Er det virkelig rigtigt, at 38 procent af danske hundeejere giver deres hund cannabis?

»Næsten 40 procent af alle hundeejere i Danmark giver deres kæledyr forskellige typer cannabispræparater ifølge en undersøgelse«

Sådan skriver Aftonbladet i Sverige til sine over to millioner daglige læsere. Samme påstand om danskerne lyder fra en lang række af små og store medier på den anden side af sundet.

Også andre udenlandske medier såsom Nature World News, Tech Times og Interesting Engineering har spredt påstanden på deres hjemmesider og sociale medier.

Men kan det virkelig passe, at så mange danskere tyer til cannabis for at gøre hundens tilværelse mere tålelig?

Nej, svarer tre forskere - herunder en af forfatterne bag det nye studie - til Videnskab.dk.

Eller, det vil sige, at vi faktisk ikke aner det. For det er slet ikke det, studiet er designet til at undersøge.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ

Den opsigtsvækkende historie er ikke grebet helt ud af den blå luft. Tallene kommer nemlig fra et nyt studie fra Københavns Universitet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.

Studiet, der undersøger danskeres brug af cannabisprodukter på deres hunde, er baseret på et spørgeskema med 2.002 besvarelser.

Her har 38 procent altså svaret ja til, at de har anskaffet ulovlige cannabisprodukter til at lindre deres hundes smerter, adfærdsproblemer eller lignende.

Men 38 procent af besvarelserne i spørgeskemaet er ikke det samme som 38 procent af alle danske hundeejere, som det eksempelvis påstås i Aftonbladet. Det forklarer statistikekspert Kenneth Thue Nielsen.

»Hvis man vil lave en repræsentativ stikprøveundersøgelse af en population, for eksempel hundeejere, så skal man have en universliste. Det vil sige, at man ideelt set skulle have et register over alle hundeejere i Danmark,« siger han.

»Så skulle man udvælge respondenter og sende dem personlige links til undersøgelsen, så man kan holde øje med, hvem der svarer.«

Københavns Universitet har hverken arbejdet med en universliste, sendt personlige links eller holdt øje med, hvem der svarede.

De har tværtimod lavet et åbent link, gjort det 100 procent anonymt og sendt det ud på Facebook med en opfordring om at dele det.

»Når man gør det på den måde, aner man reelt ikke, hvem der har svaret på det. Du ved ikke engang, om de faktisk har hund,« påpeger Kenneth Thue Nielsen, der er ejer af analysevirksomheden methods og underviser kommende journalister i statistik på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen blev lagt op på Universitetshospitalet for Familiedyrs Facebook-side. Herfra er den blevet delt 546 gange - blandt andet til sider og grupper, der gerne vil fremme brugen af cannabisprodukter.

At den er sendt ud via et dyrehospital kan også bidrage til en skæv repræsentation, påpeger Kenneth Thue Nielsen:

»Når det bliver delt igennem et dyrehospital, kan man jo spørge sig selv om, hvem der følger dem på Facebook. Det er sandsynligt, at der er en større andel ejere af syge hunde. Derfor kan andelen af folk, der har tyet til alternativ behandling, være større.«

En eksplorativ - ikke repræsentativ - undersøgelse

Men hvorfor i alverden påstår forskerne på Københavns Universitet så, at mere end hver tredje danske hundeejer bruger cannabis til deres hunde?

Svaret er ganske simpelt: Det påstår de slet ikke.

Det påpeger både Kenneth Thue Nielsen og lektor i socialvidenskab på RUC, Troels Schultz Larsen, der begge har læst forskningsartiklen.

»Det er sådan set et studie af god kvalitet, og jeg ser ikke umiddelbart noget kritisabelt,« siger Troels Schultz Larsen.

»De tager klare forbehold og slår klart fast i forskningsartiklen, at det ikke skal læses som repræsentativt, men et eksplorativt studie.«

At studiet er eksplorativt betyder, at målet ikke er at slå noget fast med syvtommer-søm. Derimod ønsker forskerne at belyse et problem eller en tendens, eksempelvis for at vurdere, om det er noget, man skal arbejde videre med.

»Deres argument er, at der ikke findes nogen viden om dyrs cannabisforbrug i Danmark, og derfor laver de en hurtig, mere eksplorativ undersøgelse. På baggrund af det konkluderer de, at det vil være relevant at lave kliniske studier af det her.«

»En stor fejlfortolkning«

Maja Louise Arendt er den ene af forskerne bag det nye studie. Hun undrer sig over, at de klare forbehold i hendes undersøgelse ikke fylder mere i blandt andet de svenske medier.

»Hvis man udelukkende læser tallene og ikke indholdet i vores forskningsartikel, så kan det da godt se ud, som om der er tale om 38 procent af danskerne. Men det er altså en stor fejlfortolkning af vores resultater,« siger Maja Louise Arendt, der er lektor ved Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi på Københavns Universitet.

»Vores formål med det her studie var at vise, at behandling af hunde med ulovlige produkter, som indeholder cannabis, faktisk finder sted, og at man ikke skal lede længe efter personer, der gør det. Det var meningen med det her spørgeskema, som vi også skriver,« påpeger hun.

»Men det er jo ikke sådan, at 38 procent af danske hundeejere giver cannabisprodukter til deres hund. Det er slet ikke sådan, det skal forstås, og det er ikke det, som er beskrevet i forskningsartiklen.«

Maja Louise Arendt fortæller, at idéen til studiet startede, da hun flyttede fra Cambridge til Danmark og opdagede, at hendes nye kolleger kendte flere tilfælde, hvor folk behandlede deres hunde med cannabisprodukter sideløbende med den behandling, som dyrlægen havde ordineret.

»Det er frustrerende som dyrlæge ikke at ane, hvad folk giver deres hunde. Så vi ville gerne belyse det her emne. Og vi har jo så kunnet se, at der trods alt er nogen, der giver deres hunde cannabis. De var ikke svære at finde. Så vi mener, at der bør laves mere forskning på det her.«

Hvad siger du til, at jeres studie ser ud til at blive fejlfortolket i medierne?

»Jeg forstår godt, at det er en god historie at sælge om 38 procent af danskerne. Det lyder godt, men jeg synes, det er misvisende. I Sverige, hvor jeg bor, har de virkelig slået det op, som om at næsten halvdelen af danskerne behandler deres hunde med cannabisprodukter,« svarer Maja Louise Arendt.

»Men jeg ville ønske, at medierne også henviste tydeligere til vores forbehold, for vi skriver jo, at besvarelserne kan være biased, og at det ikke repræsenterer et tværsnit af danskerne,« afslutter forskeren.