Fældning af regnskov giver kun kortsigtet gevinst
Hugst af regnskove er ikke særligt lønsomt for lokalsamfund på sigt. Hurtig økonomisk vækst efterfølges af kollaps.

Næsten 1, 8 millioner hektar regnskov forsvinder årligt i Brasiliens Amazonas. (Foto: Alexander Lees)

Næsten 1, 8 millioner hektar regnskov forsvinder årligt i Brasiliens Amazonas. (Foto: Alexander Lees)

Forskere fra Cambridge University og Imperial College London har studeret 286 lokalsamfund i den brasilianske Amazon-regnskov. Afskovningen er ikke bare dårlig for klimaet og miljøet, den påvirker også livskvaliteten i negativ retning, viser undersøgelsen, som for nylig er publiceret i 'Science'.

»Den økonomiske vækst varer gerne i 10-15 år, så sker der et kollaps,« fortæller Torkjell Leira fra 'Regnskogfondet' i Norge.

Forbigående vækst

Den brasilianske amazon-regnskov udgør omtrent 40 procent af verdens resterende regnskove.

Forskerne målte velstanden i de forskellige områder ved hjælp af FN's indeks for menneskelig udvikling (Human Development Index), som blandt andet bygger på oplysninger om indtægt, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder og fødselstal.

Områderne var i forskellige stadier af afskovning.

Lokalsamfundene oplevede en hurtig vækst i velstand, da hugsten blev indledt. Dette sker formentlig, fordi folk drog fordel af nye, tilgængelige naturresurser, såsom tømmer, mineraler og græsningsarealer. Højere indtægt og nye veje gav bedre adgang til skoler og lægehjælp.

Forbedringerne var imidlertid forbigående. Det øjeblik naturresurserne var udnyttet og hugsten fortsatte ind i skoven, faldt indekset til samme niveau som for samfund, hvor hugsten ikke var begyndt endnu.

»Man har længe antaget, at erstatte skoven med kvæg og græsningsarealer er den bedste løsning for regionens udvikling. Vore resultater viser, at forbedringerne ikke varer ret længe,« siger lederen for forskergruppen, Ana Rodrigues, i en pressemeddelelse.

Kollaps efter 10 til 15 år

Torkjell Leira, som er programkoordinator for Amazonas i 'Regnskogfondet', kender ikke til den aktuelle undersøgelse fra 'Science', men kan fortælle, at der tidligere er foretaget lignende undersøgelser.

»'Boom and Bust'-økonomien rammer de fleste lokalsamfund i Amazonas. Den økonomiske vækst varer gerne i 10 til 15 år, og så sker der et kollaps.«

»Hugstindustrien, storkvægsproducenterne og småbønder tjener store penge på hugst og salg af træer. De dyrker jorden eller bruger området til græsning. Efter 15 år er skoven væk, jorden udpint, og hugsten fortsætter blot dybere ind i regnskoven. Så sidder bønderne tilbage, lige så fattige som de var tidligere.«

»Vi ser desværre også at kriminaliteten tager til med den økonomiske vækst. Situationen ligner et 'goldrush' hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden i et åbenbart lukrativt nyt marked. Gevinsten er yderst kortsigtet,« fortæller Leira til forskning.no.

Slappe myndigheder

Ifølge Leira er der grund til bekymring over den politiske udvikling i Brasilien.

En kraftig koalition af jordejere, eksportlandbruget og hugstindustrien ønsker at presse præsident Lula til at gøre miljølovgivningen slappere og myndighederne ønsker at legalisere al jordtyveri i Amazonas. Dette vil på sigt føre til øget afskovning, spår Leira.

»Både myndighederne, storgodsbønderne og industrien ønsker at tjene hurtige penge på afskovning. Landets økonomi oplever en boom, samtidig med at politikerne får den tilslutning de behøver - næste år er der præsidentvalg i Brasilien.«

Leira påpeger at ejendomsbilledet er uigennemskueligt.

»47 procent af Brasiliens regnskove har et usikkert eller omstridt ejerskab, og omfanget af jordtyveri er enormt.«

- Er det fortsat sådan, at der fældes en fodboldbane regnskov hvert andet sekund? Dette blev sagt allerede i begyndelsen af 1990'erne, er der mere tilbage?

»På verdensplan er afskovningen lige så høj som for 20 år siden. Men i Brasilien er den halveret i de sidste 5 år. 20 procent af hele Amazonas er fuldstændig væk,« siger Leira.

En historisk mulighed

Alligevel er Leira positiv overfor fremtiden. Han mener vi i dag ser en helt anden bevidsthed omkring regnskovsproblematikken. Klimatruslen får vestlige politikere til at afsætte milliarder til beskyttelse af regnskove.

»Vi ser en betalingsvillighed uden sidestykke. At reducere afskovningen er den billigste og mest effektive måde at reducere de globale udledninger af klimagasser.«

- Men hvad sker der med bønderne, hvis skoven skal beskyttes, får de nogen kompensation? De lever jo af denne hugst.

»Vi arbejder aktivt med at finde nye løsninger på dette. REDD-mekanismen ('Reduced Emissions from Deforestation and Degradation in Developing countries') er en historisk mulighed for at hjælpe regnskovssamfund til at skaffe indtægter gennem at beskytte regnskoven og at skabe nye markeder.«

Ifølge Leira kan det være nye indtægtskilder som salg af økologisk honning, nye metoder til indhøstning og produktion af lokale frø til genplantning af ny regnskov.

»Vi giver bistand til at beskytte områderne juridisk og mod ulovlig hugst. Og til at finde en ordning, som belønner dem som vælger at tage vare på skoven. Det gælder om give kompensation for reduceret afskovning, samt sikre at urfolk, som traditionelt har taget vare på skoven, også tilgodeses gennem de nye REDD-initiativer.«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk