Forskerne har i århundreder ignoreret dyrenes klitoris – først nu opdager vi, hvor forskellige de er

Vi ved en del om dyrenes til tider forbløffende sexliv, især den enorme variation af penisser, der blev udviklet for at øge antallet af afkom, som hannerne kan blive far til.

Eksempelvis har ænder en penis formet som en proptrækker, og myrepindsvinene - en familie af pindsvinelignende kloakdyr fra Australien og Ny Guinea - har en firehovedet penis.

Men hvad med hunnernes kønsorganer?

I hundredevis af år antog forskerne, at kun de færreste hundyr havde en klitoris. Men nye fund afslører, at hunnernes kønsorganer er lige så interessante og varierede som hannernes.

Overser eller går fejl af klitoris

Hunnernes forplantningskanaler er ofte et spejlbillede af hannernes – hunændernes kønsorganer er også proptrækkerformede - og udvikler sig sammen med hannernes for at fremme en vellykket sædoverførsel.

Men det viser sig, at forskerne ofte overser eller helt går fejl af klitoris.

Selvom klitoris er veldokumenteret i en række øglearter, blandt andet gekkoer og varaner, er den aldrig blevet undersøgt i slanger, så mange forskere gik simpelthen ud fra, at de ikke havde én.

Forskning offentliggjort i december 2022 afslører imidlertid, at slanger ikke blot har én, men to klitorisser, placeret under halen. De er i mange år blevet forvekslet med duftkirtler, men slanger har altså en klitoris, som består af to forbundne dele.

Da først forskerne begyndte at lede, blev klitoris (kaldet 'hemiclitore' i slanger og øgler) faktisk fundet hos ni forskellige slangearter fra fire forskellige familier, blandt andet den såkaldte 'cantil viper' (Agkistrodon bilineatus), dødsormen (Acanthophis antarcticus) samt tæppepythonen (Morelia spilota).

Klitorissen består af erektilt væv og nerveklynger, hvilket indikerer, at den er mere end blot en underudviklet penis og sandsynligvis har en reproduktiv funktion.

Hvorfor ved vi så lidt om klitoris?

Ja, hvorfor egentlig?

Videnskaben og forskningen plejede at være domineret af mænd, som ikke var lige så interesserede i den kvindelige anatomi, som de var i den mandlige.

En penis er desuden mere iøjenfaldende og synlig end en klitoris, hvilket gør den lettere at studere - og så var det indtil for ganske nylig overhovedet ikke socialt acceptabelt at tale om klitoris.

Vejledninger i heksejagt fra middelalderen kaldte den 'djævelens dievorte' og hævdede, at det kun var hekse, som havde én. Tabuet skyldes i høj grad, at klitoris er et kønsorgan, kendt for at skabe nydelse hos mennesker.

Faktisk omtalte fransk litteratur fra det 17. århundrede klitoris som 'gaude mihi', hvilket groft sagt kan oversættes til 'tilfredsstil mig'.

Øger chancen for befrugtning?

Klitoris er et område med tusindvis af nerveender, som gør den meget følsom. Den er dannet af det samme væv som penis, så i tilfælde af seksuel ophidselse bliver blodtilstrømningen øget, således at den svulmer op.

Når en penis eller klitoris stimuleres, forårsager det muskelsammentrækninger, som kan resultere i ejakulation hos mænd - men hvad med kvinder?

Noget tyder på, at en orgasme er forbundet med højere fertilitet. For eksempel har kunstig befrugtning af kvæg vist, at stimulering af klitoris kan hjælpe med at øge sandsynlighed for graviditet.

Fordi stimulering resulterer i sammentrækninger af forplantningskanalen, bliver sædcellerne som følge trukket længere ind i livmoderen, hvilket øger chancen for befrugtning.

Når man først er begyndt at lede....

Klitoris er mere synlig hos visse arter end andre, som eksempelvis krokodiller og ikke-menneskelige primater som kapuciner-aben (Cebus capucinus), og har en tendens til at befinde sig et sted på kroppen, som sikrer stimulation under parring (igen, sandsynligvis for at øge den reproduktive succes).

Hos arter som kaniner og kameler, hvor kopulation skal finde sted for at inducere ægløsning, er det muligt, at stimulering af klitoris forårsager ægløsning.

Adskillige studier har bemærket, at hun-primater som makak-aber får orgasmer, både i løbet af parring og gennem selvstimulering eller homoseksuelt samkvem.

Det samme gælder for bonoboer, der hengiver sig til både homoseksuelle og heteroseksuelle oplevelser for fornøjelsens skyld, for at opretholde tilknytning eller for at løse aggressive sammenstød.

Hos disse arter, såvel som delfiner, er klitoris relativt stor sammenlignet med andre dyr, hvilket gør homoseksuel stimulering lettere. Hos nogle få arter, blandt andet edderkoppeaben, er klitoris så forstørret, at den minder om en penis.

Men det er den plettede hyæne, som har den mest bemærkelsesværdige klitoris.

Hunnerne både urinerer og føder gennem deres enorme, penislignende klitoris og signalerer endda dominans med erektion.

De fleste fugle har hverken en penis eller en klitoris. I stedet har de en enkelt åbning kaldet en 'cloaca', der bruges til afføring såvel som reproduktion hos både hanner og hunner.

En del fuglearters hanner, som eksempelvis strudsen, har dog en penis. Interessant nok har hunstrudsen en klitoris for at komplementere den mandlige penis. Så det lader til, at hvis der er en penis, er der også er en klitoris.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.