Forestil dig, at din skole, sundhedsydelser og borgerservice lukkede fra den ene dag til den anden. Fordi der blev slukket for pengene. Som var det en vandhane.
Præcis dét skete i store dele af Afrika i januar 2025. Da besluttede den nytiltrådte Trump-regering at lukke for deres hjælpeorganisation – verdens største, kaldet USAID - med øjeblikkelig virkning.
Et nyt studie viser nu, at beslutningen havde en voldsom pris: protester, optøjer og blodige kampe steg dramatisk på det afrikanske kontinent.
»Det er opsigtsvækkende data, der viser en tydelig og klar tendens bredt indfanget på tværs af kontinentet,« siger Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i global sundhed og bistand, til Videnskab.dk.
Under en uge efter indsættelsen af den anden Trump-administration blev der udstedt en ’stop-ordre’, som øjeblikkeligt lukkede ned for USAID’s arbejde i over 100 lande.
I Afrika betød det, at mad, medicin, støtte til skoler og lokale myndigheder forsvandt nærmest over natten.
Større tab, mere vold
Konsekvenserne har forskerne bag det nye studie undersøgt.
Ved at kigge på hele 870 regioner i Afrika fandt de et tydeligt mønster: jo mere afhængig en region var af den amerikanske bistand, jo mere vold opstod der, efter pengene forsvandt.
- I de områder, der modtog mest hjælp, så man en stigning på 10,6 procent i det samlede antal konflikter.
- Sandsynligheden for protester og optøjer steg med 10 procent.
- Antallet af væbnede sammenstød steg med 6,9 procent.
- Og antallet af kamprelaterede dødsfald steg med 9,3 procent.
»Studiet viser, at det pludselige stop, hvor man fra den ene dag til den anden fjerner bistand, bryder aftaler og efterlader de lokale med konsekvenserne, har en signifikant effekt på konfliktniveauet,« siger Steven L. B. Jensen, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Forskningen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, er den første, der undersøger konsekvenserne af et så massivt og pludseligt stop for udviklingsbistand på lokalt niveau.
\ Sådan har forskerne gjort
Det internationale forskerhold bag studiet analyserede 870 mindre regioner i Afrika.
Det gjorde de ved at koble to enorme databaser sammen: GODAD, der viser, hvor USA har brugt penge, og ACLED, der registrerer voldelige begivenheder i Afrika.
Forskerne sammenlignede derefter områder, der modtog meget bistand, med områder, der modtog lidt bistand - både 10 måneder før og 10 måneder efter den bratte nedlukning.
Netop brugen af ’geokodning’, hvor man knytter data til specifikke geografiske lokationer, gør, at forskerne kunne analysere konsekvenserne af USAID's lukning med høj præcision på meget lokalt niveau.
Ved at fokusere på det lokale niveau kunne forskerne desuden udelukke nationale faktorer, der ellers kunne påvirke resultaterne, såsom landsdækkende kriser eller nationale valg.
Dermed kunne de bevise, at det var selve bistandsstoppet, der udløste volden lokalt.
Med andre ord fungerede lokale områder som Kibale (der modtog 0 dollars pr. 1000 indbyggere i amerikansk bistand) som en slags ’kontrolgruppe’ for områder som Kayunga (der modtog 251 dollars pr. 1000 indbyggere).
Begge områder ligger i Uganda og er underlagt samme nationale love, præsident og økonomiske svingninger.
Forskellen i deres voldsudvikling efter januar 2025 kan altså direkte tilskrives, hvor mange USAID-penge, de mistede.
Sammen med det pludselige og uventede stop af bistand gav det forskerne en unik mulighed for at dokumentere årsagssammenhænge – kaldet kausaliteter – som betragtes som videnskabens væsentligste opgave.
Forskerne bag studiet kalder det et »quasi-eksperiment«, fordi den pludselige lukning af USAID skabte en unik videnskabelig situation, hvor man kunne observere årsag og virkning næsten som i et kontrolleret laboratorieforsøg.
»Det er et eksperiment i real time,« bekræfter seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Steven L. B. Jensen, som kalder studiets detaljerigdom og design for »overbevisende« og roser det som »solidt og tankevækkende«.
Stærke institutioner hjælper
Volden steg mest i de områder, der var mest afhængige af USA's bistand.
