Det kan være svært at træffe et miljømæssigt korrekt valg mellem alle de forskellige valgmuligheder, vi bliver præsenteret for – måske især når det gælder mælk.
Er det bedst at købe komælk eller plantebaseret ‘mælk’ (som på grund af EU-lovgivning nu findes i danske butikker under navne som havredrik mv. i stedet for havremælk, red.)?
Vi har gennemgået, hvad forskningen viser om sagen, for at hjælpe dig med at vælge.
Komælk har langt det største miljømæssige fordaftryk
Alle plantebaserede mælketyper – uanset om den er fremstillet af bælgfrugter, nødder, frø eller kerner – har færre konsekvenser end komælk i forhold til drivhusgasudledningen, såvel som behovet for vand og land.
Det påpeger samtlige studier, der er lavet, heriblandt systematiske reviews (den type studier, som giver størst evidens), kategorisk.
Et studie fra 2018 estimerer, at komælk er cirka tre gange så drivhusgas-intensivt som plantebaserede mælketyper.
Komælkens globale opvarmningspotentiale – målt per kilo CO2 per liter mælk – varierer fra 1,14 i Australien og New Zealand til 2,50 i Afrika (ligesom alle nedenstående tal varierer fra land til land, da de stammer fra globale studier, red.).
De plantebaserede mælketypers globale opvarmningspotentiale er i gennemsnit 0,42 for mandel- og kokosmælk og 0,75 for sojamælk.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Desuden kræver komælk 9 gange så meget land som de plantebaserede alternativer.
- Hver liter komælk bruger 8,9 m2 per år.
- Hver liter havremælk bruger 0,8 m2 per år.
- Hver liter sojamælk bruger 0,7 m2 per år.
- Hver liter mandelmælk bruger 0,5 m2 per år.
- Hver liter rismælk bruger 0,3 m2 per år.
Vandforbruget er tilsvarende højere for komælk:
- 628 liter for hver liter komælk.
- 371 liter for hver liter mandelmælk.
- 270 liter for hver liter rismælk.
- 48 liter for hver liter havremælk.
- 28 liter for hver liter sojamælk.
Mælk fra nødder
Mælk kan fremstilles af næsten alle slags nødder, men mandler, hasselnødder og kokosnødder er nok de mest populære.
Mælk fra nødder kræver som regel mindre landområder, og træerne, som nødderne gror på, optager CO2 og ender som nyttig biomasse, når de når til vejs ende.
Men der er meget stor forskel på de geografiske forhold, hvor de forskellige nøddetræer vokser.
Mælk af mandler
Californien er verdens største producent af mandelmælk, efterfulgt af Australien. I forhold til andre plantebaserede mælketyper, er mandelmælkens vandforbrug langt større og i høj grad afhængig af vanding med ferskvand.
Én enkelt californisk mandelkerne kræver 12 liter vand, hvilket stiller spørgsmålstegn ved den industrielle produktion af mandler i områder med meget begrænsede vandressourcer.
Den største miljømæssige bekymring i forhold til produktionen af mandler i USA er den høje dødelighed blandt bierne, der bruges til at krydsbestøve træerne.
Det kan skyldes, at bierne bliver eksponeret for pesticider, blandt andet glyfosat, samt det intensive industrielle landbrug, som drastisk forandrer naturens skrøbelige økosystemer.
Det er ikke et problem, som biavlerne støder på i Australien, hvor mandelplantagerne er mindre og ikke så industrialiserede. Der er dog stadig brug for millionvis af bier, og brande, tørke, oversvømmelser, røg og varme truer deres sundhed.
\ Læs mere
Mælk af kokos
Fra en miljømæssig synsvinkel er kokosmælk overordnet et godt valg. Kokostræer bruger kun små mængder vand og optager CO2.
Men da kokosnødder kun bliver dyrket i tropiske områder, kan den industrielle produktion af kokosmælk ødelægge dyrelivets habitater.
En stigende global efterspørgsel efter kokosmælk vil sandsynligvis lægge yderligere pres på miljøet og dyrelivet samt forværre denne slags konflikter.
Mælk af hasselnødder
Mælk fra hasselnødder er et bedre valg fra en miljømæssig synsvinkel. fordi træerne ikke skal bestøves af bier, men bliver krydsbestøvet af vinden, der bærer tør pollen mellem naboplanter.
Hasselnøddetræer vokser desuden i områder med mere nedbør omkring Sortehavet, Sydeuropa og i Nordamerika, og de har brug for langt mindre vand end mandeltræer.
Hasselnøddemælk er allerede kommercielt tilgængelig, og skønt efterspørgsel og produktion er stigende, er dyrkningen af træerne endnu ikke underkastet intensive store operationer.
Mælk af bælgfrugter
Sojamælk er blevet brugt igennem flere årtusinder i Kina og har allerede en etableret tilstedeværelse i Vesten, men brugen af hamp er relativt ny.
