Jorden absorberer mere CO2 end tidligere
Jorden kan absorbere meget mere kuldioxid, end man hidtil har troet, viser ny undersøgelse. Norske eksperter er uenige i, hvor meget vi egentlig ved om kulstofkredsløbet.

Knorrs undersøgelse antyder, at jo mere CO2 vi lukker ud, des mere formår havet og resten af Jorden at optage. (Foto: Colourbox)

Knorrs undersøgelse antyder, at jo mere CO2 vi lukker ud, des mere formår havet og resten af Jorden at optage. (Foto: Colourbox)

Undersøgelsen, som er foretaget af professor Wolfgang Knorr fra University of Bristol, viser, at forholdet mellem luftbåren og absorberet CO2 har stået næsten stille siden 1850.

Dette til trods for, at CO2-udledningerne er steget fra omkring to milliarder ton i 1850 til dagens 35 milliarder ton om året.

Undersøgelsen går dermed på tværs af årevis med forskning, som viser, at jordens og havets evne til at absorbere CO2 vil falde, efterhånden som udledningerne stiger.

Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Usikkerhed omkring dataene

Ifølge en pressemeddelelse fra University of Bristol er undersøgelsen ekstremt vigtig, fordi de udledningsmål, der skal forhandles om på klimatopmødet i København i december, er baseret på, at Jorden er i færd med ikke at kunne klare at optage mere CO2.

Knorr ønsker dog ikke, at vi skal fortsætte med at lukke CO2 ud og satse på, at naturen kan rydde op.

»Som i alle andre undersøgelser er der også her usikkerhed omkring dataene. I stedet for at sætte vores lid til, at naturen skal optage vores affaldskulstof, bør vi få finde frem til, hvorfor den absorberede mængde ikke er forandret,« siger han i en pressemeddelelse.

Uenighed om drivhuseffekt og kulstofkredsløb

Ole Henrik Ellestad er tidligere professor i petrokemi ved Universitetet i Oslo og har været direktør for 'Området for naturvidenskab og teknologi' i Norges Forskningsråd.

Han mener, at det kun er FN's klimapanel IPCC, som fremstiller det, som om der er enighed om kuldioxidets kredsløb.

»Der er uenighed omkring ganske mange elementer i IPCC's CO2-hypotese, både når det gælder selve drivhuseffekten og hvordan CO2-cirkulationen i atmosfære, hav og geologiske former fungerer,« siger Ole Henrik Ellestad til forskning.no.

Han siger, at man også ved, at CO2's opholdstid i luften er 5-7 år, men at man ved mindre om dynamikken i havets forskellige lag og med sedimenterne. Selv måling af surhed i havet er i sin startfase med solide, kvalitetssikrede metoder.

Selvom der forskes mere omkring problemstillingerne, vil det tage tid at etablere sikker viden, siger han.

»Det skulle ikke forbavse mig, hvis der gradvis vil komme tal, som viser, at CO2 i atmosfæren er mere bestemt af havet end af mennesker.«

Direkte forkert

Odd Helge Otterå arbejder med klimamodeller ved Bjerknes-centeret for klimaforskning i Norge. Han mener, det er direkte forkert, at der er uenighed omkring drivhuseffekten.

»Et stort flertal af klimaforskere over hele verden støtter IPCC's konklusioner om menneskeskabte klimaforandringer,« siger han.

Odd Helge Otterå mener også, det er forkert at sige, at man kun ved lidt om fordelingen af CO2 i havet, selvom der er usikkerhed knyttet til det.

»Vi ved efterhånden ganske meget om fordelingen af CO2 i havet, blandt andet gennem forskningsprojektet CARBOOCEAN. Gennem systematiske og udstrakte målinger af CO2 i verdenshavene, samt brug af klimamodeller, som inkluderer kulstofcyklussen både på land og i havet, har vi fået et langt tydeligere billede af, hvordan CO2 fordeler sig i havet og på land,« mener han.

Data, ikke modeller

Ifølge en pressemeddelelse fra University of Bristol er styrken ved Knorrs undersøgelse den, at den ikke er baseret på beregninger foretaget med komplicerede klimamodeller, men på målinger og statistiske data.

Professor Knorr har blandt andet taget målinger af isen i Antarktis.

Ole Henrik Ellestad mener også, at de gode data har en fordel frem for simuleringer. Han siger klimamodeller, som dem der anvendes af IPCC, i næsten alle tilfælde indeholder en række begrænsninger og muligheder for menneskelige tolkninger.

»Modeller skal vurderes, og IPCC's modeller er semi-empiriske med approksimationer, fundamentale mangler og elementer af forskernes egne input, som er med til at bestemme resultatet,« siger han.

Alligevel mener Ellestad, at de klimamodeller, som IPCC anvender, er de bedste, man indtil nu har frembragt. Problemet er, at man kommer frem til konklusioner, der ikke er grundlag for.

Misvisende kritik

Otterå fra Bjerknes-centeret siger, at Ellestad giver indtryk af, at dem der opstiller klimamodellerne, tilpasser disse modeller for at give et bestemt resultat. Det, mener han, er misvisende.

»Kernen i enhver klimamodel er matematiske ligninger, som baserer sig på universelle fysiske principper og naturlove, som for eksempel bevarelsen af masse og energi, samt Newtons love,« siger Odd Helge Otterå.

Ellestad mener, at klimamodeller anvendt af FN's klimapanel er højst usikre. (Illustration: Gralo)

Han giver alligevel Ellestad ret i, at dele af klimamodellerne kun er semi-empiriske og mener, det skyldes, at mange processer har en geografisk udstrækning, som er langt mindre end størrelsen på udregningsboksene i modellen.

Eksempler er skyer i atmosfæren og forskellige former for blanding i havet og atmosfæren.

»Disse processer skal der også tages hensyn til, og mange af dem vil til en vis grad være empirisk baserede. Nogle processer er velkendte, mens andre er mere ukendte.«

»Hvor godt sådanne processer er skildret i modellen er ofte afgørende for, hvor realistisk klimamodellen er. En vigtig del af arbejdet med at forbedre klimamodellerne går derfor ud på at forstå, hvordan sådanne små processer påvirker vort klima.«

»Selvsagt er der usikkerheder og faktorer, vi ikke forstår fuldt ud, men resultaterne fra klimamodellerne er mere end vilkårlige gætterier. De baserer sig på universelle fysiske love og mange årtiers forskning fra forskere over hele verden. Et bedre alternativ til at spå om fremtidens klima findes ikke, så vidt jeg ved,« mener Odd Helge Otterå.

Usikkerhed omkring kulstofcyklussen

Otterå fortæller også, at der fortsat er ganske stor usikkerhed mht. sensitivitet i kulstofcyklussen, både når det gælder hav og land.

For eksempel indikerer de fleste modeller, at vegetationen på land vil fortsætte med at optage CO2 også i et varmere klima, mens nogle modeller faktisk indikerer, at den kan blive en CO2-kilde.

»Det er en vigtig udfordring at nedbringe usikkerheden omkring dette, og det vil blive adresseret i den næste generation af klimamodeller.«

»Knorrs undersøgelse peger blandt andet på vigtigheden af bedre og mere nøjagtige estimeringer på udledninger som følge af ændringer af land-arealer som for eksempel afskovning. Det er specielt vigtig at tage hensyn til, når man ønsker at sige noget om klimaet på regional skala i klimamodellerne,« afslutter Otterå.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk