Klimaforskere: Bedst at plante skov, når vi alligevel dræner vådområder
Vådområder udnytter vi bedst som skov, hvis vi alligevel har tænkt os at dræne dem, viser et nyt forskningsresultat i det anerkendte tidsskrift PNAS. En dansk professor mener dog, at vi slet ikke bør dræne vådområderne, men i stedet plante træer i dem for klimaets skyld.

Vådområder producerer metan, som er en drivhusgas. De lægger dog også hus til et rigt fugleliv. (Foto: Colourbox)

Vådområder producerer metan, som er en drivhusgas. De lægger dog også hus til et rigt fugleliv. (Foto: Colourbox)

Mange af verdens industrialiserede lande gik i 1997 med til at udlede færre drivhusgasser, da de tiltrådte Kyoto-aftalen.

EU-landene forpligtede sig eksempelvis til at reducere sit udslip med otte procent.

Seks til otte procent af Jordens landområder består af vådområder. Vejen til at reducere mængden af drivhusgasser kan derfor blandt andet være at tænke over, hvad vi bruger vådområder til, når de bliver drænet til gavn for os mennesker. Det viser et nyt forskningsresultat, som er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Danske Thomas Friborg fra Københavns Universitet har bidraget til forskningsresultatet.

»Det, vi har fundet ud af, er, hvordan man i nogen grad kan kompensere for den øgede CO2 udledning, som opstår ved dræning af vådområder. Det kan man ved at beplante de drænede vådområder med planter, som optager meget CO2 gennem fotosyntesen, og det vil typisk være skov,« siger Thomas Friborg, der er ansat som lektor på afdelingen for geografi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Rådnende plantedele producerer CO2, når jorden drænes

Vådområder producerer drivhusgassen metan, og de er den største naturlige kilde til metangas i atmosfæren, som er en kraftig drivhusgas.
Men som andre økosystemer optager vådområderne også CO2.

Fakta

Metangas er en drivhusgas med en klimaeffekt, der er 75 gange stærkere end CO2, når man regner på en periode på 20 år.

Til gengæld forsvinder gassen langt hurtigere fra atmosfæren, end CO2 gør. Ser man på en periode på 100 år, er effekten af methangas reduceret til kun at være 25 gange stærkere end CO2.

Forskerne bag det nye studie undersøgte netto-effekten af dette regnskab ud fra 29 lokaliteter fordelt over hele verden fra Sibirien til Grønland og det østlige USA.

Regnskabet varierede fra sted til sted, og var afhængigt af, om de undersøgte vådområder var naturlige eller dyrkede.

Men forskerne var i stand til at udlede en mere generel konklusion, når det gjaldt vådområder, som blev drænet og opdyrket af mennesker.

»Det vil typisk være nødvendigt at dræne jorden for vand, hvis man skal dyrke jorden. Der er ikke mange planter, som kan holde til at stå med rødderne i vand hele tiden,« siger Thomas Friborg og fortsætter:

»Ofte sker der det, når man dræner, at der ligger et tykt lag af plantedele og rødder tilbage. Og når man sænker vandspejlet vil den bakterielle omdannelse af dette materiale ske meget hurtigere, fordi der er mere ilt til stede. Dermed bliver der skabt mere CO2. Men samtidig udleder de drænede vådområder mindre metan, fordi dannelsen af metan sker under vandspejlet,« forklarer den danske forsker.

Skov omdanner mere CO2 end landbrugsjord

Forskerne har i deres opgørelse af drivhusgas-regnskaberne fundet ud af, at skov-beplantning udleder mindre drivhusgas, fordi skovens træer og planter ved hjælp af fotosyntese optager langt mere CO2 end landbrugs-planter gør.

Fakta

Klimaforandringerne skyldes en stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, blandt andet metangas.

Når IPPC koncentrerer deres arbejde om CO2, skyldes det sandsynligvis, at det er dén af gasserne, som i højest grad bliver produceret af os mennesker.

Metangas forekommer naturligt, men mængden af den i atmosfæren er historisk set tæt knyttet til arealet af vådområder.

Mængden af metangas i atmosfæren influeres også af kilder knyttet til menneskelig aktivitet som for eksempel husdyrhold samt olie- og gasproduktion.

»Vores konklusion er ikke en opfordring til at opdyrke vådområder, som bidrager til den naturlige fauna med eksempelvis et rigt fugleliv. Vi har set på det i erkendelse af, at man har drænet vådområderne rigtig mange steder, ikke mindst i Europa. Og fordi vi gerne ville vide, hvilken rolle det spiller, hvordan disse arealer anvendes,« siger Thomas Friborg.

Forsker: Vi har ikke brug for flere plantager

Professor og sektionsleder hos Agroøkologi, Klima og Vand på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen, er på ingen måde overrasket over, at skov er bedre for klimaregnskabet end jordbrug er. Det er nemlig almen kendt, at skov binder mere CO2 end landbrugsjord.

»Spørgsmålet er dog også, hvor dybt dræningen foregår. Når man vil plante skov, er der ikke brug for at dræne jorden så meget, som hvis man vil dyrke jorden som landbrugsjord,« siger Jørgen Eivind Olesen, der som klimaforsker helst så, at man lader vådområderne være og ikke dræner dem.

Vi har nemlig, ifølge professoren, ikke brug for at producere mere træ, da forbruget af papir er faldet, og det meste træ i dag bliver brændt af, hvilket øger CO2-udslippet.

I stedet kunne man lade vådområderne forblive våde og plante træer, der kan tåle at have rødderne stående i vand – ikke som plantage, men for klimaet skyld.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.