Finske forskere laver tøj af skov, pap og gamle aviser
Har bomuldsmarkerne fået en konkurrent?
Ioncell tøj beklædning tekstil cellulosen opløsningsmiddel giftfri viscose produktion bomuld vand skov råmaterialer tekstilfiber

Birketræer, genbrugspapir, pap og gamle bomuldstekstiler kan forvandles til tekstiler ved hjælp af et giftfrit opløsningsmiddel. (Foto: Shutterstock)

Birketræer, genbrugspapir, pap og gamle bomuldstekstiler kan forvandles til tekstiler ved hjælp af et giftfrit opløsningsmiddel. (Foto: Shutterstock)

Et forskerhold fra Aalto Universitet i Finland med professor Herbert Sixta i spidsen har udviklet et nyt tekstil, der kan bruges i tøjproduktionen.

Birketræer, genbrugspapir, pap og gamle bomuldstekstiler kan forvandles til tekstiler ved hjælp af et opløsningsmiddel, som forskerne kalder Ioncell, der opløser cellulosen (den styrkegivende komponent i planters cellevægge, red.) i materialet.

Ioncell-væsken er giftfri, bæredygtig og kan bruges igen og igen.

Forskerne fortæller, at tekstilerne er velegnede til tøjproduktion, fordi de er af god kvalitet og har en blød tekstur.

»Stof fremstillet med Ioncell er blødt at røre ved. Det har en fin glans og falder pænt. Men det vigtigste er, at det er et bæredygtigt alternativ,« forklarer en af forskerne bag metoden, professor ved Aalto Universitet Pirjo Kääriäinen.

Ioncell tøj beklædning tekstil cellulosen opløsningsmiddel giftfri viscose produktion bomuld vand skov råmaterialer tekstilfiber

Finlands præsident Sauli Niinistö og førstedame Jennie Haukio på Finlands frigørelsesdag. Kjolen er lavet af birk. (Foto: Vesa Moilanen/Lehtikuva)

Forskerne bag det nye tekstil mener, at vi bør overveje nøje, hvordan vi bruger skoven, så de produkter, vi fremstiller, ikke blot er til nytte nu og her, men også kan genbruges.

Ioncell-metoden er stadig under udvikling i laboratoriet, men forskerne sigter mod, at tøj lavet ved hjælp af denne metode, vil være til salg i 2025.

Kan være fremtidens løsning

Kristin Syverud er forskningschef ved forskningsinstitutet RISE PFI i Trondheim. 

Hun fortæller, at der er et produkt, der ligner Ioncell – nemlig viskose.

»Det er et lignende slutprodukt, og det er lavet af lignende råmaterialer.«

Problemet med viskoseproduktion er, at der bruges giftige kemikalier i processen for at opløse cellulosen. Det har ikke været så ligetil indtil videre.

Fordi forskerne tidligere har haft problemer med opløsningen, er Kristin Syverud glad for, at Ioncell er fri for giftige kemikalier.

Hun mener, at metoden kan være den fremtidens løsning for tøjproduktion.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Udvikling af nye metoder tager tid

Kristin Syverud fortæller, at man siden 1970'erne har arbejdet på noget lignende i Østrig, hvor de fremstillede en løsning, de kaldte Lyocell.

»Finnerne bygger videre på denne tankegang. Den finske proces er dog bedre, fordi man kan benytte forskellige slags råmaterialer. Lyocell var derimod ret kræsen med hensyn til hvilke råmaterialer, den kan opløse.«

Kristin Syverud har fuld forståelse for, at det har taget tid at finde frem til metoden.

»Forskningen leverer mere og mere viden, og ting tager tid. Vi prøver hele tiden nye kombinationer. Noget lønner sig ikke nødvendigvis økonomisk, selvom det fungerer rent teknisk. Det ser ud til, at finnerne har fundet noget, de kan satse på.«

Se videoen fra Aalto University for at lære mere om Ioncell:

Fra skov til stof - med Ioncell. (Video: YouTube/Aalto University)

En positiv udvikling

Kristin Syverud fortæller, at man i Norge har arbejdet meget mindre med tekstiler, og at man ikke har en industri, der fremstiller tekstilfiber. Det har nabolandene Finland og Sverige derimod.

»Finland og Sverige er større træforarbejdningslande end Norge. Desuden er de mere inde i tekstilbranchen og har deres egne laboratorier til tekstilforskning.

Syverud mener, at Ioncell-metoden uden brug af pesticidkemikalierne bør være fremtiden.

»Det er en meget positiv udvikling. At bruge skoven som en ressource er meget fornuftigt.«

Skoven kan aflaste bomuldsmarkerne

Kirstin Syverud forklarer, at alternativet inden for tekstil er bomuldsfibre. I dag er cirka halvdelen af verdens tekstiler fremstillet af bomuld.

Problemet er, at industrien konkurrerer med fødevareproduktionen ved at optage store og dyrkbare marker. 

Bomuld kræver desuden meget vand og gødning. 

Ifølge World Wildlife Fund (WWF) skal der for 20.000 liter vand til for at lave 1 kilo bomuld. Det svarer til et par overtræksbukser og en T-shirt. Skoven klarer sig selv.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk