Mens forskning i kønsorganet hos handyr længe har været under luppen, er undersøgelser af klitoris hos hundyr sjældne.
Derfor ved vi først nu mere om det kvindelige kønsorgan, som nogle slangearter snor sig rundt med. Og den opdagelse kan ændre vores opfattelse af slangeparring.
Det skriver The University of Adelaide i en pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har for første gang undersøgt og lavet anatomiske beskrivelser af klitoris hos ni forskellige slangearter, der ikke er hermafroditter, og sammenlignede med kønsorganet fra hanner af samme arter.
Det gjorde de ved at dissekere og anvende bio-billeddannelsesteknikker til at finde de små hjerteformede klitorisser.
Og ved nærmere undersøgelse viser det sig, at slangernes klitorisser indeholder blodceller og nerver, hvilket tyder på, at de kan stimuleres og svulme op under parring.
»Det er vigtige resultater, fordi tidligere forskning har antydet, at slangeparring menes at involvere tvang af hunnen, og ikke forførelse,« fortæller medforfatter Kate Sanders, professor i evolutionær biologi fra University of Adelaide, i pressemeddelelsen.
De overraskende resultater, som er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B kan skabe en bedre forståelse af slangers køn, evolution og kan ændre på, hvordan vi hidtil har antaget, det foregår, når slanger parrer sig.
»Nu hvor vi har fået anatomien mere på plads, kan vi på en måde dreje antagelsen af, at parring foregår via tvang, og overveje, at det faktisk kan skyldes forførelse,« siger Kate Sanders i pressemeddelelsen.
