Klimaforskere: Bedst at plante skov, når vi alligevel dræner vådområder

Mange af verdens industrialiserede lande gik i 1997 med til at udlede færre drivhusgasser, da de tiltrådte Kyoto-aftalen.

EU-landene forpligtede sig eksempelvis til at reducere sit udslip med otte procent.

Seks til otte procent af Jordens landområder består af vådområder. Vejen til at reducere mængden af drivhusgasser kan derfor blandt andet være at tænke over, hvad vi bruger vådområder til, når de bliver drænet til gavn for os mennesker. Det viser et nyt forskningsresultat, som er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

Danske Thomas Friborg fra Københavns Universitet har bidraget til forskningsresultatet.

»Det, vi har fundet ud af, er, hvordan man i nogen grad kan kompensere for den øgede CO2 udledning, som opstår ved dræning af vådområder. Det kan man ved at beplante de drænede vådområder med planter, som optager meget CO2 gennem fotosyntesen, og det vil typisk være skov,« siger Thomas Friborg, der er ansat som lektor på afdelingen for geografi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Rådnende plantedele producerer CO2, når jorden drænes

Vådområder producerer drivhusgassen metan, og de er den største naturlige kilde til metangas i atmosfæren, som er en kraftig drivhusgas.
Men som andre økosystemer optager vådområderne også CO2.

Forskerne bag det nye studie undersøgte netto-effekten af dette regnskab ud fra 29 lokaliteter fordelt over hele verden fra Sibirien til Grønland og det østlige USA.

Regnskabet varierede fra sted til sted, og var afhængigt af, om de undersøgte vådområder var naturlige eller dyrkede.

Men forskerne var i stand til at udlede en mere generel konklusion, når det gjaldt vådområder, som blev drænet og opdyrket af mennesker.

»Det vil typisk være nødvendigt at dræne jorden for vand, hvis man skal dyrke jorden. Der er ikke mange planter, som kan holde til at stå med rødderne i vand hele tiden,« siger Thomas Friborg og fortsætter:

»Ofte sker der det, når man dræner, at der ligger et tykt lag af plantedele og rødder tilbage. Og når man sænker vandspejlet vil den bakterielle omdannelse af dette materiale ske meget hurtigere, fordi der er mere ilt til stede. Dermed bliver der skabt mere CO2. Men samtidig udleder de drænede vådområder mindre metan, fordi dannelsen af metan sker under vandspejlet,« forklarer den danske forsker.

Skov omdanner mere CO2 end landbrugsjord

Forskerne har i deres opgørelse af drivhusgas-regnskaberne fundet ud af, at skov-beplantning udleder mindre drivhusgas, fordi skovens træer og planter ved hjælp af fotosyntese optager langt mere CO2 end landbrugs-planter gør.

»Vores konklusion er ikke en opfordring til at opdyrke vådområder, som bidrager til den naturlige fauna med eksempelvis et rigt fugleliv. Vi har set på det i erkendelse af, at man har drænet vådområderne rigtig mange steder, ikke mindst i Europa. Og fordi vi gerne ville vide, hvilken rolle det spiller, hvordan disse arealer anvendes,« siger Thomas Friborg.

Forsker: Vi har ikke brug for flere plantager

Professor og sektionsleder hos Agroøkologi, Klima og Vand på Aarhus Universitet, Jørgen Eivind Olesen, er på ingen måde overrasket over, at skov er bedre for klimaregnskabet end jordbrug er. Det er nemlig almen kendt, at skov binder mere CO2 end landbrugsjord.

»Spørgsmålet er dog også, hvor dybt dræningen foregår. Når man vil plante skov, er der ikke brug for at dræne jorden så meget, som hvis man vil dyrke jorden som landbrugsjord,« siger Jørgen Eivind Olesen, der som klimaforsker helst så, at man lader vådområderne være og ikke dræner dem.

Vi har nemlig, ifølge professoren, ikke brug for at producere mere træ, da forbruget af papir er faldet, og det meste træ i dag bliver brændt af, hvilket øger CO2-udslippet.

I stedet kunne man lade vådområderne forblive våde og plante træer, der kan tåle at have rødderne stående i vand – ikke som plantage, men for klimaet skyld.