være et problem, og er med til at finde ud af, hvordan vi kan forvalte det bedre. Og der er det jo spændende, hvis man kan lette presset på hvalerne ved at sænke farten på skibene.
Og så er der måske nogle områder, hvor man må sige, at det simpelthen bare er for vigtigt at have de her dyr her, og man derfor må fjerne skibsfarten.
Man har prognoser, der viser, at Arktis bliver isfrit måske allerede i 2050. Skibsfarten kommer kun til at blive øget i området, fordi det giver hurtigere og billigere ruter til nogle destinationer.
Men det øger presset i Arktis, specielt på de dyr, der ikke er vant til den øgede aktivitet, og som ikke kan flytte sig.
Måske vænner de sig til det, men jeg tvivler på, at de kan leve med larm hele tiden. Så selvom Arktis er stor, så vil jeg stadig mene, at vi skal frede områder til dyrene, fordi de er så støjfølsomme, som de er.
Vi har lige afholdt møde i ’Den Nordatlantiske Havpattedyr Kommission’, og her bliver vi forskere spurgt, hvor mange hvaler man kan fange, så det stadig er bæredygtigt.
Og hvordan måler vi lige det?
Havpattedyrene er udsat for stress fra både støj og klimaforandringer. Men det er svært at definere denne stress.
Jeg ville helt vildt gerne have, at et klogt hoved kunne finde ud af, hvordan vi skal måle havpattedyrenes stress.
Det indebærer også, at man anerkender, at bæredygtig fangst ikke kun handler om, at der er dyr nok. Det handler også om, at de dyr, der er tilbage, lever i en verden, som ændrer sig så hurtigt, at de lige nu ikke kan følge med.
Vi baserer den videnskabelige rådgivning på tal, men det er super svært at sætte tal på stress og forandringer. Så hvordan vi kunne modellere os frem til det, håber jeg, vi finder ud af.
Udover at rådgive så er jeg også i gang med at opstarte et nyt projekt, hvor jeg overvåger lyde i Diskobugten i Grønland med en lydstation under vandet.
Diskobugten har fantastisk mange havpattedyr, og så er planen, at lyden streames, så man kan lytte live til Diskobugtens lyde.
Men der er også flere og flere skibe, eksempelvis er der mange krydstogtskibe, og det vil man også kunne høre. Så forhåbentligt kan det åbne folks øjne lidt for, at Arktis ikke længere er et uberørt område.
Fiskeriet er selvfølgelig vigtigt for Grønland, men på grund af klimaforandringer kan der fiskes en langt større del af året end tidligere.
Diskobugten ligger mellem Høj- og Lavarktis, og her ser vi allerede en del klima- og miljøforandringer.
Arter er kommet til, og nogle begynder at flytte derfra. Der er ved at ske ændringer i, hvordan arterne bruger området, og det kan vi dokumentere med lydoptagelserne, fordi havpattedyr lige præcis bruger lyde til at kommunikere.
Man kan høre, hvilke arter der ankommer, og vi kan lægge mærke til, hvilke arter vi ikke hører, som burde være der.
Hvis vi ikke hører Grønlandshvaler, som vi plejer, så indikerer det, at der er sket en ændring i deres adfærd. Det bliver spændende at komme i gang med.
Vil du læse flere 'året, der gik'-artikler? Så finder du hele juleserien her.
Outi Tervo blev interviewet af Lea Pilsborg.
