Hvorfor gaber vi egentlig?
Det spørgsmål har søstrene Clara (9 år) og Ester Piazza (7 år) fra Roskilde stillet Videnskab.dk.
Vi forbinder gaben med søvn, så det er nærliggende for Videnskab.dk at sende spørgsmålet videre til overlæge Poul Jennum ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin.
»Hvis man vil genere en søvnforsker, så skal man bare spørge ham om, hvorfor vi gaber, for vi ved det grundlæggende ikke,« fortæller Poul Jennum.
»Men lad mig først slå fast, at man ikke gaber, når man sover. Så på den måde har gab ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« siger han.
\ Læs mere
Forskellige forklaringer på gabet
\ Spørg Videnskaben Classic
Hver uge ‘genudsender’ vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben.
Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 29. august 2008.
Der er forskellige måder at anskue og forklare gab på.
På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks.
»Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker, når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne,« forklarer Poul Jennum.
\ Læs mere
Gab udløser dopamin i hjernen
En anden måde at anskue gab på er ved at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber.
Her fortæller Poul Jennum, at gab giver følelsen af velvære. Det er, fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof.
\ Gab som advarselssignaler
Hos dyr kan gab fungere som et advarselssignal. Selveste Charles Darwin observerede, at bavianer gabte og blottede deres tænder for at advare fjender.
Man har observeret at siamesiske kampfisk gaber lige før de går til angreb. Marsvin gaber også for at demonstrere dominans eller vrede. Pingviner bruger gabet som en del af parringsritualet.
Kilde: Wikipedia
Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin.
Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe.
»Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også – men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling. Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen,« oplyser Poul Jennum.
Vi takker Poul Jennum for svaret og sender fluks et par t-shirts til Clara og Ester.
Husk, du kan læse flere svar fra videnskabens verden – eller selv stille et spørgsmål – i Spørg Videnskaben.
