Hvem har ret til slankemiddel, vacciner og kræftbehandling? Året, der gik, i sundhedsforskningen

Hvem skal have en gratis influenzavaccine på statens regning eller et ekstra skud mod COVID-19? Hvem bør have adgang til de dyre og efterspurgte diabetes- og slankemidler Ozempic og Wegovy?

Og bør vi altid prioritere behandling af en kræftpatient, også selvom kræften ikke er ondartet, over patienter med andre alvorlige sygdomme?

Her kan du læse vores samtale om året, der gik, indenfor sundhedsforskning med professor Anton Pottegård.

Hvad er det mest spændende eller væsentlige, der er sket indenfor dit forskningsfelt i år?

Som sundhedsvidenskabelig forsker så er årets vigtigste udvikling for mig at se, at der begynder at komme skred i diskussionen om behovet for, at vi prioriterer i sundhedsvæsnet.

Det har ulmet længe, men både blandt patienter og personalet i frontlinjen oplever jeg en tiltagende interesse og forståelse for, hvordan det at gøre mindre kan være det rigtige.

Jeg har i 2023 eksempelvis fået helt vildt mange invitationer til at tale om vores forskning indenfor afmedicinering, altså mulighederne for at revurdere og reducere i behandling med lægemidler.

På et mere overordnet niveau begynder læger nu at sætte spørgsmålstegn ved udredningsgarantien (retten til at blive undersøgt og udredt indenfor 30 dage, red.), og om kræft skal have den særstatus, det har, og mere i den dur.

Det er alt sammen virkelig vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal indrette vores sundhedsvæsen.

Hvorfor?

Sundhedsvæsnet står overfor et massivt behov for at prioritere.

Ofte taler vi om det, som om det er et rent økonomisk problem, altså, at vi skal spare penge på dyre behandlinger. Det er selvfølgelig også vigtigt nok, men i fremtiden er det i langt højere grad et spørgsmål om personaleresurser.

Systemet er allerede virkelig presset. Selvom vi mest snakker om hospitalerne og deres ventetider, er jeg langt mere bekymret for situationen ude i kommunerne.

Systemet risikerer simpelthen at bryde sammen, hvis man ikke gør noget. Der er et massivt behov for at sikre, at de hænder, der er til rådighed, bruges, der hvor de skaber mest gavn.

Frontpersonalet er ikke i tvivl om, at det er uholdbart. Det er ledelserne rundt omkring i regioner og kommuner sådan set heller ikke. Der er bare en udbredt politisk tøven. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for ingen har lyst til at være den, der træffer de upopulære beslutninger.

Men nogen bliver nødt til at gøre det!

Hvad har været den største debat indenfor dit felt i år?

Der har i 2023 været mange spændende diskussioner om brugen af lægemidler med det til fælles, at de alle har handlet om prioriteringer.

På vaccine-området har vi eksempelvis lige haft en kæmpe diskussion om influenza-vaccination, både i forhold til rimeligheden i at vaccinere børn og prioriteringerne i forhold til pris og indkøb af forskellige typer vacciner til forskellige målgrupper.

Vi har også haft tilbagevendende diskussioner om brugen af Ozempic og Wegovy til diabetes og overvægt, om rimeligheden i prissætningen, og hvad det gør ved tilgængeligheden for behandlingen. Den diskussion vil i øvrigt nok fortsætte i 2024.

Fælles for debatterne er, at prioriteringer i højere grad end før hives frem som en offentlig debat. Gør vi det rigtige? Kunne vi have gjort noget andet?

Er der noget specielt indenfor dit felt, som du vil holde særligt øje med i 2024? Hvad håber du på sker?

Der er virkelig mange spændende ting på vej, som jeg glæder mig til at se folde sig ud i 2024. For eksempel har organisationen 'Vælg Klogt', der arbejder med at minimere unødige behandlinger generelt i sundhedsvæsenet, i 2024 planlagt et fokus på behandling med lægemidler og på at skære ned i unødvendig brug af lægemidler.

Også de almen praktiserende lægers selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, vil i 2024 komme med en ny vejledning, der skal støtte læger i at revurdere og reducere i behandling med lægemidler.

Dette er bare to eksempler ud af virkelig mange, som blomstrer op omkring prioritering og mere restriktiv og rationel brug af lægemidler.

Jeg både håber og tror, at de her initiativer vil være med til at føre til en bedre brug af lægemidler. Lægemidler er jo en fantastisk teknologi, som kan gøre meget godt for os, hvis de bliver brugt rigtigt.

Hvad går du selv og arbejder på for tiden?

Jeg er involveret i mange af de projekter, der kører, og er blandt andet formand for den arbejdsgruppe, der skal lave vejledningen til reduktion i unødvendig lægemiddelbehandling hos Dansk Selskab for Almen Medicin.

Arbejdet med vejledningen kører parallelt med en række projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan man bedst reducerer i behandling. Blandt andet kører vi på Odense Universitetshospital i øjeblikket et stort klinisk forsøg, hvor vi ser på, hvad det gør for patienternes livskvalitet, at der bliver prioriteret i deres behandling.

Derudover har vi en stor forskningsgruppe på Syddansk Universitet, hvor vi har gang i en række virkelig spændende projekter, der ser på både virkninger og bivirkninger ved de lægemidler, vi bruger i Danmark.

De projekter vil komme med ny viden, som kan hjælpe os med at prioritere og bruge lægemidlerne bedst muligt, så flest muligt får god gavn af deres medicin. Hvis du vil vide mere, kan du klikke her.

Vil du læse flere 'året, der gik'-artikler? Så finder du hele juleserien her.

Anton Pottegård blev interviewet af Lea Pilsborg.