Alle bælgfrugter er binder nitrogen (kvælstof).
Det betyder, at bakterierne i plantevævet producerer kvælstof, hvilket forbedrer jordens frugtbarhed og reducerer behovet for gødning.
Bælgfrugter er desuden vandeffektive, især sammenlignet med mandler og komælk.
Sojamælk
Sojamælk er et rigtig godt valg fra en miljømæssig synsvinkel i forhold til vandforbrug, global opvarmningspotentiale samt realanvendelse.
Sojamælk har en meget god miljøpræstation med hensyn til vand, potentialet for global opvarmning og arealanvendelse.
USA og Brasilien er de største producenter af sojabønner, og planten er meget alsidig med mange kommercielle anvendelsesmuligheder. En stor andel af bønnerne bruges til husdyrfoder.
Behovet for at rydde og konvertere store landområder med oprindelig vegetation til at dyrke sojabønner er imidlertid er et stort miljøproblem.
En samlet reduktion af efterspørgslen på kød og dyrebaserede fødevarer kan potentielt mindske behovet for at producere store mængder sojabønner til dyrefoder, men det er ikke en udvikling, vi indtil videre har været vidner til.
Mælk af hamp
De miljømæssige fordele ved mælk fremstillet af hamp gør det til en ‘game changer’.
Hampfrøene bliver forarbejdet til olie og mælk, men selve planten er meget alsidig – alle dens dele kan bruges til eksempelvis byggemateriale, tekstilfibre, papir og papirmasse eller hampbaseret plast.
Rødderne graver sig dybt ned, hvilket forbedrer jordstrukturen og mindsker forekomsten af svamp.
Planten er modstandsdygtig overfor sygdomme, og den producerer masser af skygge, hvilket mindsker forekomsten af ukrudt. Det reducerer behovet for sprøjtemidler og pesticider.
Hamp har brug for mere vand end soja, men mindre end mandler eller komælk.
Selvom det er en af de ældste afgrøder – især i Europa – bliver hamp kun dyrket i små mængder.
\ Læs mere
Mælk af korn
Vi kan producere plantebaseret mælk fra næsten alle korn, og ris og havre er populære.
Det kræver dog større landarealer end nøddemælk.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Rismælk
Rismælk har et stort vand-fodaftryk.
Desuden er rismælk associeret med større drivhusgasudledning i forhold til andre plantebaserede mælketyper, fordi metanproducerende bakterier udvikler sig i rismarkerne.
I visse tilfælde kan rismælken indeholde et uacceptabelt niveau af arsenik, og gødningen, som øger høstudbyttet, kan forurene nærliggende vandveje.
Havremælk
Mælk fremstillet af havre bliver stadig mere populær verden over som følge af de positive miljøeffekter.
Ligesom soja bliver størstedelen af havreproduktionen brugt til husdyrfoder, og enhver reduktion i efterspørgslen af dyrebaserede fødevarer vil reducere presset på denne plante.
Havre dyrket i Canada og USA er for det meste monokulturer i stor skala, hvilket betyder, at det er den eneste afgrøde, der dyrkes i et stort område. Denne praksis opbruger jordens frugtbarhed, begrænser mangfoldigheden af insekter og øger risikoen for sygdomme og skadedyrsinfektion.
Havre bliver typisk dyrket ved hjælp af glyfosatbaserede pesticider, hvilket belaster havrens miljømæssige omdømme, fordi brugen risikerer at øge mængden af glyfosatresistente plante-, dyre- og insektpatogener.
Vores budskab: Vælg forskellige mælketyper
Økologiske udgaver af alle de plantebaserede mælketyper er bedre for miljøet, fordi de eksempelvis bruger mindre kemisk gødning, er fri for pesticider og ukrudtsmidler, og fordi de lægger mindre pres på jorden.
Alle tilsætningsstoffer, uanset om det er kalcium eller vitaminer, smagsstoffer eller yderligere ingredienser, som sukker, kaffe eller chokolade, bør tages i betragtning separat. Det er også vigtigt at tage højde for emballagen, som bidrager til 45 procent af Californiens mandelmælks opvarmningspotentiale.
Det er desuden værd at huske på, at mælkespild har et meget større miljømæssigt fodaftryk, der stiller spørgsmålstegn ved etikken i, hvordan mennesker udnytter dyreverdenen.
Hvis du som forbruger forsøger at mindske dit miljømæssige fodaftryk gennem den mælk, du vælger at drikke, skal du først og fremmest undgå komælk, som du kan erstatte med platebaserede alternativer.
Det andet budskab er, at det er bedre at vælge forskellige plantebaserede mælketyper, for hvis vi kun vælger én – også selvom det er det mest miljørigtige valg – risikerer vi, at efterspørgslen bliver for stor og overudnyttet.
Dora Marinova og Diana Bogueva hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Læs mere
