I bronzealderen havde man også ‘brandforsikringer’: Året, der gik, i arkæologi

Med brændt lerklining, DNA-analyser og 3D-scanninger har 2023 været et spændende år i arkæologien, som peger mod flere interessante erkendelser om fortidige mennesker, deres kost og liv.

Men de højteknologiske analyser kan ikke stå alene. Fortællinger og folkesagn er en afgørende kilde til at forstå de tekniske resultater og skabe en sammenhæng.

Her kan du læse vores samtale om året, der gik, indenfor arkæologi med seniorforsker Flemming Kaul.

Hvad er det mest spændende eller væsentlige, der er sket indenfor dit forskningsfelt i år?

Det er svært at sige, hvad der lige netop er sket i år, for meget af det er jo projekter, der løber over mange år.

Men en ting, jeg godt kunne tænke mig at nævne, er det store helleristningsfelt Madsebakke fra bronzealderen på Bornholm.

For nogle år siden var der et større udgravningsprojekt, hvor man fik undersøgt revner og fordybninger i klippen, og det viste sig, at der blandt andet var deponeret brændt lerklining i klippens revner.

Den brændte lerklining kunne dateres til yngre bronzealder, omtrent samtidig med de helleristningsskibe, der også er der.

Vi har jo så siden spekuleret på, hvorfor man lægger brændt lerklining ned i klippen? Det må jo være noget af et hus, der er brændt, som man lægger ned der.

I det følgende år har jeg så arbejdet med folkesagn og mærkelige historier om hellige sten. Og det viser sig, at der igen og igen er nogle historier om en tænkt ildebrand, eller at man i en drøm har set, at gården brænder.

Det kan jo i sig selv være et varsel om en brand, og hvordan fjerner man denne potentielle brand? Jo, man finder en klog mand eller kone, der så maner branden ned i en sten.

Det er faktisk noget, der findes over hele landet, man har også gjort det med træer. Brandtræer eller brandsten kalder vi dem.

Og gennem de studier har vi fået en idé om, at det at deponere brændt lerklining eller trækul på en eller anden måde kan være en slags brandforsikring.

Hvorfor?

Det er væsentligt, fordi man ikke skal være så bange for at knytte moderne folkesagn til forklaringer af oldtidsfund.

Der ligger i de folkesagn en utrolig skat af viden om landskabet. Det er noget, vi skal tage op igen, og som jeg synes er lidt banebrydende i disse tider.

At vi ikke bare tænker i oldtid, men også prøver at se, hvad der er af viden om fund og tro i landskabet rundt omkring den dag i dag.

På den måde kan vi arbejde med at få forenet fortid og nutid til nogle forklaringsmodeller for arkæologisk materiale.

Vi kan jo aldrig høre, hvad de sagde i bronzealderen, da de nedlagde lerklingen. Men vi kan få en helt ny fornemmelse af, hvad der foregik i folks hoveder, og hvad de gjorde for at undgå en ildebrand.

Samtidig kan det også være en forklaring på, hvorfor nogle af vores monumenter, eksempelvis sten med helleristninger, er blevet bevaret.

Der er en herlig historie, vi netop har fået gravet op fra Bornholm.

I en arkivberetning fra 1913 står der, at en bondemand ville fjerne en sten, fordi den lå i vejen for landbruget, men så kom naboen og sagde, at det var en rigtig dårlig idé, for der var sat en ildebrand i stenen, så hvis han fjernede stenen, ville gården brænde.

Han endte så med at lade stenen ligge. Stenen ligger der endnu, og gården er ikke brændt!

På den måde har vi fået bevaret flere oldtidsminder på grund af folkesagnene.

Hvad har været den største debat indenfor dit felt i år?

Vi har jo stadigvæk en diskussion om de ældste fund fra lige efter istiden, altså, hvornår var menneskets indvandring efter istiden?

Det er jo også noget, hvor der stadigvæk kommer nyt materiale. Og i den forbindelse er der også kommet et fantastisk spændende nyt bopladsfund, som også er fra Bornholm.

Det er en plads fra dengang, Bornholm stadigvæk havde forbindelse til Tyskland, hvor der altså er kommet nogle af de sidste rensdyrjægere op, som har bosat sig lidt nord for Rønne. Og her har vi så en rigtig spændende plads, der hedder Blykullebakken.

Det er en bosættelse fra omkring 10.000 år f.v.t. - en tid, hvor vi ikke har ret mange bosættelser, og hvor istiden er lige ved at være slut.

Det er altså en central og vigtig plads, som er blevet udgravet i år, men som også vil være genstand for flere udgravninger de kommende år.

Er der noget specielt indenfor dit felt, som du vil holde særligt øje med i 2024? Hvad håber du på sker?

Jeg vil holde øje med de spændende resultater med DNA-analyser, som er på vej. DNA-analyser er jo som så meget andet en proces, der strækker sig over mange år, og der kommer jo nærmest hvert år nye sensationer.

Lige nu venter vi meget spændt på nogle analyseresultater fra bronzealderens og jernalderens skeletfund, som er under udarbejdelse. De handler om, hvordan forbindelser mellem forskellige menneskegrupper har været.

Så er der også analyser fra knogler, der kan fortælle os om, hvad folk har spist og har levet af. Her ved jeg, at der er fund fra den allertidligste bondestenalder, som vi vil få nogle interessante resultater om overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder ud af.

Men det kan jeg ikke sige så meget om endnu, for vi venter lige på, at den spændende publikation kommer.

Hvad går du selv og arbejder på for tiden?

Jeg går selv og arbejder med et depotfund fra bronzealderen, eller et offerfund kan man også sige, fra Hverrestrup i Himmerland.

Det er et fund, der er kommet ind som danefæ (genstande fra fortiden, forarbejdet af værdifuldt materiale eller af særlig kulturhistorisk værdi, red.) for over et år siden, og nogle af genstandene er i rigtig dårlig stand, så vi havde valgt ikke at udgrave det helt.

Men nu har vi fået det 3D-skannet, og vi har fået nogle fantastiske billeder, som vi ellers aldrig ville have fået, af eksempelvis spiralringe til armen af bronze og bæltesmykker.

I den forbindelse er 3D-skanninger bare fantastiske, og vi får noget materiale, som vi ikke ville kunne have fået ved udgravning, fordi de her genstande fra bronzealderen er så skrøbelige.

Når man ser sådan et fuldt kvindeudstyr fra bronzealderen, er det fantastisk. Kvinderne i bronzealderen har jo gået og lignet nogle skinnende fastelavnsris.

Vil du læse flere 'året, der gik'-artikler? Så finder du hele juleserien her. Vil du læse mere om brandsten? Så har Kaul & kolleger skrevet denne artikel (på engelsk) til et tidsskrift.

Flemming Kaul blev interviewet af Malte Dan Møller Henriksen.