Danske forskere med ‘let’ løsning på massiv støjforurening på havene: »Sænk farten!«

Larm fra fragtskibe er den største kilde til støjforurening i verdenshavene - og det har store konsekvenser for havpattedyr som delfiner, hvaler og sæler, der bruger hørelsen til at finde føde, opdage rovdyr og kommunikere med hinanden.

Når de jævnligt udsættes for støj, kan de have mindre energi til vækst og reproduktion, hvilket resulterer i færre afkom.

»Vi taler tit om olieefterforskning, militære sonarer og vindmølleparker som væsentlige støjkilder i havet, men det er ingenting i forhold til den støj, fragtskibe laver,« fortæller Peter Teglberg Madsen, professor ved Institut for Biologi - Zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

»Fragtskibe er de altdominerende menneskeskabte støjkilder i havet, som ingen har vidst, hvad de skulle gøre ved,« siger han.

Men i et nyt studie, netop publiceret i tidsskriftet Science Advances, præsenterer professoren sammen med kolleger fra Aarhus Universitet en simpel løsning på problemet: Sænk farten.

Relativ simpel metode

Ifølge Peter Teglberg Madsen skal der faktisk ikke ret meget til.

»Hvis fragtskibe med 40 kilometer i timen sejler 20 procent langsommere, reducerer det støjeffekten på havpattedyr med 75 procent. Det vil sige, der er 75 procent færre dyr rundt om skibet, der bliver påvirket,« fortæller professoren og tilføjer:

»Og hvis skibe reducerer hastigheden til det halve i særligt beskyttede områder, hvor støjpåvirkning kan påvirke truede dyr, vil det føre til, at 98 procent færre dyr påvirkes. Skibene kan stadig sejle med høj hastighed, men i områder med særlig bekymring, kan de sænke hastigheden. Det er ret voldsomme positive effekter for dyrelivet.«

Studiet er »et flot stykke arbejde«, mener David Lusseau, professor ved National Institute of Aquatic Resources, Section for Ecosystem based Marine Management ved DTU, og som ikke har været involveret i studiet.

»Shippingindustrien er en meget stor del af den internationale handel og samtidig en stor kilde til støj på havene, så det er relevant at undersøge måder at reducere støjen på - på en måde, der vil være til fordel for dyrene. Det er meget brugbart - og et godt spørgsmål at stille,« siger han.

I studiet undersøgteforskerne fra Aarhus Universitet tre måder at reducere skibsstøjpåvirkninger på havpattedyr:

1. Sænkning af skibenes fart
2. Modifikation af propellen og skroget for at gøre dem mere støjsvage
3. Øgning af afstanden mellem havpattedyr og skibe

Deres konklusion er, at det område, der påvirkes af fartøjsstøj, reduceres dramatisk, hvis skibets lydstyrke reduceres - endda selv med en lille andel.

En reduktion på 6 decibel i skibets lydstyrke fører til, at et 75 procent mindre område bliver udsat for undervandsstøj fra et fragtskib. Sådan en massiv reduktion af skibets lydstyrke kan opnås ved at sænke fartøjernes fart med 20 procent - for eksempel fra 20 til 16 knob.

De moderate fartbegrænsninger er en umiddelbar løsning på påvirkningerne af skibsstøj på havpattedyr; en løsning, der ikke kræver modifikationer af skibe, og som kan suppleres ved at omdirigere fartøjer væk fra kritiske habitater for dyr og ved at ændre propellen for at reducere støjen.

»Vi taler altså om en relativ simpel metode,« siger Peter Teglberg Madsen og tilføjer:

»Vores fornemmeste opgave som forskere er at hjælpe med at løse samfundsmæssige problemer, vi står overfor. Og derfor gør det os glade, at alle fragtskibe kan gøre noget ved det nu og dermed opnå øjeblikkelige miljøeffekter, hvis der er politisk vilje til det.«

Det er David Lusseau enig i.

»Fra et praktisk perspektiv - når politikere overvejer, hvorvidt de skal introducere reguleringsindgreb for at reducere konsekvenserne af støjeksponeringen for havmiljøet - ja, så er konklusionen: Sænk fragtskibes hastighed, så de støjer mindre,« siger han.

Fører til flere skibe?

Dog tilføjer David Lusseau, at sænker skibene deres hastighed, er det endnu et åbent spørgsmål, hvordan industrien vil reagere på det.

»Hvis vi sænker farten på skibene, sænker vi verdenshandelen. Måske reagerer industrien på det ved at indsætte flere skibe på havene. Der er ingen tvivl om, at det er komplekse interaktioner, og at økonomier vil reagere på begrænsningen på handel,« siger David Lusseau.

I danske farvande har vi en række havpattedyr, der kunne få gavn af mindre støjforurening. Det gælder blandt andet den spættede sæl... (Foto: Andreas Trepte - CC BY-SA 2.5)

... og marsvin. (Foto: Erik Christensen - CC BY-SA 3.0)

1 / 2

Peter Teglberg Madsen understreger, at han mener, at fragtskibe er meget vigtige, for det er absolut den bedste, billigste og mindst CO₂-belastende måde at fragte varer rundt i verden sammenlignet med lastbiler.

»Men samtidig er der behov for at blive bedre naboer med vores undervandsmiljø,« siger han.

»Og faktum er, at vi kan pege på måder, vi kan reducere støjpåvirkning, som nytter enormt.«

»Det er meget simple og velunderbyggede modeller så der er ingen tvivl om, at effekterne kan opnås. De forbedrede miljøeffekter i havet er en fuldstændig klokkeklar konsekvens af at sænke hastigheden,« siger Peter Teglberg Madsen.

»Og det gode ved støjforurening er, at den øjeblikkeligt stopper, når man holder op med støjen. Man når altså en øjeblikkelig effekt, hvis man skruer ned.«

At simulere forsøgene er en god måde at gøre det på, mener David Lusseau.

»Det er der to grunde til,« uddyber han:

»For det første er der allerede en masse data fra feltarbejde, som forskerne kan bruge til deres simuleringer af, hvordan støjniveauet påvirker dyrelivet i havene. For det andet bliver simulering en endnu mere brugbar tilgang til at forstå problemer som det her uden selv at gå i felten og udsætte dyrene for ubehag.«

\ Læs også

Fra forhadt skadedyr til nuttet turistattraktion – men hvad synes sælerne egentlig om os?

Forsker: Vinddrevne fragtskibe er fremtiden

Hvaler kan også få dykkersyge – derfor skal de ikke forstyrres