Klitoris hos delfiner bliver beskrevet af forskere for første gang

»Hver gang vi dissekerede en delfinvagina, så vi den her store klitoris,« fortæller Patricia Brennan, professor i biologi ved Mount Holyoke College, Massachusetts, i en pressemeddelelse.

Brennan og hendes kolleger har blandt andet fundet nervebaner og svulmelegemer i delfinernes klitoris.

»Man ved, at delfiner er sociale væsener, og derfor bonder ved at have sex. Det antyder, at de ligesom mennesker og bonobo-aber har sex for nydelsens skyld, og altså ikke udelukkende for at formere sig.«

Forskerne skriver i studiet, at det er et skridt imod at forstå, hvor betydningsfuld sex som nydelse er for evolutionen.

Studiet er netop publicere i det anerkendte tidsskrift Current Biology.

Forskerne har undersøgt bortskårede klitoris fra 11 delfiner, som alle var afgået ved naturlig død.

De undersøgte form, tilstedeværelse og opbygning af blandt andet svulmelegemer og nervebaner.

Dansk forsker er ikke overrasket

»Emnet er overordnet rigtig spændende,« fortæller Tobias Wang, der har læst studiet for Videnskab.dk.

»Men at delfiner har en klitoris er ikke i sig selv overraskende. Det har været kendt i mange år, at hunner hos pattedyr har en klitoris. Klitoris er opstået meget tidligt hos pattedyrene, så at delfinen har en – det kan næppe overraske.«

Tobias Wang, ph.d. og professor ved Sektion for Zoofysiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, erklærer sig dog enig med forskerne bag studiet i, at det taler ind i det betydningsfulde ved at forstå klitoris’ funktion og evolution.

I den sammenhæng er forskernes diskussion i studiet dog en anelse mangelfuld, mener han.

»Jeg ser egentlig ikke, at de kommer med et datasæt, der afklarer de nuværende hypoteser, om hvorfor klitoris findes hos pattedyrene.«

Klitoris’ funktion har været et kontroversielt emne

Og hypoteser vedrørende klitoris har der været mange af gennem historien.

»Man har siden Aristoteles’ (født 384 f.v.t., død 322 f.v.t.) tid diskuteret klitoris, og emnet har indtil starten af 1970’erne været domineret af uholdbare hypoteser og negligering af klitoris’ funktion,« forklarer Tobias Wang.

Argumentet var, at manden skulle have en orgasme for reproduktion, mens kvinden jo ikke behøver den seksuelle tilfredsstillelse for at blive gravid. Ja, faktisk mente man, at klitoris blot var et evolutionært biprodukt, og klitoris blev ikke beskrevet hos mennesket før engang i 90’erne, fortæller Tobias Wang.

»Hvis klitoris bare var et biprodukt, så ville den næppe have en så kompliceret anatomisk struktur, som man ser hos eksempelvis delfinen. Det ville ikke give mening, så den biprodukthypotese virker næsten lidt tåbelig på mig,« siger Tobias Wang.

Så hvor står vi i dag? Hvilke hypoteser kan delfinens klitorisanatomi give anledning til at blive klogere på anno 2022?

Hypotese: Stimulerer til ægløsning

En af nutidens populære hypoteser kaldes ifølge Tobias Wang for ‘copulation induced ovulation’.

Det betyder, at hunnen skal have klitorisstimulation for overhovedet at opnå ægløsning, forklarer han.

Her kommer nydelseskomponenten altså ind i ligningen og får samme funktion som hos hannen.

Der er ifølge Tobias Wang meget, der tyder på, at ‘’copulation induced ovulation’ var det oprindelige træk hos pattedyr. Mekanismen er senere tabt hos mennesker og mange andre arter af pattedyr, således at kvinder i dag menstruerer og får ægløsning af sig selv.

»Hos mennesket får kvinder ægløsning lige meget hvad. Men det samme gælder ikke i dyreverdenen. Hypotesen om stimulation for ægløsning hos pattedyr er endnu ikke bevist, men man skal tage den seriøst.«

Hypotese: Fysiologisk tilpasning

En anden hypotese, der gør sig gældende for forståelsen af klitorisstimulation hos pattedyr, er ifølge Tobias Wang de fysiologiske processer, der sker under klitorisstimulation.

Man ser nemlig en stigning i puls, blodtryk, vejrtrækning med mere. Men der sker også sammentrækninger i skeden, som kan være med til at føre sæden længere op i livmoderen, som dermed øger chancerne for at befrugte et æg.

»Så er der selvfølgelig nogle udfordringer, i forhold til hvornår delfinen skal have orgasme, og det skal hun jo umiddelbart i forbindelse med hannens udløsning. For handelfinen begynder formentlig ikke aktivt at stimulere hundelfinen efter sin egen udløsning,« forklarer Tobias Wang.

I forlængelse af de fysiologiske processer under sex hos delfiner og andre pattedyr, sker der det, at hormonet oxytocin frigives ved klitorisstimulation.

»Frigivelse af oxytocin er med til at skabe samhørighed i flokken eller med faren. Man oplever en form for kærlighedsfølelse,« siger Tobias Wang.

Derfor kaldes oxytocin også tit for et ‘kærlighedshormon’.

Hypotese: Nydelse opvejer farerne ved sex

Klitorisstimulationen og nydelsen herved kan formentlig have den funktion, at delfinen overhovedet gider bruge tid på akten, fortæller Tobias Wang.

»Sex er jo noget mærkeligt noget. For der er omkostninger ved det. Man skal for det første arbejde for det, men der altså også mulighed for at overføre sygdomme. Det er faktisk farligt at have sex. Også for dyr,« forklarer Tobias Wang.

Ved sex kommer hannens og hunnens slimhinder meget tæt på hinanden, og det er det perfekte sted for overførsel af sygdomme.

»Nydelsen opstår evolutionært, fordi der skal være en bonus i at have seksuelt samkvem, nu hvor det ikke er smart at bruge tid og kræfter på det. Og det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at hænge fast i hinanden, som man ser det hos hunde.«

Klitoris-forskning er altså fortsat et komplekst forskeningsfelt, og man skal huske på, at hypoteserne ikke udelukker hinanden. Tværtimod kan de alle sammen være relevante og have betydning.

Du kan læse mere om, hvad der skal til, for at ny viden bliver accepteret som gældende, i artiklen Hvad er videnskabelig evidens?

\ Læs mere

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?