8.000 mennesker blev bortført og døde på fjern ø: Ny dansk forskning kaster lys over deres oprindelse

Det ville være oplagt at starte denne artikel med en scene:

En personlig fortælling, der illustrerer skæbnen hos de 27.000 afrikanere, der blev sat af på øen Sankt Helena midt i Atlanterhavet, efter de blev reddet fra ulovlige slaveskibe i 1800-tallet.

Desværre er sandheden, at vi ved meget lidt om personerne og deres baggrund og identitet, som blev mere eller mindre slettet, så snart de blev lastet på slaveskibe og sendt mod Amerika.

»Vi har tal og data fra historiske kilder om, hvilke havne de slavegjorte afrikanere blev sendt afsted fra, og hvor mange der endte på Sankt Helena, efter de blev ‘reddet’,« siger Hannes Schroeder, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

»Men det siger jo ikke rigtigt noget om, hvor de forskellige personer oprindeligt kom fra.«

For at hjælpe med at svare på det har Hannes Schroeder og hans kolleger i flere år samarbejdet med lokale myndigheder på Sankt Helena om at bruge naturvidenskabelige metoder til at spore baggrunden for de cirka 8.000 afrikanere, der aldrig kom væk fra øen.

Den seneste analyse af 152 individers tandsæt, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er det tætteste, man er kommet på at spore deres baggrund.

Og det fortæller i sig selv en tragisk historie om slavegjorte børn.

Fanget eller fri?

Sankt Helena er en lille ø i det sydlige Atlanterhav med knap 4.000 borgere. Den er en del af det britiske territorium.

Den har i mange år været bedst kendt for at være Napoleons ufrivillige hjem i 1815-1821, da han blev sendt derhen i eksil.

»Hvis man googlede Sankt Helena for 15 år siden, var det nok især Napoleon, der stod noget om,« siger Hannes Schroeder.

Det ændrede sig dog i 2007-2008, da man foretog udgravninger til en lufthavn.

Der dukkede nemlig skeletter fra 325 mennesker op, hvilket kastede lys over et mørkt kapitel i øens historie, der i allerhøjeste grad også handler om at ende der ufrivilligt:

I årene 1840-1863 blev der sat 27.000 afrikanere af på den lille ø. De havde alle været fanger på slaveskibe, der skulle have sejlet dem til Amerika, men som blev standset af den britiske flåde.

Allerede dengang var slavehandel ulovligt, så flåden patruljerede og opsnappede en lang række ulovlige slaveskibe og bragte de frigjorte slaver til Sankt Helena.

De fleste blev sendt videre til andre dele af det britiske imperium eller hjem til det afrikanske kontinent.

Men mange af dem var allerede syge og svækkede efter de hårde kår på skibene – og tilstandene i det vejrbidte og uhygiejniske miljø, hvor de blev stuvet sammen på øen, hjalp ikke på helbredet.

Så 8.000 af de frigjorte slaver døde på øen og blev begravet i den vulkanske undergrund.

Indtil de jordiske rester fra 325 personer dukkede op halvandet århundrede senere.

Hvor hører knoglerne hjemme?

De jordiske rester blev i første omgang lagt på lager på øen, men så opstod der debat: Mange mente, at man af respekt burde sende skeletterne hjem, hvor de kom fra.

Problemet er bare, at man ikke ved, hvor ‘hjem’ var. Kun hvilke havne, de blev sejlet ud fra.

Det var her, Hannes Schroeder og hans kolleger kom ind i billedet.

»Jeg har arbejdet med gammel DNA og isotoper hele mit professionelle liv,« fortæller han til Videnskab.dk.

»Det stod hurtigt klart, at nogle af de videnskabelige metoder, vi beskæftiger os med, kunne hjælpe med at spore os ind på, hvor de her mennesker oprindeligt kom fra.«

Første forskningsprojekt fra deres side var en DNA-analyse af 20 af individerne, der viste, at de formentlig var fra det vestlige Centralafrika. Det stemte overens med de historiske dokumenter, blandt andet om hvor skibene sejlede fra.

»DNA-analyser har begrænsninger, fordi de kun viser genetisk slægtskab over mange generationer. Det er jo ikke det samme som et fødested, for folk flytter rundt i løbet af livet over generationer. Så vi ville gerne foretage mere forskning, der kunne pege os endnu tættere på.«

Fortidens GPS-sporing tages i brug

Hannes Schroeder og hans kolleger besluttede sig for at bygge oven på DNA-analysen med en strontium-isotop-analyse af individernes tænder.

Groft sagt kan sådan en analyse vise, i hvilke områder en person muligvis befandt sig i løbet af forskellige stadier af barndommen, mens deres tænder voksede og optog strontium fra forskellige lokationer.

»Vi samlede prøver fra 152 individer, som vi sammenholdt med et kort over strontiumisotoper i Afrika, som mine kolleger har lagt et kæmpe arbejde i at udvikle,« forklarer Hannes Schroeder.

»Analyserne kan ikke vise, præcis hvilken landsby eller region en person kom fra, men de kan med en vis sandsynlighed sige, hvilket større geografisk område de sandsynligvis voksede op i.«

I store træk bekræftede analyserne, hvad DNA-projektet og de historiske kilder også pegede på: At personerne stammede fra det vestlige Centralafrika.

Alligevel blev Hannes Schroeder overrasket over nye detaljer, som man ikke kunne se i de tidligere undersøgelser.

»Det tyder på, at nogle af individerne faktisk kom fra mange hundrede kilometer inde i landet, meget langt fra de havne, de blev sejlet ud fra.«

Den tvungne transport og skæbnen som slave kan altså meget vel være begyndt langt tidligere, end da de blev sat på skibene – og allerede da de var børn.

»Det er en hård omgang at se beviserne for, at børn er blevet gjort til slaver og taget fra deres samfund,« tilføjer han.

Et andet klart resultat fra prøven var, at de 152 individer, der var fundet ved det samme gravsted, kom fra vidt forskellige steder i Centralafrika med op til tusinder af kilometers afstand.

»Det er meget tydeligt, at der ikke er ét sted, man vil kunne sende knoglerne tilbage til i Afrika. Slet ikke når man tænker på, at det her var få ud af 8.000 mennesker begravet i området,« siger Hannes Schroeder.

Fred til frigivne

I 2022 valgte de lokale myndigheder på Sankt Helena at holde en begravelsesceremoni for de 325 individer og lægge dem tilbage i jorden efter 14 år.

Det gjorde de efter rådgivning fra LAAC (Liberated African Advisory Committee), som allerede dengang havde modtaget resultaterne fra Hannes Schroeder og hans kollegers forskning.

»Vores undersøgelser indikerede, at individerne kunne komme fra mange forskellige landsbyer og samfund i det samme land,« forklarer Helena Bennett, der sidder i bestyrelsen for LAAC og er direktør for St. Helena National Trust, i en e-mail til Videnskab.dk.

»Der ville aldrig være et ‘rigtigt’ sted at sende de jordiske rester til. Og denne her strontiumisotopanalyse validerede beslutningen om at genbegrave de befriede afrikanere her på øen.«

Samme tanke har Hannes Schroeder efter at have arbejdet i så mange år med det mørke kapitel i historien.

»Vi har undersøgt 152 individer uden at kunne angive præcist, hvor de kommer fra. Der ligger 8.000 flere, nogle af dem er måske i familie. Så der var god grund til at genbegrave dem på Sankt Helena.«

Der er ikke planer om nye videnskabelige undersøgelser, og de næste lokale projekter handler ifølge Helena Bennett om at forskønne gravpladserne og udbygge et museum for de 27.000 afrikanere.

»Jeg er så glad for, at vi kan give de her bortførte, frigjorte afrikanere fred her på Sankt Helena. De vil for altid blive husket af den sankt helenske befolkning,« afslutter hun.