Tankeeksperiment.
Du har været i en trafikulykke, og dit ben skal efterfølgende amputeres. Resten af livet skal du bevæge dig rundt med protese. 7-9-13.
Med mindre du altså lige kunne læne dig tilbage og være sengeliggende i et par måneder, mens du udvikler et nyt ben med sener, muskler og knogler, det hele.
Det lyder vildt, nærmest superhelte-agtigt. Men det er lige præcis, hvad den mexicanske axolotl-salamander er i stand til.
»Den er verdensberømt, fordi den er så ekstrem i sin evne til at regenerere sine lemmer. Blandt hvirveldyr er det næsten uhørt, og der er den en klar verdensmester,« fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Top 10: Her er insekterne med de sejeste superkræfter
Regeneration er ikke unormalt
Regeneration blandt dyr er ikke fuldstændigt ukendt. Der er en håndfuld andre dyr, der har samme evner som vores lille mexicanske ven.
Den lille akvariefisk, zebrafisken, kan for eksempel også regenerere hale eller finner, hvis den kommer til skade.
Faktisk opdagede man allerede i 1740, at nogle dyr havde denne evne, da den schweiziske videnskabsmand Abraham Trembley lavede eksperimenter med ferskvandspolyppen Hydra. En gople, der i øvrigt kan leve for evigt, da den ikke ældes.
I et studie fra 2016 har amerikanske forskere påvist, at dyr med den specielle evne har vigtige sammenfald i deres såkaldte mikro-RNA - små molekyler, som regulerer, hvilke gener der kommer til udtryk.
LÆS OGSÅ: Her er dyret, som kan leve for evigt
Et helt liv i larvestadie
Vi mennesker har også til en vis udstrækning evnen til at reparere os selv, for eksempel vores knogler og hud, hvis vi kommer til skade, men axolotl-salamanderen er »uendeligt mange gange bedre end os,« påpeger Tobias Wang.
Det vilde ved axolotl-salamanderen er, som nævnt, at dens regenerationsevne er så god, at den uden problemer genskaber lemmer som arme, ben og gæller, men også kan genskabe skader på hjertet og hjernen, hvilket er atypisk for hvirveldyr.
»Nogle andre padder (axolotl-salamanderen er en såkaldt halepadde, red.) har også en imponerende evne til at regenerere, men axolotlen er blot meget bedre end alle andre,« fortæller Tobias Wang.
Axolotlens unikke evne skyldes nok en speciel evolutionsmekanisme, der kaldes for neoteni.
Det betyder, at den lever hele sit liv i et larvestadie og ikke undergår metamorfosen til voksenstadiet - derfor bliver den også kønsmoden i larvestadiet.
Mekanismen gør, at den har den nemmere ved at genstarte såkaldte embryologiske processer.
I fosterstadiet har de fleste dyr lettere ved at udvikle helt nye celler og lave celledelinger, foreslår Tobias Wang.
LÆS OGSÅ: Fem dyrs utrolige syn: Dovendyret ser på sine fødder og himlen samtidig
Bedre immunforsvar kan have vippet superevne af pinden
Man mener nu, at evnen til at kunne regenerere egne lemmer og organer allerede fandtes tidligt i dyrenes evolutionære udvikling, fortæller Tobias Wang.
»Det rigtig gode spørgsmål er, hvorfor de fleste dyr har tabt denne evne,« siger han og skynder sig at tilføje, at forskningen endnu mangler et klart svar på dette.
»Evolutionsmæssigt er det jo en smart evne at have, hvis man er blevet beskadiget af rovdyr eller af ens artsfæller i en kamp om hunnerne eller efter en almindelig ulykke. Derfor er det evolutionært set også mærkeligt, at skulle give køb på sådan en evne,« uddyber Tobias Wang.
En tese, som flere forskere også har arbejdet ud fra, kunne dog være, at mange dyr er blevet dårligere til at regenerere sig selv, fordi de har perfektioneret deres immunforsvar.
Et bedre immunforsvar gør os på en måde mere forfinede, da immunsystemet frastøder celler, der ikke lige passer ind i vores organiske enhed.
Axolotl-salamanderen kan også modtage transplantationer fra andre individer som øjne og dele af hjernen, som den fuldt ud integrerer, hvilket eksempelvis er vanskeligere med et så veludviklet et immunforsvar som vores.
LÆS OGSÅ: Kan denne vandmand afsløre hemmeligheden bag udødelighed?
Utrolig interessant for videnskaben
Axolotl-salamanderen lever naturligt i huler i Mexico, men de bliver også opdrættet i fangenskab verden over blandt forskere.
Dens særlige regenerationsevne gør den nemlig utrolig interessant for videnskaben og især inden for stamcelleforskning.
For tænk nu, hvis man kunne overføre denne specielle superhelte-evne til mennesker.
»Man har i stor udstrækning brugt axolotl-salamanderen som en modelorganisme til at studere, hvilke cellulære mekanismer, der ligger til grund for at kunne genskabe nye lemmer,« fortæller Tobias Wang.
I 2011 viste britiske forskere, at proteiner fra salamanderens æg kunne stoppe tumorvækst, hvilket fik dem til at sige, at forståelsen af axolotl-salamanderen kunne blive et vigtigt våben i kampen mod kræft.
Siden har det stået relativt stille med at videnskabelige nybrud, der er udvundet fra den mexicanske halepadde.
Tobias Wang tror dog på, at axolotl-salamanderen med tiden kan give os vigtig viden om cellemekanismerne bag regeneration, så de på et tidspunkt kan bruges i behandlingen af mennesker.
LÆS OGSÅ: Første behandling med stamceller fra foster
LÆS OGSÅ: Stamceller skal kurere slidgigt og inkontinens
