Videnskabsjournalistik vildleder folk om genetik

Som videnskabsjournalist søger man altid at formidle forskning så korrekt som muligt og give folk den rette opfattelse af verden.

Men nogle emner lader til at give læsere en forkert opfattelse, selvom journalistikken i princippet er tro mod forskningsresultaterne.

En ny spørgeskemaundersøgelse, udgivet i tidsskriftet Bioscience, viser, at folk får en overdreven opfattelse af genernes indflydelse på menneskers generelle adfærd, når de læser videnskabsjournalistiske artikler om forskning i adfærdsgenetik.

»Nogle læsere reducerer vores adfærd til helt at være styret af generne. Faren, ifølge mig, er, at forskningsresultater kan manipuleres af bestemte sociale grupperinger til at fremme ideologiske mål. Derfor er det også særligt vigtigt, at befolkningen forstår usikkerheden, der er forbundet med denne type forskning,« siger Alexandre Morrin-Chassé i en pressemeddelelse på Université de Montréal’s hjemmeside.

Han er ph.d.-studerende i statskundskab på selvsamme universitet og står bag den nye undersøgelse.

Brystkræftsforskning bliver ikke fejlfortolket

Undersøgelsen viste også, at nogle typer forskning giver anledning til større fejlfortolkning end andre.

Alexandre Morin-Chassés undersøgelse foregik over internettet, hvor hver deltager skulle læse en enkelt artikel omkring genernes indflydelse på enten politisk holdning, risikoen for at udvikle brystkræft eller tendensen til at komme i pengegæld. Det var tilfældigt, hvilken af de tre artikler deltagerne skulle læse.

Derefter skulle deltagerne udfylde et spørgeskema og give deres bud på, i procenter, i hvor høj grad generne har indflydelse på biologiske træk, såsom hårfarve og højde, og på vores adfærd, såsom vores tendens til alkoholisme og vold. I alt deltog 1.403 amerikanere i undersøgelsen.

Resultatet viste, at:

• De deltagere, der havde læst artiklen om genernes indflydelse på politisk holdning, som oprindeligt blev udgivet i British Daily Telegraph i 2010, mente, at generne havde betydeligt større indflydelse på andre områder af adfærd såsom seksualitet og intelligens, end dem som havde læst om genernes indflydelse på risikoen for at udvikle brystkræft. Artiklen om brystkræft og genetik blev udgivet i den canadiske avis The Toronto Star i 2011.
  
• Den samme tendens sås hos de deltagere, der havde læst artiklen om genernes indflydelse på vores risiko for at komme i gæld, som blev udgivet i Scientific American Mind i 2010.
  
• Men dem, der havde læst om geners betydning for risikoen for at udvikle brystkræft, havde ikke tendens til at tro, at generne spillede mere ind på udviklingen af andre biologiske træk, end dem der havde læst om gener og adfærd.

Der lader altså til at være en forskel på, hvordan læsere påvirkes af de forskellige videnskabelige emner. Hvorfor det præcist er sådan, er svært at sige ud fra denne undersøgelse, men stilen af formidling kan måske have noget at sige, foreslår Alexandre Morrin-Chassé.

»Nogle nyheder er formidlet på en sensationel måde for at fange folks opmærksomhed og øge læsertallet. [Denne type formidling] kan muligvis give ubegrundede overbevisninger, så det går mod det dannelsesmæssige formål ved videnskabsformidling,« siger Alexandre Morin-Chassé.

LÆS OGSÅ: Statistik får journalister til at overdrive forskning

Vi tolker forskning ind i vores egen forståelsesramme

Forskellen, på den måde forskellige emner påvirker læserne, kan også handle om, at der allerede ligger en eksisterende overbevisning hos læserne, som bliver bekræftet og forstærket af undersøgelsen, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Institut for Matematik og Videnskabsstudier. Han forsker selv i blandt andet videnskabsformidling.

»Folk læser og opfatter avisartikler i forhold til den information og de overbevisninger, som de i forvejen har. Mange har den opfattelse, at generne påvirker vores valg og adfærd i høj grad, og det lader til, at avisartiklerne bekræfter og styrker denne overbevisning. Man bruger altså forskningen til at bekræfte en allerede eksisterende forståelsesramme,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen efter at have kigget undersøgelsen igennem.

Det er derfor ikke entydigt journalisten, der bærer ansvaret for, at læserne får en fejlagtig opfattelse af genernes indflydelse på vores adfærd.

»Det er svært at sige, om det er journalistens ansvar i denne situation, da undersøgelsen ikke kigger på, hvilken effekt forskningsartiklen i sig selv har. Hvis forskningsartiklerne har samme påvirkning af læserne, så kan man spørge, om det er journalistens ansvar at gennemskue og rette op på den tolkning og reaktion, folk har på forskningsresultatet. Derudover er det jo svært for journalisten at vide, hvordan folk har tænkt sig læse og tolke artiklen til deres forskellige forståelsesrammer,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der samtidig påpeger, at der også er en forbindelse mellem, hvordan folk tolker videnskabsjournalistik omkring klimakrisen, og hvilket politisk ståsted de har (se faktaboks).

Journalister skal tage ved lære

Det er jo kun i journalistens interesse, at læsere får så korrekt en opfattelse af virkeligheden som muligt. I tilfældet med genetik og adfærd kan man jo fremhæve, at generne ikke alene afgør vores adfærd, og der er mange områder, hvor genernes indflydelse endnu ikke er undersøgt. På den måde kan man håbe, at folk ikke overfortolker den enkelte undersøgelses resultat.

Professor Erik Albæk.

Resultaterne fra det nye studie er helt klart noget, journalister burde bide mærke i, mener Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet.

»Det er jo kun i journalistens interesse, at læsere får så korrekt en opfattelse af virkeligheden som muligt. I tilfældet med genetik og adfærd kan man jo fremhæve, at generne ikke alene afgør vores adfærd, og der er mange områder, hvor genernes indflydelse endnu ikke er undersøgt. På den måde kan man håbe, at folk ikke overfortolker den enkelte undersøgelses resultat,« siger Erik Albæk,s om ikke selv har været med til at lave undersøgelsen.

Det er samtidig vigtigt, at journalisten også husker at fremhæve de forbehold, som forskerne selv tager i forskningsartiklen, vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Der følger ofte en række nuanceringer med et forskningsresultat, som kan fremhæves og dermed give læserne en mere nuanceret opfattelse af resultaterne. Men det er også forskernes ansvar at sørge for, at forskningsartiklen indeholder de nødvendige forbehold, så journalisten ved, hvad man kan konkludere ud fra den enkelte artikel. Og det gør de ikke altid,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Journalistuddannelsen mangler et godt videnskabeligt grundlag

Men det kan være svært for journalister at forudsige, hvordan deres artikler opfattes af læserne. For de er simpelthen ikke uddannet tilstrækkeligt til det, mener Erik Albæk.

»Journalistik er i dag en formodningspraksis, fordi der ikke har været tradition for at undersøge de journalistiske praksisantagelser videnskabeligt. Nogle gange er der selvfølgelig en kontant afregning, fordi man kan se på læser- eller seertallet, om man har fanget folk med sin formidling. Der er stadig for lidt forskning, der giver indsigt i folks måder at tolke nyheder på, og derfor kan uddannelserne heller ikke klæde journalisterne tilstrækkeligt på. Men denne undersøgelse her er jo en start,« siger Erik Albæk.

En god uddannelse kræver også, at man bliver enig om, hvad god journalistik skal stå for og skal kunne, og det mangler man stadig flere steder at gøre helt klart, vurderer Erik Albæk.

»Vi er selv nu på Syddansk Universitet gået i gang med at undersøge, hvad vores undervisere generelt mener, at god journalistik skal kunne. Derefter vil vi undersøge videnskabeligt, hvad der rent faktisk skal til for at opfylde disse krav, så den vurdering ikke længere skal bero på formodninger. For eksempel skal vi vide mere om læsernes måder at tolke forskellige typer nyheder på, og hvordan man som journalist kan tage højde for det. Forhåbentligt vil det kunne gøre fremtidens journalister endnu bedre til at formidle objektivt og give folk så korrekt en forståelse af videnskaben som muligt,« slutter Erik Albæk.