Forskere finder kræfttumorer i hunde ved hjælp af klik-kemi
Resultaterne giver håb om, at den nobelpris-belønnede metode kan bruges til at behandle kræft i mennesker.
Mand nusser med sin søde hund

Forskerne har vist, at klik-kemi kan bruges til at finde knoglekræft-tumorer i relativt store hunde. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har vist, at klik-kemi kan bruges til at finde knoglekræft-tumorer i relativt store hunde. (Foto: Shutterstock)

Ved hjælp af klik-kemi-opdagelsen, der i 2022 udløste en dansk nobelpris - er forskere fra University of Missouri lykkedes med at finde tumorer i hunde med knoglekræft.

Klik-kemi bliver ofte sammenlignet med byggeklodser, fordi princippet bag er, at to dele af et molekyle ’klikker’ sammen. Den egenskab har forskerne udnyttet inde i kroppen på fem syge hunde.

Læs alt om klik-kemi

I september blev det annonceret, at opdagelsen af klik-kemi-reaktionen skulle belønnes med Nobelprisen i kemi 2022.

Det betød, at en dansk forsker for første gang i 25 år kunne kalde sig nobelpristager.

Læs vores portræt af professor Morten Meldal her: Morten Meldal: Nobelprisen er det største - men…

Du kan også dykke ned i denne Spørg Videnskaben: Hvad er klik-kemi?

Opdagelsen af klik-kemi-reaktionen skete for mere end 20 år siden, og kemikere verden over har lige siden arbejdet med og videreudviklet metoden.

Lige nu arbejder forskere fra SDU eksempelvis med at gøre klik-kemi bæredygtigt.

Behandlingen består af to indsprøjtninger med stoffer, der hver især binder sig til en ‘klik-del’.

Hundene har først fået en indsprøjtning med stoffet bisphosphonat, der ophober sig i områder, hvor knoglerne ikke er raske. Stoffet har man bundet til den ene ‘klik-del’.

Derefter har hundene fået en anden indsprøjtning med en særlig slags radioaktiv isotop, der bliver brugt ved PET-skanninger (se faktaboks). På isotoperne har man sat den anden klik-del.

Det første stof finder altså de syge steder i hundenes knogler, og bagefter klikker de radioaktive isotoper sig fast samme sted.

Når isotoperne henfalder, kan man se på PET-skanningen, hvor der er ophobninger og dermed - muligvis - sygdom.

PET-skanning

Positron-emissions-tomografi, forkortet PET, er en billedundersøgelse, der er ret anderledes end for eksempel røntgen eller ultralyd.

PET-skanneren kan registrere den energiladning, der opstår, når positroner og elektroner støder sammen - når man skal PET-skannes vil man derfor først få sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen.

Når sporstoffet henfalder, kan PET-skanneren se stoffets placering i kroppen.

Metoden er kendt fra mus

Metoden har forlængst vist sig at kunne fungere i mus. 

Men i større kroppe - hunde og mennesker eksempelvis - har der været tvivl om, hvorvidt de to sider af molekylet, der skal klikke sammen, har kunnet finde hinanden.

Det viser forskerne, at de kan i de fem hunde, der alle vejede omkring 45 kg og derfor er relativt sammenlignelige med mennesker, når det drejer sig om krops- og blodvolumen.

Det nye studie viser altså for første gang, at metoden fungerer med klik-kemi i større kroppe, og »resultaterne ser lovende ud« ifølge Betina Børresen fra Københavns Universitet.

Målrettet behandling

Forestiller man sig, at indsprøjtning nummer to i stedet for isotoper havde indeholdt et lægemiddel mod kræft, ville der være tale om en potentielt meget effektiv kræftbehandlingsmetode, fordi lægemidlet hæfter sig fast præcist, hvor det skal virke, i stedet for at flyde rundt og skabe bivirkninger alle mulige andre steder i kroppen.

Det kaldes at »targetere«, altså at målrette, medicinen, forklarer Betina Børresen, dyrlæge og lektor i veterinær og komparativ onkologi, der har læst studiet for Videnskab.dk.

Det er den samme form for målrettet behandling, man kan lave med antistoffer, der binder sig til antigener, og det er gjort mange gange, både i dyr og mennesker.

Nu kan man altså også bruge klik-kemi.

Hunden som model for mennesket

Betina Børresen arbejder selv med hunden som en slags mellemled fra mus til mennesker.

»Når jeg kigger på det her studie, er det et rigtig fint eksempel på netop det.«

»Forskerne har udviklet noget i mus, som de vil vise har klinisk relevans i en model med en større blodvolumen, ligesom mennesker har. Der kan vi bruge hunde, fordi de har en meget mere sammenlignelig blodvolumen,« siger Betina Børresen til Videnskab.dk.

Det giver forskerne mulighed for at evaluere metoden i en mere realistisk model, forklarer hun. 

Måske skal forskerne herefter tilbage til musene og foretage nogle justeringer. Måske skal de lave flere forsøg med hunde, hvor de eksperimenterer med, hvornår det er bedst at give de forskellige indsprøjtninger.

Når målet er at lave noget, der virker i mennesker, øger det chancen for succes først at mellemlande hos hundene.

Opdager skjulte tumorer

Ifølge en af forskerne bag det nye studie, Jeffrey Bryan, der er lektor i veterinær onkologi, har metoden også den fordel, at den finder flere af de tumorer, der kan være gemt i skelettet. 

Hunde, der måske havde én kendt tumor, viste sig at have flere, når forskerne så på PET-skanningerne.

»Knoglekræft rammer både hunde og mennesker og forårsager stærke smerter, halten og hævelse i lemmerne,« siger han i en pressemeddelelse fra universitetet og fortsætter:

»Alt, vi lærer om behandling af de her hunde, kan oversættes til at hjælpe mennesker hen ad vejen.«

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Molecular Pharmaceutics.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk