Du kender sikkert allerede sølvfisken. Et lille, glinsende insekt, som godt kan lide at hænge ud på dit badeværelse.
Nu har sølvfisken fået selskab af sin skæggede fætter, som er lidt større - og mere besværlig at få ud af døren.
Skægkræet - også kaldet skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata) - blev første gang registreret i Danmark i 2017, og siden har det lille insekt tilsyneladende fundet sig til rette i flere og flere danske hjem.
Men hvis du ikke har inviteret skægkræet indenfor, hvordan slipper du så af med det igen?
Vores læser Catharina Lemke har bedt Spørg Videnskaben om at svare på, hvad man kan gøre for at bekæmpe den invasive art.
Identificer dyret
Første skridt i din kamp mod skægkræ er naturligvis at opspore insekterne - og sikre dig, at dit hjem vitterligt er beboet af skægkræ.
Skægkræ minder af udseende om sølvfisken, som er helt almindelig i danske hjem, og som skægkræet er nært beslægtet med. Hvis du er i tvivl, om dit hjem er beboet af skægkræ eller sølvfisk, skal du primært holde øje med insektets behåring - altså skægget.
»Den bedste måde at genkende skægkræet er at kigge efter nogle kraftige børster foran på hovedet. De kan godt ses med det blotte øje,« forklarer Thomas Pape, som er insektforsker og lektor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.
Skægkræet adskiller sig også fra sølvfisken ved at have nogle lidt mørkere pletter på overfladen af kroppen.
»Sølvfisken er jo forbløffende smuk med sin sølvskinnende overflade, men hos skægkræet er overfladen mere spættet,« forklarer Thomas Pape.
Sådan ser skægkræ ud
Et fuldvoksent skægkræ er typisk omkring en centimeter lang, men kropslængden kan blive op til 1,8 centimeter.
Dyret kan uden problemer leve i tre år. Og skulle du være i tvivl, er en levetid på tre år »temmelig lang tid« for et lille insekt, forklarer Thomas Pape.
Skægkræ adskiller sig også fra sølvfisken ved at have kraftigere kæber, og det betyder ifølge Thomas Pape, at den er i stand til at »gnaske løs i de produkter, som vi helst ikke vil have den til at spise.«
Kort sagt er skægkræet et skadedyr, som kan være svært at slippe af med, og som kan sprede sig med stor hast. Det er blandt andet dokumenteret i Sverige, Norge, England og på Færøerne, hvor skægkræ er dukket op i løbet af de seneste årtier.
Indtil videre er skægkræets udbredelse ikke kortlagt i Danmark, men der er ingen tvivl om, at det nye skadedyr er flyttet ind i en række danske hjem, ligesom flere historiske arkiver også har haft besøg af de skæggede kryb. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Klap hesten (eller kræet)
Før du bliver alt for alarmeret og kaster dig ud i en grufuld krig mod den nye skæggede beboer i dit hjem, bør du imidlertid vide, at skægkræ ikke er farlige for hverken dig eller dine børn.
Skægkræet er primært en trussel, hvis du har værdifulde historiske dokumenter eller malerier i dit hus, forklarer den svenske skadedyrsforsker Scarlett Szpryngiel.
»Det kan være ubehageligt eller føles ulækkert at have skægkræ i huset, men de er ikke farlige. I de fleste hjem vil skægkræ ikke være et problem, fordi de fleste af os alligevel ikke har værdifulde genstande i huset, som de kan ødelægge,« fortæller Scarlett Szpryngiel, som forsker i skægkræ på Stockholms Universitet i Sverige.
På museer, biblioteker og historiske arkiver kan skægkræ imidlertid være et alvorligt skadedyr, fordi de kan gnaske i uvurderlige museumsgenstande og dokumenter, påpeger hun.
I det følgende gennemgår vi forskellige metoder til bekæmpelse af de skæggede kryb. Du kan se forskernes tips på kort form i denne infografik:
Bekæmp med rengøring
Forskerne er enige om, at den mest simple måde at bekæmpe skægkræ er god gammeldags rengøring.
»I almindelige hjem er en god gang støvsugning noget af det mest effektive. Man skal simpelthen holde hjemmet fri for støv og andre små-partikler, som de kan leve af,« fortæller Thomas Pape.
Et godt tip er at sørge for at få støvsugeren helt ud i alle hjørner og suge lidt ekstra i sprækker og revner. Skægkræ er nemlig natdyr, som typisk gemmer sig i små, mørke sprækker i løbet af dagen, forklarer Scarlett Szpryngiel.
»De kan smyge sig ind i selv de mindste revner og gemme sig. Derfor kan de også være svære at få set i løbet af dagen,« siger hun.
Det anbefales at få støvsugerposen ud af huset, når du er færdig, så skægkræene ikke kravler ud igen.
\ Fjern madvarer
Skægkræ spiser generelt de samme madvarer som mennesker og husdyr, så det er vigtigt at få selv små rester af mad uden for skægkræenes rækkevidde.
For eksempel ved at lukke det inde i lufttætte beholdere.
Kilde: Folkehelseinstitutet
Drop nultolerancen over for skægkræ
Selvom grundig rengøring kan gøre livet surt for skægkræ, er det imidlertid svært at skræmme alle skadedyrene væk med støvsugeren.
Det kræver stor tålmodighed og en langvarig indsats; hele to måneder efter, at de sidste voksne hunner er fjernet, vil der kunne klække nye individer af skægkræ. Derudover er der selvfølgelig en risiko for, at nye skægkræ kommer ind i huset fra din nabo, dine nye møbler, med en pakke du får tilsendt eller lignende.
Derfor kan det være en god idé at vænne sig til at dele hus med nogle få skægkræ-individer og blot sørge for at holde dem nede på et tåleligt niveau, påpeger forskerne.
»Når det gælder andre skadedyr, såsom væggelus, har vi en nul-tolerance over for bare få individer. Men det giver ikke rigtig mening med skægkræ, og nogle få individer vil du nærmest aldrig opdage,« siger Bjørn Arne Rukke.
Regulering af temperaturen
Ud over rengøring er en anden simpel metode til bekæmpelse af skægkræ at sænke temperaturen. Men desværre skal du have temperaturen et godt stykke under stuetemperatur, før skadedyrene begynder at forsvinde.
Et ældre australsk studie viser, at skægkræ trives bedst ved temperaturer omkring 24 grader. Sænker man derimod temperaturen til cirka 16 grader, holder skægkræene op med at vokse og spise. Dermed kan en sænkning af temperaturen være effektivt til bekæmpelse af skægkræ, påpeger Scarlett Szpryngiel.
»Problemet er bare, at det er svært for mennesker at holde ud at opholde sig i 16 grader på deres arbejdsplads eller i deres hjem,« siger hun.
Sænker du temperaturen til lidt mere behagelige temperaturer omkring 18-19 grader, kan det også have en god effekt i kampen mod skægkræ, selvom det ikke slår alle dyrene ihjel, påpeger Scarlett Szpryngiel. Det australske eksperiment viste eksempelvis, at enkelte voksne skægkræ kan gå i en slags dvale og overleve i flere måneder ved temperaturer omkring 1 grad.
Har du ikke noget imod høje temperaturer og høje varmeregninger, kan du teoretisk set også hæve temperaturen i dit hjem.
Holdes temperaturen konstant omkring 30 grader, bliver antallet af skægkræ markant mindre. Ved en temperatur omkring 40 grader reduceres mængden af skægkræ drastisk i løbet af timer, viser det australske studie.
Regulering af luftfugtighed
En anden måde at bekæmpe skadedyr er at regulere luftfugtigheden.
Men det er en drastisk og dyr metode, som mest bliver brugt på museer og arkiver.
»Sølvfisk kan man bekæmpe relativt enkelt ved at have en luftfugtighed, som er under 50 procent.«
»Problemet er, at man skal ned i en meget lavere luftfugtighed for at bekæmpe skægkræ. Det er både besværligt og dyrt, og det kan give skader på visse typer materialer, fordi klimaet simpelthen bliver for tørt,« forklarer Thomas Pape.
\ Skader fra skægkræ
Skægkræ opfattes som et skadedyr, men er ikke til reel sundhedsfare for mennesker, bortset fra en lille risiko for kontaminering af fødevarer.
Dermed er skægkræ primært et skadedyr, som kan give økonomiske problemer, idet dyrene kan spise og gøre skade på papir, tapet, bomuld, billeder, bøger og de fleste tørre næringsmidler.
Uld, læder, pels, silke, pelsog lignende materialer fra dyr kan også angribes, men det sker sjældent.
Alvorlig skade sker først, når objekter af høj værdi angribes. Derfor kan skadedyret primært være til fare for biblioteker, museer og historiske samlinger, hvor uerstattelige objekter opbevares.
Kilder: Folkehelseinstitutet / BioInvasions Records
Limfælder
Limfælder kan være en god måde at opdage, hvorvidt du har skægkræ eller ej. Limfælder kan købes i byggemarkeder og lignende, og de fanger - som navnet antyder - skægkræ og andre insekter ved hjælp af lim.
Ifølge en rapport fra det norske Folkehelseinstituttet kan man øge fangsten af skægkræ med limfælder ved at tilsætte lidt sirismel til fælden. Sirismel fungerer som en slags lokkemad og kan for eksempel købes på internettet.
Selvom limfælder med sirismel er en god måde at overvåge, hvorvidt en bygning får besøg af skægkræ, er metoden ikke effektiv til bekæmpelse af de små kryb, påpeger Bjørn Arne Rukke. I et eksperiment har han sammen med sine kolleger testet forskellige bekæmpelsesstrategier, og resultatet viste, at limfælder ikke var effektive.
»Vi satte hundredvis af limfælder op i forskellige lejligheder, men det reducerede ikke antallet af individer nævneværdigt. Så indsatsen var ubrugelig for at sige det ligeud,« siger Bjørn Arne Rukke.
Eksperimentet er omtalt på Folkehelseinstituttets hjemmeside, men endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
Skægkræ er ufarlige for mennesker, men for nogle er det ubehageligt at dele hjem med den lille fyr. (Foto: Lépisme argenté/CC BY-SA 2.0)
Brug ikke gift
Forskerne er enige om, at du aldrig selv skal kaste dig ud i at bekæmpe skægkræ med gift. Faren er nemlig, at det ikke kun rammer skadedyrene.
»Man bør altid forsøge at undgå at bruge gift, for så snart man lægger gift ud, indebærer det en sundhedsrisiko for mennesker. Derfor mener jeg kun, man skal gøre det, hvis der er tale om et meget alvorligt angreb, som ikke kan bekæmpes på andre måder,« siger Thomas Pape.
Samme melding kommer fra svenske Scarlett Szpryngiel, der ligesom Pape mener, at både offentlige institutioner og private hjem, så vidt muligt bør holde sig fra at bruge gift i kampen mod skægkræ.
Ud over sundhedsrisikoen for mennesker og andre husdyr indebærer brugen af gift ligeledes en risiko for udvikling af resistens – modstandsdygtighed – så skægkræ vil kunne modstå giftangreb.
Den norske forsker Bjørn Arne Rukke mener imidlertid, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at få professionelle skadedyrsbekæmpere til at bruge gift i kampen mod skægkræ.
Han har i en række eksperimenter testet forskellige former for gift til brug for professionelle - det kan du læse mere om i boksen under artiklen.
\ Test af insektgifte mod skægkræ
Forskerne er enige om, at du aldrig selv skal bruge gift i kampen mod skægkræ.
Den norske forsker Bjørn Arne Rukke mener imidlertid, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at få professionelle skadedyrsbekæmpere til at benytte sig af gift i kampen mod de små kryb i dit hjem.
I en række eksperimenter har han testet, hvilke bekæmpelsesstrategier der virker bedst mod skægkræ og mener at have fundet en effektiv metode, som kan bruges af professionelle skadedyrsbekæmpere - uden at det indebærer nævneværdig sundhedsfare for mennesker.
De norske forskeres resultater er endnu ikke publiceret i videnskabelige tidsskrifter og dermed heller ikke gennemtjekket af andre forskere. Indtil videre er resultaterne således kun tilgængelige på Folkehelseinstituttets hjemmeside, ligesom de er blevet samlet i en rapport.
Herunder får du ligeledes et indblik i de norske forskeres resultater.
Der findes flere spraydåser med insektgifte, som du lovligt kan købe i byggemarkeder og lignende i Danmark.
Alle tre forskere påpeger imidlertid, at du SKAL LADE VÆRE MED at bruge disse sprøjtegifte i dit hjem, fordi det indebærer en risiko for at gøre mennesker og husdyr syge.
Men virker det mod skægkræ, spørger du måske alligevel? Det har Bjørn Arne Rukke og hans kolleger testet i et eksperiment, hvor de brugte insektgift på spraydåser, som indeholdt giftstoffet permetrin.
»Det er en klassisk insektgift, som kan købes i byggemarkeder i Norge og Danmark. Vi sprayede det ind mod gulvlister og fik en ret god effekt i bekæmpelsen af skægkræ,« siger Bjørn Arne Rukke.
Spraydåserne med insektgift var imidlertid hverken lige så effektive eller lige så sikre som andre metoder, påpeger Bjørn Arne Rukke. Han fraråder derfor at bruge spraydåserne i kampen mod skægkræ, hovedsageligt fordi det udgør en sundhedsrisiko, ligesom det øger risikoen for udvikling af resistens blandt skægkræ.
De norske forskere har ligeledes testet en anden form for giftangreb mod skægkræ; en giftig gelé, der fungerer som en lokkemad, dyrene har lyst til at spise.
