Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet

Enorme områder regnskov er blevet ryddet og bliver stadig ryddet for at gøre plads til oliepalmeplantager i Indonesien, Malaysia og de senere år også flere steder i Afrika og Latinamerika.

Mellem 2000 og 2017 blev 14 procent eller 6,04 millioner hektar af Borneos regnskov eksempelvis ryddet. Størstedelen blev erstattet af palmeolieplantager.

Palmeolien ender blandt andet i din tandpasta, shampoo, dine kiks, chips, is, chokoladesmørepålæg og i din biodieselmotor.

I et opslag i Videnskab.dk’s Red Verden-gruppe på Facebook undrer Mads Bager Hansen sig over, at vi ikke forbyder palmeolie.

»Jeg kan ikke forstå, at vi her i Danmark ikke forbyder produkter, der indeholder palmeolie. Det kan ikke passe, at der ikke kan laves love herom fra det politiske system.

Lad det grønne danske kongerige gå forrest i kampen mod palmeolie, siger jeg bare,« skriver han.

Du kan selv melde dig ind i vores Facebook-gruppe og vende løsninger på verdens problemer og få gode input til, hvordan du selv kan gøre en forskel i hverdagen.

Palmeolie skal tøjles for at redde verden

Der er heller ingen tvivl blandt forskerne om, at palmeolie udgør en kæmpe trussel, ikke bare mod regnskovene, men også mod klimaet.

»Hvis vi skal have nogen chance for at nå målene i Paris-aftalen og for at opnå FN’s verdensmål om at beskytte livet på landjorden, skal vi gøre noget ved palmeolien,« siger professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Ida Theilade til Videnskab.dk.

Ida Theilade forsker i bevarelse af tropiske skove, og hun sidder i bestyrelsen for NEPCon, en virksomhed, som arbejder med certificering af landbrugsprodukter – herunder palmeolie.

Palmeolie dyrkes primært på Borneo i Sydøstasien. Borneo huser et af verdens tre resterende store, sammenhængende regnskovsområder.

Her bor et væld af dyr og planter, som ikke findes andre steder på Jorden. Mest kendt er orangutangen, som er kritisk truet, fordi skoven fældes.

20 gange USA’s årlige CO₂-udslip

I løbet af de seneste 10-15 år har oliepalmeplantagerne også slået rod i regnskoven i Amazonas og i det vestlige Afrika. Her ligger det 300 millioner hektar store Congo-bækken, hvor et forskerhold i 2017 fandt et gigantisk område på 145.000 hektar tørvejord.

Forskerne mener, at det område alene har lagret, hvad der svarer til 30 milliarder ton CO₂.

»Det er et område, hvor der kan plantes oliepalmer, selvom jorden ikke er optimal. Men hvis man begynder at dræne og afbrænde det, så vil det skabe et CO₂-udslip, der svarer til 20 gange USA’s årlige udslip,« siger Ida Theilade.

Derfor opfordrer forskere fra Center for International Forestry Research (CIFOR) i denne artikel kraftigt de afrikanske ledere til at satse på bæredygtig produktion af palmeolie, så historien fra Borneo ikke gentager sig i Congobassinet.

Ulandene er ligeglade med regnskoven

Oliepalmerne skal begrænses til områder, der allerede er degraderede og holdes væk fra tørvejorde, hvis vi skal redde verden, som vi kender den, med et stabilt klima, stor biodiversitet, store menneskeaber og vejrsystemer, som blandt andet skabes af regnskovene.

Men skal vi decideret boykotte palmeolie?

Ja, mener Thorkil Casse, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han forsker i bevarelse af tropisk regnskov i ulandene og har kørt projekter i både Afrika og Sydøstasien, hvor han gennem flere årtier har fulgt udviklingen i regnskovsrydningen og gentagne mislykkede forsøg på at standse den udvikling.

Han har blandt andet været med til at evaluere FN-programmet REDD+, som skulle sikre regnskoven ved at give ulandene kompensation for ikke at fælde.

Det kan du læse mere om i denne artikel: Milliarder til regnskovsprojekt har intet ændret efter ni år

»Ulandene er ligeglade med regnskoven. Det er nok svært at forestille sig et egentligt forbud mod palmeolie fra den ene dag til den anden, men jeg tror mest på idéen om at skabe omstillingen via et pres. Det kommer ikke af sig selv i de her lande,« siger Thorkil Casse.

Et forbrugerboykot kan være en vej til at skabe det pres, mener Thorkil Casse.

Ida Theilade er delvist enig.

»Trusler om forbrugerboykot og kampagner kan være godt til at lægge pres på de værste firmaer og kan sandsynligvis flytte noget. Naming og shaming er helt sikkert udmærket til at få de storslemme spillere, som fortsætter med at rydde skoven, ud af værdikæderne,« siger hun.

Men det er også vigtigt at arbejde for større ansvarlighed i produktionen og for hele tiden at forbedre de standarder, som certificerede firmaer måles på, mener Ida Theilade.

Palmeolie ender i “bæredygtig” biodiesel

Ifølge forskerne kan EU også gøre meget ved at stille skrappere krav til den palmeolie, man importerer.

Vi, der importerer, har et stort ansvar for, at skovene ikke er ryddet illegalt, også selv om det ikke er os, der direkte har ryddet regnskoven.

EU importerede i 2018 næsten 8 millioner ton palmeolie, mere end halvdelen blev brugt til at lave biodiesel. Det viser tal fra miljøorganisationen Transport and Environment.

På den måde bidrager EU faktisk yderligere til skovrydningen og klimaforandringerne, men under dække af en grøn dagsorden.

»Det skal selvfølgelig stoppes. Du kan ikke hælde palmeolie i tanken og kalde det bæredygtigt,« siger Thorkil Casse.

Kan palmeolie dyrkes bæredygtigt?

Der findes faktisk en hel organisation for bæredygtig palmeolie, startet af Verdens Naturfonden (WWF), som har en certificeringsordning. RSPO hedder organisationen- Roundtable for Sustainable Palm Oil.

For at en palmeolieplantage kan blive certificeret, skal den opfylde en række kriterier: Man må ikke rydde regnskov, man skal sikre biodiversitet i og omkring sin plantage, og man skal dyrke med respekt for lokalbefolkningen.

Det lyder jo godt. Men er det muligt at producere det bæredygtigt?

Nej, mener Thorkil Casse:

»Der findes jo både mærkning af bæredygtig palmeolie, og jeg har endog set økologisk palmeolie. Men hvad vil det sige, at det er bæredygtigt; du har jo fjernet regnskoven?« siger han.

Ifølge forskningen er der da heller ingen målbar forskel på certificerede og ikke-certificerede plantager.

Et studie fra 2018 undersøgte sammenlignelige plantager (samme størrelse og alder på plantager) med og uden certificering. Den eneste forskel var, at de certificerede plantager gav bedre udbytte end de ikke-certificerede.

På miljømålene og menneskerettighedsmålene var der ingen forskel.

I et andet studie fra 2018 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS undersøgte man, om certificering førte til mindre regnskovsrydning og færre skovbrande.

Konklusionen var, at der var mindre skovrydning omkring RSPO-certificerede plantager, men at det sandsynligvis skyldes, at de certificerede plantager var gamle plantager, hvor der faktisk ikke var mere regnskov tilbage at rydde rundt om dem.

»I dag er cirka 20 procent af verdens palmeolieplantager certificeret, men man kan godt være bekymret for, at man opfylder bæredygtighedskrav ved at certificere gamle plantager, hvor der alligevel ikke er mere regnskov tilbage, mens de yngre plantager fortsætter rydningen,« siger Ida Theilade.

Bedre certificering kan være løsningen

Alligevel tror Ida Theilade i modsætning til Thorkil Casse stadig på, at en certificeringsordning kan være en god løsning.

»Vi skal helt klart forbruge mindre palmeolie, for eksempel kan vi skære ned på foder til kødproduktion og bilkørsel, men en boykot for eksempel fra EU’s side ville sandsynligvis bare betyde, at mere palmeolie blev solgt til lande som Kina og Indien, som ikke har krav om nogen form for certificering,« siger hun.

Derfor mener hun, at EU sammen med virksomheder og forbrugere skal arbejde for en bedre certificeringsordning.

Hun er enig med Thorkil Casse i, at det nok vil være forkert at kalde certificeret palmeolie for bæredygtig, men man kan sikre, at der ikke ryddes ny regnskov.

»Man kan gøre rigtigt meget ved at øge produktionen på de eksisterende plantager med gødning og mekanisering og mindre spild. Noget af den palmeolie, store virksomheder bruger i deres produkter, kan de erstatte med rapsolie, som godt nok giver mindre udbytte per hektar, men hvor omkostningerne i forhold til biodiversitet, indfødte folk og CO₂ er mindre,« siger hun.

Oliepalmer giver meget stort udbytte

Oliepalmer stammer oprindeligt fra Vestafrika, hvor palmerne gror blandt andre træer i regnskoven. I tusindvis af år har afrikanerne udvundet olien fra palmerne i skoven, men op gennem 1900’tallet og 00’erne har plantagedrift med oliepalmerne bredt sig særligt på Borneo.

Og efterspørgslen på den billige olie er enorm. Hvis vi boykotter palmeolie, hvor skal al planteolien til vores bilmotorer og madvarer så komme fra?

I en artikel på The Conversation skriver tre forskere fra University of Kent, at boykot af palmeolie faktisk kan øge skovrydningen, fordi palmeolie er den afgrøde, som giver mest olie per hektar.

Skulle olien i stedet komme fra soya, ville det kræve meget større arealer til dyrkning og dermed mere ryddet regnskov, skriver de.

Thorkil Casse tror dog godt på, at man med de rette omstillinger vil kunne få nok planteolie for eksempel fra raps, som kan dyrkes i Europa.

»Efterspørgslen er der, fordi det er mere produktivt end andre olier, og derfor er det billigere,« påpeger han.

»Hvis vi overlader det til markedskræfterne, vil produktionen stige. Jeg tror godt, man vil kunne dyrke nok rapsolie i Europa, men der er ikke noget økonomisk incitament til det, for virksomhederne vil ikke købe det, fordi det er dyrere end palmeolie,« siger han.

Forskning viser da også, at når efterspørgslen er stor, og prisen på palmeolie derfor er høj, accelererer plantageudvidelserne, og omvendt når den er lav.

Som forbruger kan du lægge pres på virksomhederne og supermarkederne for, at de skal udskifte palmeolie med dyrere og mere bæredygtige typer planteolie. Men så kommer du også til at betale mere for din shampoo, nutella og dine kopnudler.