Grådig vodka-bille æder vores kulturarv

Sig navnet vodkabille, og du vil nok få de fleste til at trække på smilebåndet, men sig det til museumfolk, og smilet vil hurtigt stivne.

Attagenus smirnovi er det latinske navn på en lille bille, som stille og roligt er ved at gnaske sig igennem vores kulturarv.

På jævnt dansk hedder billen den brune pelsklanner, og den lever af tørt organisk materiale.

Den spiser alt fra grønlandske sælskindskamikker, japanske silkekimonoer, uld, læder, silke og fjer til gamle bøger, - ja alt, hvad du finder af organisk materiale inden for museets fire vægge, står på pelsklannerens menukort.

Varme øger appetitten

En undersøgelse, foretaget af Lise Stengård Hansen og Karl-Martin Vagn Jensen fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Aarhus Universitet i samarbejde med svenske og norske partnere, viste, at jo varmere det blev, desto mere spiste pelsklannerens larver.

Hvis temperaturen steg fra 20 grader til 28 grader, spiste larverne over dobbelt så meget. Luftfugtigheden havde derimod ingen betydning for larvernes appetit.

Hver pelsklannerhun kan lægge 30-70 æg, der så bliver til larver på knap 14 dage. Derfor kan problemet i en varm sommer nå at brede sig umådeligt hurtigt.

Billen rejser mellem museer

Pelsklanneren lever ikke i den frie natur på vores breddegrader. Den er en ådselsæder, der spiser, hvad der er tilbage af ådslerne, når de er helt indtørrede.

Derfor synes billen, at museumsgenstande er det rene guf. Og den rejser gladeligt som blind passager, når museer låner genstande hos hinanden.

Det er kun larverne, som spiser de tørre organiske museumsgenstande, de voksne biller lever derimod af nektar og pollen.

»De voksne biller, kan egentlig godt overleve uden at spise, men larverne er nogle hidsige krabater, og man finder dem mange steder,« siger Lise Stengård Hansen.

Kan ikke bruge sprøjtemidler

Desværre kan man ikke bare tilkalde skadedyrbekæmperen og sprøjte billerne og alle de andre skadedyr, der er ved at æde kulturarven.

For det første er der selvfølgelig helbredshensynet til de mennesker, der arbejder med museumsgenstandene til dagligt.

For det andet vil eventuelle sprøjtegifte, som kan tage livet af skadedyrene, ødelægge muligheden for at analysere genstandene. Hvis man sprøjter, vil museumsgenstanden blive forurenet, og værdifuld viden kan gå tabt. Derfor sprøjter man på f.eks. Nationalmuseet af princip ikke museumsgenstande.

»Man kan så fryse genstandene og på den måde dræbe skadedyrene,« fortæller Lise Stengård Hansen.

»Der er faktisk flere museer, der per automatik fryser genstande ned, når de har været udlånt til andre museer. Men billerne er på de fleste museer, og derfor sikrer det ikke de genstande, der er ved at blive ædt op inde på magasinerne.«

Laverne er inaktive i kulde

De er nogle hidsige krabater, og kan under gunstige vilkår gøre stor skade.

Lise Stengård Hansen

Lise Stengård Hansen og hendes kolleger har en formodning om, at laverne ikke udvikler sig ved temperaturer omkring 12-15 grader, fordi insekter bliver mindre aktive og deres udvikling tager længere tid ved lave temperaturer.

Ved 12-15 grader ligger de passive og gør ikke skade. Den nedre temperaturgrænse er dog forskellig fra art til art.

Derfor håber forskerne, at yderligere undersøgelser kan fastslå den nedre grænse for, hvornår insekterne er passive og derfor ikke gør skade.