Et internationalt forskningsprojekt med dansk deltagelse viser, at store dyr spiller en meget vigtig rolle i selve fundamentet for alt liv på Jorden.
Årsagen er, at dyrene yder et stort bidrag til den globale cirkulation af verdens næringsstoffer, så de ikke alle sammen ender på bunden af havet. Gjorde de det, ville verdens økosystemer ikke i samme grad kunne understøtte et rigt plante- og dyreliv.
Samtidig har vi mistet og mister stadig store havpattedyr, store landpattedyr, store fisk og store havfugle i et rasende tempo, hvilket har gjort, at deres betydning for verdens næringsstofkredsløb er reduceret til 6 procent af den oprindelige indflydelse.
Det kan potentielt set komme til at betyde ændringer i fundamentet for alt liv – og har sandsynligvis allerede gjort det.
»Næringsstofferne er fundamentale for, hvordan økosystemerne virker. De bestemmer, hvor mange dyr og planter økosystemerne kan understøtte. Derfor er det også vigtigt at vide, hvilke faktorer der påvirker næringsstofferne, og her viser vores forskning for første gang, at store dyr har en kvantitativ meget betydelig rolle for hele biosfærens næringsstofkredsløb. Det er vigtigt at tage i betragtning i eksempelvis naturforvaltning og i vores forståelse af, hvad naturlig natur egentlig er,« fortæller professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Det nye studie, hvor forskerne har fokuseret på det globale fosforkredsløb, er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Hvaler trækker næringsstoffer op fra havbunden
Ifølge det nye forskningsresultat er de store dyr betydningsfulde for næringsstofkredsløbene, da de flytter rundt på meget større mængder næringsstoffer, end forskere indtil nu har troet.
Næringsstoffer som fosfor og kvælstof bliver på grund af vind og vejr naturligt flyttet fra land mod vand.
Fra landjorden bliver næringsstofferne udvasket med regn og ført med floder til havet, hvor de falder til bunds.
Det vil sige, at mange af verdens næringsstoffer ville ende på bunden af havet, hvis der ikke fandtes processer, som bragte dem tilbage igen. For blandt andet fosfors vedkommende har man hidtil regnet med, at de primært kunne komme ind i kredsløbet via meget langsommelige bjergdannelsesprocesser.
Den nye forskning viser, at hvaler og andre havpattedyr sammen med havfugle, laksefisk og store landpattedyr naturligt har udgjort en effektiv og hurtig modsatrettet transport.
I havet spiller hvalerne blandt andet en meget vigtig rolle i at bringe næringsstofferne op til havoverfladen igen. Det gør de, når de søger efter føde på bunden af havet.
»Vores estimater viser, at hvalerne har en kapacitet til at flytte 340 millioner kg fosfor op til havoverfladen gennem den føde, de fanger på havbunden. Det er en ganske anseelig del, som viser, at de store havpattedyr har en vigtig rolle i transporten af næringsstoffer,« forklarer Jens-Christian Svenning.
Fisk og fugle bringer næringsstoffer op på land
I havets overflade bliver næringsstofferne fra hvalernes afføring optaget af planktonalger og derefter via dyreplankton i småfisk.
Småfiskene bliver spist af større fisk og havfugle. Det betyder, at havfuglene og de større fisk som eksempelvis laks er med til at bringe næringsstofferne tilbage på land, når de eksempelvis yngler eller søger op i vandløb for at gyde.
Mens fuglene og fiskene yngler eller gyder, kan der ske forskellige ting, som efterlader næringsstofferne oppe på landjorden.
Dyrene kan blandt andet dø, de kan blive spist af andre dyr, eller de kan efterlade afføring, der også er rig på næringsstoffer.
»På den måde kommer næringsstofferne fra havbunden tilbage i økosystemerne på land,« siger Jens-Christian Svenning.
Voldsom nedgang i antallet af store dyr
De store hav- og landdyrs påvirknings af de globale næringsstofkredsløb har ændret sig markant.
Gennem de seneste 50.000 år er der nemlig sket store ændringer i antallet af store dyr i verden.
For 40.000 år siden var mennesker skyld i, at mange af de store pattedyr uddøde i Australien. Blandt andet forsvandt gigantpungdyr som gigantvombatten og pungdyrstapiren.
Det samme gjorde sig gældende i Nord- og Sydamerika for mellem 14.000 og 8.000 år siden, hvor dyr som mastodonter, kæmpedovendyr og heste blev udryddet.
