Da det moderne menneske vandrede ud af Afrika, skete der noget skelsættende for både dem og neandertalerne.
Mens det moderne menneske, Homo sapiens, udviklede deres blodtype, forblev neandertalernes blodtype den samme. Og det kan have haft betydning for deres overlevelse, ifølge et nyt studie.
Det skriver Live Science.
I det nye studie, udgivet i Scientific Reports, har forskere analyseret genomer fra grupper, der levede for 120.000-20.000 år siden: neandertalere, Homo sapiens og en mulig efterkommer af denisovaerne og neandertalerne.
Hvis man for eksempel donerer blod, kender man højst sandsynligt til rhesus-blodtypesystemet, hvor man enten kan være rhesus negativ eller rhesus positiv.
\ Læs også
Hos neandertalerne fandt man en rhesus-variant, der er sjælden hos moderne mennesker, og som ikke var kompatibel med de varianter, man fandt hos de tidlige Homo sapiens eller denisovaerne.
Modsat neandertalerne havde Homo sapiens mere diverse blodtyper, og det kan have givet dem et immunsystem, som gjorde, at de overlevede nye miljøer.
»I et hvert tilfælde af krydsning mellem en neandertalerkvinde og en Homo sapiens eller mandlig denisova, er der høj risiko for, at den nyfødte får hæmolytisk sygdom,« skriver Stéphane Mazières, der er hovedforfatter til studiet, i en mail til Live Science.
Det er en sygdom, der kan føre til gulsot, hjerneskade eller endda død.
Derfor antyder studiet, at krydsning mellem neandertalerne og mennesker førte til, at neandertalerbefolkningen dykkede.
»Det kan have bidraget til neandertalerbefolkningens død,« skriver Stéphane Mazières.
Den nye teori er én blandt mange mulige forklaringer på neandertalernes undergang. Tidligere teorier peger på alt fra sygdom og krig til vulkanudbrud og klimaforandringer. Andre grunde menes at være, at der var et større antal Homo sapiens, at neandertalerne blev for indavlede, eller at de ganske enkelt bare var uheldige.