Denne gelé-lokkemad kan kun købes og benyttes af professionelle skadedyrsbekæmpere og er egentlig beregnet til at dræbe kakerlakker. Men ifølge det norske eksperiment virkede den giftige lokkemad ganske effektivt i kampen mod skægkræ.
»Vi fandt ud af, at lokkemaden var den bedste metode til at udrydde dem sammenlignet med andre strategier. Så det næste, vi gjorde, var at undersøge, hvilken lokkemad der var mest effektiv,« fortæller Bjørn Arne Rukke.
I et studie, som er indsendt til publikation i Journal of Pest Science, men endnu ikke publiceret, testede forskerne seks forskellige typer af gelé-lokkemad med gift, som findes på det norske marked.
Forskerne inkluderede, at de to mest effektive typer gelé-lokkemad var produkter, som indeholdt giftstoffet indoxacarb. Ved hjælp af disse produkter kunne forskerne reducere bestanden af skægkræ med 90 procent i løbet af 10-12 uger.
Skal du have fat i en skadedyrsbekæmper, anbefaler Bjørn Arne Rukke derfor, at du sørger for at få vedkommende til at bruge gelé-lokkemad med indoxacarb til at bekæmpe dine skæggede, små gæster.
Men hvad så med sundhedsfaren, tænker du måske?
Bjørn Arne Rukke mener, at hans eksperimenter har vist, at hvis man bruger den giftige gelé-lokkemad med stor forsigtighed, kan sundhedsfaren for mennesker minimeres – samtidig med at skægkræene dør.
»Vi fandt ud af, at den bedste strategi var at sætte lokkemaden helt ind til væggen, og det viste sig, at man kun skulle bruge en overraskende lille mængde lokkemad. Man udlægger lokkemaden som dråber med kun 10 milligram i hver,« siger Bjørn Arne Rukke.
Hans eksperimenter viste, at skadedyrsbekæmpere med fordel kan placere en dråbe lokkemad a 10 milligram for hver meter langs væggen i et hus.
»Hvis man følger den opskrift, vil man i et hus på 100 kvadratmeter ikke have mere end 2 gram lokkemad i alt. Det er meget lidt, og ifølge toksikologerne på Folkehelseinstituttet udgør det en meget lille sundhedsrisiko,« fortæller Bjørn Arne Rukke.
Han fortæller, at skadedyrsbekæmperne ydermere bør reducere sundhedsfaren for børn og kæledyr ved at stoppe gelé-lokkemaden ned under små sprækker ved gulvpaneler og dørkarme, så det kan være svært for andre end skægkræ at få fat på lokkemaden.
»Alt i alt er vi blevet mere optimistiske, efter at vi har lavet vores eksperimenter, for de viser, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at bekæmpe skægkræ fuldstændigt,« siger Bjørn Arne Rukke.
Selvom skadedyrsbekæmpere kan minimere sundhedsfaren ved giftig gelé-lokkemad, når de følger Bjørn Arne Rukkes metoder, mener forskerne Thomas Pape og Scarlett Szpryngiel fortsat, at man så vidt muligt bør undgå at bruge enhver form for gift i bekæmpelsen af skægkræ.
»Jeg bryder mig ikke selv om at bruge insektgift i private hjem. Man kan blive nødt til det i museer og arkiver, hvor der er behov for drastiske metoder, men i private hjem mener jeg, at man bør holde sig fra at bruge insektgift,« fastslår Thomas Pape.
\ Læs også
Gå i krig sammen med dine naboer
Et sidste råd, som du bør følge, når du går i krig mod skægkræ, er at finde allierede. Hvis du bor i en bygning med flere lejligheder, kan du nemlig ikke vinde krigen alene, lyder det fra forskerne.
»Det er vigtigt at have en samlet og koordineret indsats i hele bygningen. Skægkræ er gode til at sprede sig mellem forskellige lejligheder via vandrør, ledninger, små sprækker og lignende,« siger Bjørn Arne Rukke.
»Så hvis du kun bekæmper dem i din egen lejlighed, vil de dukke op igen i løbet af nogle uger eller måneder.«
Tak for kampen
Med disse ord vil vi sige tak til Catharina Lemke for spørgsmålet om bekæmpelse af skægkræ.
Skulle du selv gå rundt og spekulere over livets små og store spørgsmål, er du mere end velkommen til at sende os dit spørgsmål på e-mailadressen sv@videnskab.dk.
Inden vi slutter af skal der lyde en stor tak til de tre forskere Thomas Pape, Bjørn Arne Rukke og Scarlett Szpryngiel for at dele ud af deres ekspertise i denne udgave af Spørg Videnskaben.
Og held og lykke til jer derude, som måske skal i gang med at bekæmpe de skæggede små kryb.
