AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens

2023 har været et vildt år for udviklingen af kunstig intelligens efter lanceringen af ChatGPT i slutningen af 2022.

Det kan være svært at følge med og ikke mindst forestille sig, hvad fremtiden bringer.

I denne artikel beretter lektor i psykologi Malene Flensborg Damholdt om året, der gik, indenfor kunstig intelligens.

Hvad er det mest spændende eller væsentlige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år?

Udviklingen går ekstremt hurtigt, hvilket ikke mindst er understreget af det brev, som tusindvis af techfolk (blandt andet Elon Musk), AI-forskere med flere underskrev i marts i år.

Her opfordrer de alle til at sætte udviklingen af kunstig intelligens på pause, indtil vi kan være sikre på, at udviklingen vil bidrage positivt til menneskeheden.

I 2023 er kunstig intelligens begyndt at snige sig ind ad bagdøren i vores hverdagsliv. Kunstig intelligens er gået fra at være noget, vi aktivt skal opsøge, og som vi derfor ved, vi bruger, til bare at være der.

Tag eksempelvis Microsoft digitale assistent Copilot, der kan løse opgaver i programmer som Word og Excel, eller My AI, den meget omdiskuterede chatbot hos det sociale medie Snapchat.

Det sker, uden at vi ved noget om, hvad kunstig intelligens gør ved os som mennesker, og det ser jeg som et stort etisk problem.

Hvad har været den største debat inden for dit felt i år?

Jeg vil fremhæve et mønster i debatten frem for et enkelt emne. Der har nemlig været en meget tydelig tendens til, at debatten er meget sort-hvid.

Det har handlet rigtig meget om for og imod kunstig intelligens, lidt som vi kender det fra debatten om skærmtid: Enten skal det forbydes, eller vi skal indse, at vi ikke kan styre det og bare give los.

Vi har ikke formået at tale om, hvad det gør ved os som mennesker at omgås kunstig intelligens. Og hvordan AI kan være en stor hjælp for nogle, mens samme funktion kan udgøre et problem for andre.

Det er klart, at jeg og mine andre kolleger på de humanistiske fag kan blive enige om, at det er en vigtig debat – men når vi er på konferencer, møder vi primært en debat om, hvad der er muligt fremfor konsekvenserne af det, som vi gør.

Mit håb er, at vi kan få værdierne frem i debatten igen, så vi spørger os selv, hvad vi har behov for, før vi bygger det.

Og at vi overvejer, om vi overhovedet skal bygge det. Det er jo, som vi allerede kender det fra smartphones. Når det først er ude blandt mennesker og har et liv, kan det ikke kaldes tilbage igen.

Er der noget specielt inden for dit felt, som du vil holde særligt øje med i 2024? Hvad håber du på sker?

Jeg har to ting, som jeg er særligt opmærksom på:

Det bliver sværere og sværere at skelne AI fra mennesker. Kunstig intelligens kan producere lyd, tale og skrift, så man ikke ved, at det ikke er et menneske, man taler med.

Så hvordan finder man ud af det? Og hvordan påvirker det os at kommunikere med AI – måske oven i købet uden vi ved det?

Samme problemstilling betyder også, at det kan blive mere og mere vanskeligt at bevise, at man faktisk er menneske. Det åbner for store filosofiske spørgsmål og er enormt vigtigt.

Dertil kan man lægge hele problematikken omkring, at vi ikke længere kan stole på det, vi ser, fordi AI er så god til at lave fake news og deep fakes: Findes det? Er det sket?

En anden vigtig udvikling det kommende år er, at der kommer kunstig intelligens ind i fysiske robotter.

For eksempel har Elon Musk proklameret, at hans Tesla Bot, der også går under avnet Optimus, kommer på markedet næste år.

De er bygget fysisk som mennesker, så de netop kan indgå på lige fod med os i vores miljø. Og hvis vi får en robot, der kan vaske bilen eller handle ind, kan det jo være vældig fint.

Men der mangler nogle vigtige mellemregninger. For hvad gør det ved os mennesker, hvis vi går og taler med kunstig intelligens, der måske giver os ret i alt?

Omvendt går det jo heller ikke, at vi har en passiv aggressiv robot gående rundt – eller én, der påvirker os i bestemte retninger.

Der er mange grundlæggende spørgsmål, der mangler at blive stillet.

Hvad går du selv og arbejder på for tiden?

Vi er gang i en række eksperimenter, hvor vi forsøger at tage menneskeperspektivet og undersøge, hvad det gør ved os, når vi skal samarbejde med en robot.

Hvad sker der, når en robot skal samarbejde med en hel gruppe af mennesker på samme tid – kan den det? Hvad betyder det for de mennesker i gruppen og for det produkt, der bliver lavet?

Det er den slags spørgsmål, vi lige nu forsøger at besvare med en række forsøg med robotter og mennesker. Det handler om at få rykket fokus tilbage på mennesker.

Vil du læse flere 'året, der gik'-artikler? Så finder du hele juleserien her.

Malene Flensborg Damholdt blev interviewet af Mette Vosgerau