Krige plejede altid at begynde med blødgørelse af fjenden med artilleriild.
For nylig er artilleri blevet erstattet af strategiske bombefly eller krydsermissiler affyret fra flådefartøjer hundredevis af kilometer væk.
Det har været nervepirrende at været vidne til i lande, der ikke var mål for smarte missiler og tæppebombning.
Ukraine har kæmpet mod Rusland i den østlige del af landet siden 2014, og åbningssalverne i fjendtlighedernes seneste kapitel – som af store dele af resten af verden betragtes som en potentiel invasion af Ukraine – er allerede blevet fyret.
Artilleriet, der bliver brugt i dag, er dog ikke sprængstoffer, men i stor udstrækning computerkoder og bevidst udnyttelse af computernetværk.
Offer for konstant indblanding og aggressiv opmærksomhed
Denne nye krigsførelse er knap så nervepirrende at været vidne til, men den gør det samme stykke arbejde.
I 2013 holdt den russiske general og nuværende chef for de russiske væbnede styrker, Valery Gerasimov, en tale, hvor han evaluerede moderne krigsførelse.
Valery Gerasimovs tale, som i vid udstrækning blev misfortolket som en beskrivelse af den russiske måde at føre krig på, var faktisk en kritik af Nato.
Rusland opfatter sig selv – med en vis berettigelse – som offer for konstant indblanding og aggressiv opmærksomhed siden afslutningen på den kolde krig.
Rusland er blevet ekspert i, hvad Vesten har døbt 'Gerasimov-doktrinen' - hybrid krigsførelse eller 'sub-threshold'-krigsførelse ('under tærsklen', red.) - blandt andet mod Ukraine.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Retfærdiggjorde ikke væbnet respons
Essensen af denne idé er, at den angribende styrke bruger teknikker, der falder under en tærskel, som almindeligvis ville udløse en væbnet reaktion fra offeret eller dets allierede.
Det er blevet fastslået, at russiske hackere forsøgte at kompromittere elektroniske stemmemaskiner ved det amerikanske præsidentvalg i 2016.
De har også fået skylden for at hacke Hilary Clintons kampagneteams e-mails, hvilket hjalp Donald Trump til sejr, og for den misinformation, der har splittet USA lige siden.
Men det er ikke krigshandlinger, der retfærdiggjorde en væbnet respons.
Offentlig forvirring og samfundsmæssige konflikter
Siden 2015 har en række misinformationskampagner, der blev iværksat af eller tilskrevet russisk indblanding (ved hjælp af eksempelvis bots) i forbindelse med forskellige europæiske valg, Brexit-afstemningen og pandemien, resulteret i et bemærkelsesværdigt niveau af offentlig forvirring og samfundsmæssige konflikter.
Men misinformationskampagnerne har ikke berettiget en væbnet respons.
Andre gange er de af diplomatiske årsager slet ikke blevet undersøgt. Det er taktikker, hvis effekt yder et nyttigt bidrag til en militær kampagne uden åbenlyst at være militære.
'Forvent det værste'
Mængden af misinformation presset gennem ukrainske sociale medieplatforme er angiveligt steget markant i de seneste par uger.
13. januar 2022 advarede Microsofts Threat Intelligence Center om, at de har opdaget en meget destruktiv form for malware i en række systemer, der tilhører ukrainske regeringsorganer og organisationer.
Malware-programmet er forklædt som ransomware, som kan gøre det inficerede computersystem fuldstændig ubrugeligt, medmindre en afkrævet løsesum betales.
Hvis malware-programmet bliver aktiveret, sletter det informationer som eksempelvis kunde-, betalings- og aftaleinformation.
Dagen efter ramte et omfattende cyberangreb flere medier og statslige hjemmesider i Ukraine.
Hjemmesiderne blev lagt ned i adskillige timer med en meddelse på forsiden, der advarede ukrainerne: 'Vær bange og forvent det værste'.
Propaganda svækker offentlig moral
Følelsesladet propaganda og misinformation har til formål at svække den offentlige moral samt gøre det lettere at invadere og besætte.
Rusland er ofte trængt ind i sine naboers cyberspace.
I 2007 overvældede russiske hackere mange estiske institutioner, herunder banker, medier, parlamentet og en række offentlige tjenester.
Det distribuerede angreb, som havde til formål at lamme netværkene, gjorde brug af et globalt netværk af kompromitterede computere til at stille store krav til serverne og tvinge dem offline.
Det russiske militær deaktiverede fysisk kommunikationsteknologi i Georgien før invasionen i 2008.
Brian Whitmore, seniorstipendiat fra Atlantic Council, skrev:
»…en Beta-test for fremtidig aggression mod Ruslands naboer og en generalprøve for de taktikker og strategier, der senere ville blive indsat i 2014-invasionen af Ukraine… Da russiske styrker angreb Georgien natten mellem 7. og 8. august 2008, blev det forudgået af et cyberangreb, en misinformationskampagne og en total indblanding i landets indenrigspolitik. Det er alle taktikker, som nu er meget velkendte for USA og dets allierede.«
23. december 2015 lykkedes det russiske hackere – efter at have lokaliseret en sårbarhed – at trænge ind i kontrolpanelet på et ukrainsk kraftværk og slukke for varmen hos 223.000 ukrainere i 6 timer midt om vinteren.
Global trussel
En lignende berøvelse af elektronisk kommunikation i Ukraine gennem fysisk eller elektronisk angreb vil have en meget større effekt i dag.
Ukraine er et moderne samfund, der gør udstrakt brug af moderne elektroniske kommunikations- og banksystemer.
Vi kan vurdere de potentielle konsekvenser af at slukke for disse faciliteter ved blot at tænke på, hvordan det ville påvirke os, hvis det blev gjort her.
Den barske realitet er, at Rusland er en meget dygtig cybermagt. Rusland bruger cyberangrebene strategisk og vælger passende tidspunkter samt mål for at opfylde strategiske angrebsmål i dette tilfælde at underminere den ukrainske moral og offentlighedens vilje til at følge regeringens instruktioner.
Bedre forberedt end Vesten
Ukraine har lang erfaring med Ruslands ikke-militære taktikker og er i mange henseender bedre forberedt end Nato-magterne på denne type krigsførelse.
Men selvom Ukraine er psykologisk bedre forberedt end det vestlige, vil landet ikke være i stand til at forhindre Rusland i at lukke vital infrastruktur og kommunikationstjenester ned.
Cyberangreb på virksomheder og hospitaler skaber en potentiel spiral af økonomisk forstyrrelse i Ukraine, som vil kræve direkte økonomisk støtte.
Vesten burde bekymre sig om, hvordan Ukraine kan bekæmpe en defensiv konflikt uden denne infrastruktur og netværk.
Og vestlige regeringer er nødt til at bekymre sig om det manglende beredskab, hvis Rusland bruger sine cyberkapaciteter mere bredt. Vores samfund er langt dårligere forberedt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
