Forskere afslører, hvordan dyr genskaber mistede lemmer
Flere fjernt beslægtede dyr kan få mistede finner eller haler til at gro ud igen. Forskere har nu afsløret, hvad de har til fælles.
Axolotl salander

Den mexicanske Axolotl-salamander er i stand til at regenerere mistede lemmer. (Foto: Shutterstock)

Hvad har salamandere og zebrafisk tilfælles? 

De er i stand til at gro et nyt ben, hale eller finne, hvis de kommer til skade – noget mennesker kun er i stand til i superheltefilm.

Eller hvad?

LÆS OGSÅ: Hvordan kan et firben smide halen så hurtigt?

Et nyt studie har undersøgt, hvad der gør dyrene i stand til at regenerere, som det hedder. 

Det viser sig, at tre ellers evolutionært fjernt beslægtede arter har vigtige sammenfald i deres såkaldte mikro-RNA – små molekyler, som regulerer, hvilke gener der kommer til udtryk – og de kan være nødvendige for dyrenes evne til regeneration.

Forskerne bag studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Plos One, håber, at den nye information kan sætte skub i fremtidige studier og måske en dag gøre regeneration mulig for mennesker.

LÆS OGSÅ: Verdens første laboratorieskabte rotteben ser dagens lys

Dyrene dannede specielt væv ved amputerede lemmer

I studiet har forskerne sammenlignet den genetiske sammensætning af tre arter, der hver især er kendt for deres evner til at regenerere – to fisk, zebrafisk og bikir, samt den mexicanske axolotl-salamander.

Forskerne amputerede lemmer fra dyrene, hvorefter de tog prøver af områderne omkring det amputerede, som de derefter gennemførte RNA-sekvensering på.

LÆS OGSÅ: Mikro-RNA: Skal evolutionen tænkes helt om?

Forskerne fandt frem til, at den fælles egenskab for dyrene med evner til at regenerere var en type væv kaldet blastema – et selvforøgende væv, der kan forme organer og lemmer.

Se, hvordan en zebrafisk gror sin finne tilbage på 14 dage. Hvert billede er taget med 24 timers mellemrum. (Video: MDIBL/Yoonsung Lee)

420 millioner års forskelle – men ligheder i RNA

Der viste sig desuden at være store fundamentale forskelle på sammensætningen af vævet hos de tre dyr, men alligevel havde alle dyrene noget af det samme mikro-RNA, som muligvis er forbundet med dannelsen af blastema.

»Vores studie tyder på, at naturlig celleprogrammering fra forskellige celler under regeneration bliver styret af en kernegruppe af delte, men forskelligt kontrollerede mikro-RNA’er,« skriver forskerne i studiet.

Selv om de tre arter delte sig evolutionært for omkring 420 millioner år siden, mener forskerne, at det er en god idé at sammenligne dem for at finde frem til hemmeligheden bag regeneration.

LÆS OGSÅ: Konvergent evolution: Derfor ser havpattedyr ens ud

I studiet lykkedes det at identificere blastema-gener, som man tidligere troede ikke var relaterede til regeneration, samt den omfattende regulering, som mikro-RNA’erne udfører.

Forskerne skriver selv i studiet, at opdagelserne kan »føre til et fundament for fremtidige funktionelle studier, der undersøger processen ved naturlig celle-programmering ved skader.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede