Tre konkrete råd til dig, der gerne vil hjælpe regnskoven

De hærgende skovbrande i Amazonas har fået verdenssamfundets øjne på sig de sidste par uger. Det har Videnskab.dk blandt andet skrevet om i artiklen ‘5 ting, du bør vide om brandene i Amazonas‘.

Historien om, at verdens største regnskov, Amazonas, lige nu har et ualmindeligt højt antal skovbrande, kan være frustrerende.

For en ting er, hvad det internationale verdenssamfund kan gøre – men hvad kan vi egentligt selv gøre i Danmark?

Er der noget i vores måde at handle på, der direkte og indirekte har en effekt, når det kommer til at bevare regnskov rundt om i verden?

Ja, lyder svaret fra tre forskere, som Videnskab.dk har talt med.

Her er deres tre konkrete råd.

1. Støt en organisation

Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Ida Theilade har forsket i afskovning af regnskove gennem 25 år. Hun kalder det »glædeligt, at mange almindelige mennesker gerne vil gøre noget.«

»Jeg tror, vi alle sammen føler, at det er hjerteskærende, hvad der sker, med vores naturperle nummer et på kloden. Man kan gøre rigtig mange ting,« siger hun til Videnskab.dk.

Ida Theilade understreger som det første, at man kan støtte en organisation, der direkte arbejder med at bevare regnskov.

Det kan være organisationer som Greenpeace, Verdens Skove, Red Orangutangen, NEPCon, Danmission, eller IWGIA der alle arbejder med skove og indfødte folks rettigheder.

For faktisk, siger Ida Theilade, så er indfødte folk gode til at bevare regnskov.

»Forskning viser, at indfødte folk er lige så gode til at beskytte skove, som når stater erklærer nationalparker til at beskytte skove. Rigtig meget af det, der er tilbage af verdens regnskove, er faktisk forvaltet af indfødte folk. Det er sådan set derfor, det skov stadig er der,« siger hun.

Hun henviser til et studie, som er lavet af forskere fra blandt andet Yale School of Forestry & Environmetal Studies.

Forskerne konkluderer, at indfødte befolkningers tilstedeværelse i Amazonas er den »vigtigste barriere mod skovafbrænding i Amazonas.«

Det studie kan du finde her.

LÆS OGSÅ: Amazonas-folk undgår åreforkalkning: Vesten kan lære af deres livsstil

Organisationer er en direkte vej til at støtte regnskoven

Henrik Balslev, der er professor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har lavet feltarbejde i Amazonas i Brasilien af flere omgange.

Han er enig med Ida Theilade i, at man – hvis man direkte vil hjælpe regnskoven – bør støtte bæredygtige organisationer.

»Det kan være organisationer, der protesterer mod skovbrande, og som hjælper med forskellige bæredygtige projekter i Amazonas som Verdens Skove og WWF,« siger Henrik Balslev til Videnskab.dk.

Så hvis du gerne vil se, at din støtte direkte hjælper regnskoven, kan organisationerne være en vej til at opnå det formål, lyder altså vurderingen fra forskerne.

LÆS OGSÅ: Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?

2. Pas på forbruget: Skær ned på kød

Du har hørt det før – og måske er du træt af at høre det.

For en nedskæring af kød er en del af løsningen i mange klimasammenhænge, men det gælder altså også for regnskoven.

Det fortæller alle tre forskere, Videnskab.dk har talt med til denne artikel.

Michael Søgaard Jørgensen er lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Han har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk i en artikel, der handler om, hvordan du kan blive mere klimavenlig i din hverdag. Den kan du læse her.

Han fortæller, at du bør boykotte kød, der kommer fra Brasilien – og så bør du være opmærksom på, om det kød, du køber, er blevet fodret med soja fra marker, hvor der førhen var regnskov:

»Hvis man nu endelig vil spise kød, så kan man vælge økologisk kød, hvor der så ikke vil være noget importeret soja i. Kan man finde noget dansk konventionelt eller økologisk kød, hvor der ligefrem står, at det er med dansk foder, kan man også gå efter det.«

LÆS OGSÅ: Voldsomme skovbrande i Amazonas kan spottes fra rummet: Se udviklingen her

Det er Ida Theilade helt enig i, fortæller hun.

»Ligesom vi skal forbruge mindre af alle mulige andre naturressourcer, så skal vi også spise mindre kød. Det kan være mindre oksekød – meget oksekød kommer fra Amazonas, men det er også vores egen griseproduktion, der importerer soja i foderproduktion fra de her lande. Den soja har for det meste stået på steder, hvor der har været tropisk skov før,« siger hun.

Også Henrik Balslev påpeger, at en nedskæring af kødforbruget har en indirekte positiv effekt på regnskoven.

»Brandene er i høj grad påsatte, og man har altid brændt i Amazonas for at brænde vegetation af, så man kan lave fødevareproduktion til kvæg. Så man kan blive vegetar eller veganer, hvis man vil gøre noget indirekte,« siger han.

Boykot palmeolie

Herudover bør man også boykotte alt, der indeholder palmeolie.

Palmeolie er en vegetabilsk olie, der er udvundet fra frugtkødet fra oliepalmer. Den har en lav markedspris, hvilket har gjort det meget udbredt.

En del palmeplantager findes på arealer, hvor der før var regnskov, og derfor bør man så vidt muligt undgå den. Det fortæller Michael Søgaard Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Mytedrab: Skovbrandene i Amazonas er ødelæggende, men de udtømmer ikke Jorden for ilt

Tænk dig om, når du bygger veranda

Et andet problem, når det kommer til forbrug og rydning af regnskov, er, at der faktisk er en efterspørgsel på eksotisk træ, fortæller Ida Theilade.

»Man skal efterspørge varer, der er produceret på en ordentlig måde. Når man gerne vil have en ny veranda, kan man sørge for, at den ikke er i tropisk tømmer. Der findes massere af andre træsorter, der ikke går ud over regnskoven,« siger hun.

Har man alligevel forelsket sig i noget tropisk træ, bør man sikre sig, at det er bæredygtigt certificeret, understreger hun.

Det kan for eksempel være FSC-mærket, som står for ’Forest Stewardship Councel’.

Det mærke kan du læse mere om hos Verdens Skove her.

LÆS OGSÅ: Usædvanligt højt antal skovbrande i Amazonas afsløret af billeder fra rummet

3. Vær lidt aktivistisk

Alle tre forskere nævner også, at man kan gøre meget ved at fortælle om problemerne.

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen kan det også være en hjælp, hvis man synliggør over for andre, at man har taget et valg, der indirekte er bedre for regnskoven.

»Det er noget af det, sociale medier kan. Finder man ud af, at der er nogle butikskæder, der har vældig meget palmeolie, så kan man i princippet stille sig op med skilte uden for og sige, at de her er indirekte med til at lægge pres på regnskoven,« siger han.

Han understreger, at det også kan være effektivt at skrive om, hvilke valg eller fravalg man har taget, i stedet for kun at brokke sig over tingenes tilstand.

»Ellers ender det med, at folk ikke kan forholde sig til det. Det er bedre at være konkret, og for eksempel sige: Jeg har fundet nogle bæredygtige sojabønner her, dem kan I så også købe,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Man har mere magt, når man står sammen

At en vis grad af aktivisme er vejen frem, er Ida Theilade enig i.

»Vi skal have gang i alle de virkemidler, vi har. Vi skal presse både ambassader og politikere – både vores egne, men også i andre lande. Det handler også om at se på, hvad laver min lokale kommune, når de køber ind? Bliver der brugt træ fra regnskoven? Man kan efterspørge varer, som er produceret på en ordentlig måde,« siger hun.

Hun fortæller, at for eksempel palmeolie er der så meget af i, i det danske varer, at det er meget svært at undgå, når man handler ind i dag. Men derfor kan man godt kræve af supermarkeder og importører, at det, der så bliver købt, er produceret ordentligt.

»Man har mere magt, når man slutter sig sammen med andre. Man kan agere som forbruger – og det er rigtig vigtigt, at vi siger til supermarkeder og firmaer: Vi vil ikke have ting, der ødelægger miljøet. Vi vil have ting, der er produceret forsvarligt.«

LÆS OGSÅ: Satellitfoto tydeliggør: Amazonas-skovbrande udleder enorme mængder af giftig kulilte i atmosfæren

LÆS OGSÅ: Ikke kun Brasiliens Amazonas står i flammer: Også i Bolivia truer skovbrande dyr og mennesker