Fiskeri har betydet, at mange af de store dyr er forsvundet fra havet inden for de seneste 300 år, hvor også de mange bestande af store landlevende dyr er gået dramatisk tilbage, eksempelvis de amerikanske bisoner og vilde heste, kameler med mere i Centralasien.
»Kobler man disse kendsgerninger til vores resultater, er det klart, at de stores dyrs betydning for næringsstofkredsløbene må have været meget større i fortiden, end den er nu. Det, vi anser for at være normalt i dag, er måske ikke så normalt endda,« fortæller Jens-Christian Svenning.
Mennesker påvirker næringsstofkredsløbet
Det nye forskningsresultat kan også være med til at give en erkendelse af, hvordan mennesker i nyere tid har været med til at påvirke økosystemerne gennem ændringer i antallet af store dyr.
I Danmark havde vi for ikke meget mere end 100 år siden store husdyrbestande, som gik mere eller mindre vildt på overdrev og langs Hærvejen, der strækker sig 500 kilometer op gennem Jylland.
I dag er disse husdyr indhegnet eller låst inde i stalde, og dyrene har derved mistet deres økologiske funktioner i landskabet.
Rewilding, hvor store dyr bliver genudsat i naturen, er et eksempel på, hvor man bevist prøver at genetablere de store dyrs økologiske rolle i naturen. Her har man dog ikke haft fokus på betydning i forhold til nærringstofkredsløbene.
»Den måde, vi forvalter husdyr og natur på, er vigtig i forhold til den problemstilling og erkendelse, som vi kommer med her. Når vi ændrer på bestandene af store dyr i landbrug og i naturen, ændrer vi også på næringsstofkredsløbene,« siger Jens-Christian Svenning.
Kollega: Det er en øjenåbner
Søren Laurentius Nielsen er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker og underviser i klodens næringsstofkredsløb.
Lektoren har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at det er meget interessant, at forskerne fra Aarhus Universitet peger på en hidtil overset mekanisme i det globale fosforkredsløb.
Han mener også, at det er spændende, at forskerne finder, at denne oversete mekanisme er reduceret til nogle få procent af, hvad den kunne have bidraget med til fosfortransporten fra havet til landjorden.
»Det mest interessante er i min optik, at vi her kan se, hvad der er sket med fosforkredsløbet i historisk tid, hvor en nedgang i fugle og fisks mulighed for at søge op i vandløb markant har reduceret transporten af fosfor fra vand til land. Det er en øjenåbner, og det er vigtigt, fordi fosfor er en begrænset ressource, der skaber problemer for især landbruget. Det er vigtig ny viden, som kan have betydning for, hvordan vi angriber problematikken omkring næringsstofbegrænsning,« siger Søren Laurentius Nielsen.
Derfor var der flere fisk i fortiden
I studiet har Jens-Christian Svenning med kollegaer lavet estimater over de forskellige dyregruppers kapacitet til at flytte rundt på næringsstoffet fosfor.
De store havpattedyr har ifølge forskernes resultater naturligt kunnet flytte 340 millioner kg fosfor op fra bunden af havet per år, mens havfugle, laks og andre fisk, der svømmer op i floder for at gyde, har haft kapacitet til at flytte 150 millioner kg fosfor op på land per år.
Det er ifølge Jens-Christian Svenning store mængder fosfor ud af Jordens samlede fosfor-kredsløb.
Samtidig har forskerne lavet estimater for, hvor stor en del af den oprindelige kapacitet for at flytte rundt på næringsstoffer, der er tilbage i dag, i forhold til, hvor mange store dyr der en gang fandtes.
Det kan eksempelvis være forskellen på, hvor meget bisoner, kameler og mammutter i Nordamerika kunne flytte rundt på næringsstoffer for 15.000 år siden, i forhold til hvor meget de nuværende vilde dyrebestande kan flytte rundt på.
Denne del af forskningen viste samlet set, at de nulevende vilde dyr til vands og til lands kun flytter 6 procent af, hvad der en gang var naturligt.
»Det vil sige, at der en gang blev flyttet meget større mængder næringsstoffer rundt i det globale økosystem. Det må alt andet lige have haft en betydning for de forskellige økosystemers muligheder for at understøtte mange flere dyr og planter, end de kan i dag. Kigger man eksempelvis på Ertebølletiden i jægerstenalderen i Danmark, var der mange flere havfugle og flere fisk, hvaler og andre havdyr i havet, end der er i dag. Det kan være svært at visualisere, hvordan et sådan system har hængt sammen og fungeret, men de store dyr kan have spillet en vigtig rolle,« siger Jens-Christian Svenning.
