Et forskerhold fra Aalto Universitet i Finland med professor Herbert Sixta i spidsen har udviklet et nyt tekstil, der kan bruges i tøjproduktionen.
Birketræer, genbrugspapir, pap og gamle bomuldstekstiler kan forvandles til tekstiler ved hjælp af et opløsningsmiddel, som forskerne kalder Ioncell, der opløser cellulosen (den styrkegivende komponent i planters cellevægge, red.) i materialet.
Ioncell-væsken er giftfri, bæredygtig og kan bruges igen og igen.
Forskerne fortæller, at tekstilerne er velegnede til tøjproduktion, fordi de er af god kvalitet og har en blød tekstur.
»Stof fremstillet med Ioncell er blødt at røre ved. Det har en fin glans og falder pænt. Men det vigtigste er, at det er et bæredygtigt alternativ,« forklarer en af forskerne bag metoden, professor ved Aalto Universitet Pirjo Kääriäinen.
Forskerne bag det nye tekstil mener, at vi bør overveje nøje, hvordan vi bruger skoven, så de produkter, vi fremstiller, ikke blot er til nytte nu og her, men også kan genbruges.
Ioncell-metoden er stadig under udvikling i laboratoriet, men forskerne sigter mod, at tøj lavet ved hjælp af denne metode, vil være til salg i 2025.
Kan være fremtidens løsning
Kristin Syverud er forskningschef ved forskningsinstitutet RISE PFI i Trondheim.
Hun fortæller, at der er et produkt, der ligner Ioncell – nemlig viskose.
»Det er et lignende slutprodukt, og det er lavet af lignende råmaterialer.«
Problemet med viskoseproduktion er, at der bruges giftige kemikalier i processen for at opløse cellulosen. Det har ikke været så ligetil indtil videre.
Fordi forskerne tidligere har haft problemer med opløsningen, er Kristin Syverud glad for, at Ioncell er fri for giftige kemikalier.
Hun mener, at metoden kan være den fremtidens løsning for tøjproduktion.
\ Læs mere
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Udvikling af nye metoder tager tid
Kristin Syverud fortæller, at man siden 1970'erne har arbejdet på noget lignende i Østrig, hvor de fremstillede en løsning, de kaldte Lyocell.
»Finnerne bygger videre på denne tankegang. Den finske proces er dog bedre, fordi man kan benytte forskellige slags råmaterialer. Lyocell var derimod ret kræsen med hensyn til hvilke råmaterialer, den kan opløse.«
Kristin Syverud har fuld forståelse for, at det har taget tid at finde frem til metoden.
»Forskningen leverer mere og mere viden, og ting tager tid. Vi prøver hele tiden nye kombinationer. Noget lønner sig ikke nødvendigvis økonomisk, selvom det fungerer rent teknisk. Det ser ud til, at finnerne har fundet noget, de kan satse på.«
\ Læs mere
Se videoen fra Aalto University for at lære mere om Ioncell:
En positiv udvikling
Kristin Syverud fortæller, at man i Norge har arbejdet meget mindre med tekstiler, og at man ikke har en industri, der fremstiller tekstilfiber. Det har nabolandene Finland og Sverige derimod.
»Finland og Sverige er større træforarbejdningslande end Norge. Desuden er de mere inde i tekstilbranchen og har deres egne laboratorier til tekstilforskning.
Syverud mener, at Ioncell-metoden uden brug af pesticidkemikalierne bør være fremtiden.
»Det er en meget positiv udvikling. At bruge skoven som en ressource er meget fornuftigt.«
\ Læs mere
Skoven kan aflaste bomuldsmarkerne
Kirstin Syverud forklarer, at alternativet inden for tekstil er bomuldsfibre. I dag er cirka halvdelen af verdens tekstiler fremstillet af bomuld.
Problemet er, at industrien konkurrerer med fødevareproduktionen ved at optage store og dyrkbare marker.
Bomuld kræver desuden meget vand og gødning.
Ifølge World Wildlife Fund (WWF) skal der for 20.000 liter vand til for at lave 1 kilo bomuld. Det svarer til et par overtræksbukser og en T-shirt. Skoven klarer sig selv.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
