Dansk professor får Nobelprisen i kemi 2022
For første gang i 25 år er en dansk forsker hædret med en nobelpris. Professor Morten Meldal fra Københavns Universitet får Nobelprisen for opfindelsen af klik-kemi.

Her kan du få den mere detaljerede begrundelse for Nobelkomitéens valg af blandt andre danske Morten Meldal som modtager af årets Nobelpris i kemi.

Her kan du få den mere detaljerede begrundelse for Nobelkomitéens valg af blandt andre danske Morten Meldal som modtager af årets Nobelpris i kemi.

Efter 25 år kan vi bryste os af en dansk nobelpris. Morten Meldal, professor i kemi ved Københavns Universitet, modtager Nobelprisen i kemi 2022.

»Det er fantastisk. Det er jo ikke hver dag, en dansker får en nobelpris,« siger Morten Meldal til Videnskab.dk, der har æren af at være det første danske medie, han har i røret.

Morten Meldal modtager prisen sammen med sine udenlandske kolleger Carolyn R. Bertozzi fra Standford University i USA, og Barry Sharpless fra Scripps Research, også i USA. 

Egentlig ville Morten Meldal gerne have hørt hele Nobelkomitéens annoncering, men »telefonen har ringet som en varm kartoffel«, siden hans navn blev offentliggjort.

Morten Meldal, mobiltelefon, Nobelprisen i kemi, 2022, nobelpris

Morten Meldal fanget med sin rødglødende telefon. Fotoet er taget af professorkollega i kemi Bo W. Laursen fra Københavns Universitet (via Twitter).

I baggrunden høres der glade stemmer. Morten Meldal må kort afbryde, fordi hans søn kommer forbi for at give sin far et knus og overbringe ham en gave.

»En citronhalvmåne,« ler den nyslåede nobelpristager og fortæller, at sønnen »selvfølgelig« læser kemi på Københavns Universitet og derfor var i nærheden. 

Det var nok, hvad sønnen kunne finde på vej hen til sin far, siger Morten Meldal. For ingen af dem var forberedte på, at Morten Meldal skulle modtage en nobelpris i dag.

»Morten stod i kø til at få« Nobelprisen

Der har åbenbart heller ikke ligget champagneflasker på køl på Københavns Universitet, for dem er institutleder Pernille Harris på vej ud for at købe, da Videnskab.dk taler med hende.

Helt overrasket er hun dog ikke.

»Det er noget, vi har talt om hvert år: At Morten stod i kø til at få den. Han har opfundet klik-kemi, der bliver brugt af kemikere over hele verden, så det er fuldt fortjent,« siger hun og håber, at årets nobelpris i kemi kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt faget er.

»Det kan være et svært grundfag at rekruttere studerende til, men mon ikke det vil dryppe på os andre, når det nu regner på præsten. Det er jo det mest prestigefulde overhovedet. Jeg er næsten ved at tude,« siger Pernille Harris.

Fandt ‘lim’ til at bygge nye molekyler

En stor del af kemikeres arbejde er at bygge nye molekyler. Hvad end målet er at fremstille nye lægemidler, vaskemiddel eller fugtighedscreme, skal man finde ud af at sætte molekyler sammen.

Klik-kemi-reaktionen, som Morten Meldal og Barry Sharpless fandt, har gjort den opgave en del nemmere. Den fungerer nemlig som en slags lim, der kan klemme molekylære byggesten ind i hinanden. Det kan du læse mere om i artiklen 'Hvad er klik-kemi?'.

Dyk ned i forskningen

 

Det var Barry Sharpless, der lagde grunden til den såkaldte klik-kemi (på engelsk 'click chemistry') og i øvrigt navngav metoden omkring årtusindeskiftet.

Samtidig, men uafhængigt af hinanden, udviklede Morten Meldal (sammen med kollega Christian W. Tornøe) og Barry Sharpless metoden og publicerede detaljerede beskrivelser af den kemiske reaktion, der i dag fungerer som en handy 'lim' til molekyler.

Meldal og Tornøes første artikel om klik-kemi udkom i 2001. Anden artikel udkom året efter

Sharpless og kolleger publicerede i 2002 deres artikel om klik-kemi.

»Man hører tit, at kemi bliver sammenlignet med at bygge med Lego-klodser. Der vil jeg sige, at kemi er noget mere avanceret, men klik-kemi-reaktionen har gjort det lidt mere ‘Lego-agtigt’,« siger Mikael Bols, der ligeledes er professor ved Kemisk Institut og nær kollega til Morten Meldal.

Metoden kan eksempelvis bruges, når man vil undersøge, hvordan et lægemiddel virker i kroppen. 

»Du kan ikke se lægemidlet, fordi det er så småt, at det er usynligt. Med klik-kemi-reaktionen kan du ‘lime’ et farvestof på molekylet eller farve det med et fluorescerende farvestof, og så kan du se det og finde ud af, hvor det virker,« forklarer Mikael Bols.

Metoden er også god, fordi den er såkaldt 'bioorthogonal'. Det betyder, at de stoffer, der 'limes' på molekylet, ikke reagerer med andre molekyler ​i et komplekst biologisk system.

»Det er svært at være vildt overrasket over, at de tre får Nobelprisen, når så mange mennesker verden over bruger metoden,« siger Mikael Bols.

På protein-jagt med klik-kemi

En af dem er professor i retsmedicin Mogens Johannsen, der har en baggrund i kemi. 

Han kan huske, at han for år tilbage var til et foredrag med Barry Sharpless, umiddelbart efter at metoden var kommet frem. 

I dag bruger Mogens Johannsen og hans kolleger ved Aarhus Universitet metoden i arbejdet med diabetes​ og aldring. Blandt andet til at undersøge, hvorfor faste lader til at have en gavnlig effekt i forhold til, om man udvikler diabetes og andre aldersrelaterede sygdomme, mens sukker øger risikoen.

»Når folk får diabetes og ældes, kan det være interessant at undersøge de forandringer, der er gået forud. Hvilke proteiner har taget skade af det forhøjede blodsukker? Dér bruger vi teknikken til at finde frem til proteinerne,« siger han.

For selvom moderne mikroskoper kan se temmelig små ting, er udfordringen den samme som tidligere. Man kan stadig ikke se så små molekyler, som der er tale om her.

»Men ved at mærke sukkermolekylet med sådan et ‘klik-håndtag’ kan man efterfølgende isolere det eller vælge at følge, hvor det bevæger sig hen i en celle. Hvis det binder sig til bestemte proteiner, kan vi fiske dem ud og se, præcis hvilke proteiner der er specielt følsomme over for sukker,« siger Mogens Johannsen.

De proteiner kan nemlig vise sig at spille en rolle i udviklingen af diabetes og aldersrelaterede sygdomme.

Nobelprize.org har foretaget et interview på engelsk med Morten Meldal oven på annonceringen af Nobelprisen. Du kan høre hele interviewet her:

Kender hinanden »vældig godt«

Barry Sharpless og Morten Meldal opdagede reaktionen samtidig, men uafhængigt af hinanden, og Carolyn R. Bertozzi er den forsker, der for alvor har ført klik-kemi ind i biologien og den menneskelige organisme ved at vise, at metoden kan bruges inden i celler.

Det er i øvrigt anden gang, Barry Sharpless hædres med en nobelpris.

Morten Meldal fortæller til Videnskab.dk, at han kender begge amerikanere »vældig godt«. Barry Sharpless har han besøgt i Californien, og Carolyn R. Bertozzi har han også mødt ved flere lejligheder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forskningsminister Jesper Petersen (S).

Nobelprisen i kemi

Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og er etableret af Alfred Nobel, der nok er mest kendt for at have opfundet dynamit.

Med prisen følger ni millioner svenske kroner. Prisen kan ikke modtages af afdøde personer.

Læs mere om prisen, og hvorfor nogle mener, at den er håbløst gammeldags, i artiklen 'Forskere revser Nobelprisen: Unfair og gammeldags rammer'.

Nobelprisen i kemi er blevet uddelt 113 gange mellem 1901 og 2020. 

Den yngste modtager nogensinde var 35 år. Den ældste modtager, John B. Goodenough, er 97 år. Han modtog prisen i 2019. 

Syv kvinder har modtaget Nobelprisen i kemi. En af dem var den polske forsker Marie Curie, blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1911. Dermed blev hun også den første person nogensinde, der modtog to nobelpriser. Hun fik prisen i 1911 for opdagelsen af grundstofferne radium og polonium.

Læs mere om tidligere nobelprismodtagere i fysik på Nobelprize.org.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk