Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart

For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.

Hvor man før kunne fremstille Homo sapiens som en stolt, ren art, har forskningen afsløret, at vores historie i virkeligheden er en ret blandet gryde af forhistorisk sex.

Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres 'bastard-unger'.

Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.

I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker ikke bare fik børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (det vil sige i to forskellige tidsperioder) i Asien.

»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne - så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.

Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.

Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af denisovaen i artiklen Ny menneskeart fundet i Sibirien.

Nuancerer billedet af os selv

»Det er et utrolig sjovt studie, fordi det er med til at modificere det billede, vi har af os selv,« kommenterer professor fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, Mikkel Heide Schierup, der ikke har deltaget i studiet.

»Det er jo ret fascinerende, at der er to forskellige denisova-populationer, som ser ud til at have bidraget til os i dag,« siger han.

Interessant nok har forskerne kunnet løfte dynen for de mindst 50.000 år gamle affærer uden et eneste gammelt skelet eller kranium.

De kan se det hele i nulevende menneskers arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.

Fisker efter fortids-DNA i nutidsmennesker

Det, forskerne har gjort, er lidt teknisk, men går kort sagt ud på at finde DNA, som ikke ligner noget, man ville forvente hos moderne mennesker.

Med et computerprogram gennemtrawlede forskerne 5.639 genomer fra nulevende europæere og asiater for at fiske DNA-stykker ud, hvor der var markører for 'fortidsmenneske-DNA' - det vil sige, at de højst sandsynligt stammer fra sex med fortidsmennesker.

Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.

»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.

De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og fik børn.

»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.

Kunne denisovaerne krydse oceaner?

Studierne kaster også lys på denisovaerne.Fundet viser, at der må have været mindst to populationer, som var så genetisk forskellige, at de må have levet adskilt i et par hundredetusinde år.Det åbner for en tankevækkende mulighed.

»Spørgsmålet er, om menneskene fra Oceanien mødte denisovaerne på kontinentet, eller efter de krydsede det åbne hav,« siger Sharon Browning.

Hvis mødet skete på øerne fjernt fra kontinentet, kan havet have været den fysiske barriere, som kan forklare, hvorfor de to populationer har kunnet leve adskilt og opbygge de genetiske forskellige.

Det vil i givet fald være endnu en brik, som vælter billedet af fortidsmenneskene som kognitivt underlegne, fordi bedriften med at erobre åbent hav og navigere uden landkending hidtil har været anset som uoverstigelig for alle andre end moderne mennesker.

Flere overraskelser i vente

Studiet er kun en begyndelse. Forskere over hele verden er i fuld gang med at kortlægge flere genomer fra mennesker.

»Det er et super skridt på vejen til at stykke historien sammen i større og større detalje. Når vi får sekventeret millioner af moderne mennesker og flere knogler fra denisovaer og neandertalere, er jeg sikker på, at vi har flere overraskelser i vente,« siger Mikkel Schierup.

Han peger på, at analyser både vil kunne finde nye spor fra hidtil ukendte fortidsmennesker og sætte datoer på møderne, som kan opklare, hvor længe denisovaerne har eksisteret - måske indtil for ret nyligt.

I afrikanerne findes vores rødder

Nu ved forskerne, at metoden virker, og Sharon Browning peger på Afrika som det næste skridt.

Flere studier har indikeret, at nutidens afrikanere også bærer på DNA fra ukendte fortidsmennesker.

Med den nye metode, vil man kunne 'udvinde' og studere arvematerialet fra fortidsmennesker ved at finde det i nutidens afrikanere.

»Håbet er, at vi kan stykke noget af et hidtil ukendt genom sammen af en ældre mennesketype,« siger Sharon Browning.

Hvilken forfader, det i givet fald kunne være, tør hun ikke gætte på, men da menneskehedens oprindelse ligger i Afrika, kunne man drømme om, at forskerne kan få fat i vores endnu ukendte fælles forfader med neandertalerne - og denisovaerne.