Et konkret eksempel fra Uganda viser, at volden steg markant i regionen Kayunga, som modtog mange bistandspenge fra USA.
Mens konfliktniveauet var stabilt i Kibale, en region, der ingen amerikansk hjælp fik.
Men studiet viser også, at der var betydelige forskelle på effekterne i de områder, der modtog meget bistand fra USA. Svage politiske institutioner i et område betød, at volden eskalerede.
»Er der stærke lokale eller nationale institutioner, så kan de bedre afbøde det,« forklarer Steven L. B. Jensen.
Forskerne bag studiet har også en anden forklaring på, hvorfor volden eskalerede mere nogle steder end andre.
Når lovlige jobs og tilbud til borgere, som bistanden har skabt, forsvinder, kan det ’bedre betale sig’ for folk at vælge volden til, i kampen om de goder som de ’gamle’ bistandskroner har skabt. Fordi borgerne ikke længere har noget at tabe, skriver forskerne i studiet.
Danmark har også skåret
Steven L. B. Jensen påpeger, at der i disse år er en generel europæisk tendens, hvor donorer som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige reducerer deres bistand.
Årsagen er i høj grad, at landene i stedet prioriterer at bruge penge på oprustning.
Danmark har også reduceret sin bistand to gange over de sidste 25 år.
Nedskæringerne har ifølge Steven L. B. Jensen haft konkret effekt, men de er »ikke i nærheden af at være så omfattende og systematiske, som dem vi har set det seneste år med nedlukningen af USAID«.
\ Danske nedskæringer i udviklingsbistanden
- Ved årtusindskiftet lå den danske udviklingsbistand på 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI.
- Efter regeringsskiftet i 2001 blev den sat ned til omkring 0,85 procent af BNI.
- I 2015 blev bistanden sænket yderligere til 0,7 procent af BNI.
Kina ser sit snit
Lande som Danmark indarbejder en udfasningsproces, når der skæres ned i udviklingsbistanden.
Men USA’s chok-stop og mangel på glidende overgang har efterladt modtagerlandene i et »systemisk chok«, som Steven L. B. Jensen kalder det.
»Det har skabt ikke bare et hul, det har skabt et krater,« vurderer seniorforskeren.
Et krater, som andre donorer ikke kan eller vil udfylde med så kort varsel, da USA's bidrag har været så store, at de for eksempel finansierede cirka 40 procent af den humanitære bistand globalt.
Den adfærd gør ifølge Steven L. B. Jensen, at Kina kan se sit snit til yderligere at øge sin indflydelse i Afrika gennem bistand.
»Med oplagte geopolitiske konsekvenser i årene fremover,« påpeger forskeren fra Institut for Menneskerettigheder.
Kan ramme som en boomerang
Hvad de langsigtede effekter at USA’s pludselig bistandsstop bliver, kan studiet ikke kaste lys over, da det kun har kigget på data for de første 10 måneder efter nedlukningen af USAID.
Studiets forfattere skriver dog, at de nuværende stigninger i vold og konflikt er stærkt bekymrende for fremtiden.
De skriver blandt andet, at den nuværende eskalering øger risikoen for, at regioner lander i såkaldte ’konfliktfælder’, hvor volden bliver en selvforstærkende spiral af ustabilitet, som er svær at bryde ud af.
Den konsekvens er Steven L. B. Jensen enig i. Men han peger også på en række andre langsigtede konsekvenser:
- Migration og fordrivelse som følge af destabilisering.
- Virusudbrud og øget risici for pandemier som følge af underminering af etablerede sundhedsstrukturer og kompetencer i en lang række lande.
»Konsekvenser, som på sigt kan ramme Vesten og også USA selv som en boomerang,« siger Steven L. B. Jensen.
I lyset af en lurende boomerang-effekt kan man undre sig over, at USA har valgt at trække sig så markant fra global bistand.
Ifølge Steven L. B. Jensen er USA’s officielle forklaring på nedlægning af USAID, at modtagerlandene skal være mere bæredygtige og selvforsynende.
»Det er et retorisk forsøg på at sminke sit eget lig. Deres adfærd gør dét udsagn totalt utroværdigt,« mener seniorforskeren.
»Man har været - det må du godt citere mig for – hamrende ligeglade med dem, som var modtagere, og dem, som var ansvarlige for at administrere og forvalte bistanden,« slutter Steven L. B. Jensens.
