For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.
Hvor man før kunne fremstille Homo sapiens som en stolt, ren art, har forskningen afsløret, at vores historie i virkeligheden er en ret blandet gryde af forhistorisk sex.
Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres ‘bastard-unger’.
Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.
I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker ikke bare fik børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.
»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne – så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.
\ Denisovaen
Denisovaen er kun kendt fra sit arvemateriale, der blev kortlagt fra et par tænder og en lillefingerknogle fundet i en hule i Sibirien i 2008.
Man har hverken skelet eller kranium fra denisovaen, så ingen ved, hvordan den så ud. Den har derfor heller endnu ikke fået et rigtig videnskabeligt navn som Homo sapiens.
Arvematerialet afslører, at den er en søsterart til neandertalere – nogle kalder dem ‘østlige neandertalere’, som levede i Asien, men præcis hvor udbredt den var, og hvor længe den levede, ved man ikke.
Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.
Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af denisovaen i artiklen Ny menneskeart fundet i Sibirien.
Nuancerer billedet af os selv
De kan se det hele i nulevende menneskers arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.

Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.
»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.
De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og fik børn.
»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.


I afrikanerne findes vores rødder
Nu ved forskerne, at metoden virker, og Sharon Browning peger på Afrika som det næste skridt.
Flere studier har indikeret, at nutidens afrikanere også bærer på DNA fra ukendte fortidsmennesker.
Med den nye metode, vil man kunne ‘udvinde’ og studere arvematerialet fra fortidsmennesker ved at finde det i nutidens afrikanere.
»Håbet er, at vi kan stykke noget af et hidtil ukendt genom sammen af en ældre mennesketype,« siger Sharon Browning.
Hvilken forfader, det i givet fald kunne være, tør hun ikke gætte på, men da menneskehedens oprindelse ligger i Afrika, kunne man drømme om, at forskerne kan få fat i vores endnu ukendte fælles forfader med neandertalerne – og denisovaerne.
\ Kilder
- “Analysis of Human Sequence Data Reveals Two Pulses of Archaic Denisovan Admixture”, Cell (2018)
- Mikkel Heide Schierups profil (AU)
- Sharon Brownings profil (University of Washington)
- Den videnskabelige artikel om fundet af denisovaen i 2010: “Genetic history of an archaic hominin group from Denisova Cave in Siberia”, Nature (2010)
\ To grupper af denisovaer
Efter at have fundet DNA-stykkerne i genomerne kunne forskerne bekræfte, at der faktisk var tale om DNA fra neandertalere og denisovaerne.
Det gjorde de ved at sammenligne DNA’et direkte med de tilsvarende DNA-stykker i de fossile genomer, som andre har kortlagt fra titusinder af år gamle knogler.
»Det var egentlig bare et ‘proof of principle’ for at se, om metoden virkede, men så fandt vi noget spændende, som vi blev nødt til undersøge nærmere,« siger Sharon Browning.
Østasiater matcher denisova-genomet
Det viste sig, at DNA’et i østasiater – især kinesere og japanere – matchede denisova-genomet i forskellig grad.
Det så simpelthen ud, som om nogle stykker DNA var beslægtet 50 procent med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, mens andre stykker var omkring 80 procent beslægtet.
»Begge er helt sikkert denisova-DNA, men fordi de falder i to klart adskilte grupper, kan vi være sikre på, at det må komme fra to forskellige begivenheder,« siger Sharon Browning.
Med andre ord må vores forfædre i Asien have mødt og haft sex med to forskellige denisova-folk på to forskellige tidspunkter.
Man vidste allerede, at mennesker fra Oceanien og Papua Ny Guinea har omkring 5 procent denisova-DNA i deres arvemateriale, og at det er omkring 50 procent beslægtet med denisova-genomet.
Så det nye er fundet af en parring med en gruppe denisovaer, som formentlig levede i Østasien og var nærmere beslægtet med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, end den gruppe denisovaer, som gav ophav til denisova-DNA i mennesker fra Oceanien.
Tegner nye detaljer i den store fortælling om os
Den konklusion passer godt ind i billedet af menneskets større historie, hvor, man mener, de første mennesker gik ud af Afrika for omkring 70.000 år siden.
De mødte neandertalerne og fik børn sammen, formentlig et sted i Mellemøsten, inden de splittede i to grene:
- En, som gik til Europa
- En, som gik mod øst til det sydlige Asien
Denne sidste gren nåede formentlig hele vejen til Australien, og undervejs mødte de denisovaerne og fik børn igen sammen.
Men en gruppe andre mennesker må have nået Kina og Japan og først mødt et denisova-folk et sted tættere på Østasien.
Grunden til, at deres kinesiske og japanske efterkommere i dag også bærer lidt denisova-DNA fra det første møde, mener forskerne, skyldes, at en senere migration af mennesker har bragt DNA’et med sig til Kina og Japan.