Harvard University er havnet i en stor konflikt med Trump-regeringen. Det samme er en lang række videnskabelige institutioner, og det kan ende med at give økonomisk bagslag for USA.
\ Automatisk oplæsning
Harvard University: Et af verdens mest prestigefulde universiteter med over 100 nobelpriser og en uovertruffen tiltrækningskraft for topforskere.
Nu er universitet havnet i boksekamp med den amerikanske præsident.
Trump-regeringen sendte 11. april et brev til en række universiteter med krav til universiteternes optagelsesprocedure, politik og forskning. Harvard University satte sig imod og står til at mangle over 15 milliarder kroner fra staten, som regeringen har indefrosset.
Indefrysningen har nu ført til, at universitetet sagsøger regeringen.
»Et universitet som Harvard University er så velhavende, at de har muligheden for at gå imod Trump,« forklarer Derek Beach, der er professor i Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i USA, til Videnskab.dk.
Men Harvard University er langt fra det eneste universitet, der oplever uoverskuelige økonomiske udfordringer, efter Donald Trump er indtrådt som præsident i USA.
Videnskab.dk ser derfor nærmere på, hvordan de amerikanske eliteuniversiteter egentlig får deres penge. Og hvad der vil ske, når pengestrømmen til forskning og uddannelse sander til.
Eliteuniversiteterne i USA har flere muligheder for at finansiere deres forskning og deres enorme campusser end for eksempel et dansk universitet.
For det første er de private universiteter. Så de opererer på helt andre vilkår end de offentlige danske universiteter.
Det måske tydeligste tegn på det er prisen på undervisning. En studerende betaler mere end 80.000 dollars om året for at gå på Harvard University, ifølge universitets hjemmeside.
Derudover får universitetet donationer fra private og virksomheder, som dækker næsten halvdelen af Harvards årlige udgifter. Ofte fra tidligere rige studerende. Det ville være uhørt i en dansk sammenhæng, men er helt almindeligt for universiteter i USA:
»Harvard og flere af de andre topuniversiteter som Stanford University, Princeton University og Yale University får væsentlige bidrag gennem donationer. De er meget dygtige til det spil,« siger Derek Beach.
Derfor kunne det lyde, som om at det ikke vil ramme Harvard og andre Ivy League-universiteter så hårdt, at Trump har set sig sur på dem og vil dæmme op for de offentlige midler.
Sådan forholder det sig dog ikke.
Selvom Harvard University og de andre topuniversiteter i USA ikke får penge direkte fra staten, kommer 11 procent af Harvards indtægter alligevel fra staten, ifølge New York Times.
Universiteterne får pengene gennem store nationale fonde som National Institute of Health, National Science Foundation eller fra offentlige føderale institutioner som forsvaret.
Pengene går til forskningsprojekter, til ansættelser, til at betale de dyre stipendiater til studerende og lignende. Derfor gør det ondt, når Trump-administrationen indefryser så store summer, forklarer Derek Beach.
»Det kan dog være, at de kan betale nogle af de væsentlige og mest presserende udgifter selv med donationer eller gennem en kapitalfond,« siger professoren.
Han forklarer, at de store universiteter har en kapitalfond, der er baseret på mange års donationer fra virksomheder og enkeltpersoner. Noget, de deler med de andre eliteuniversiteter, som også kæmper med Trump-administrationen.
Harvard Universitys er dog i særklasse på over 50 milliarder dollars.
Men hvis Harvard University har over 50 milliarder dollars, hvorfor er det så et problem, at Trump indefryser to milliarder?
»Langt de fleste af pengene er låst fast. De har ikke 50 milliarder i banken, de kan bruge på projekter. Det er langsigtede investeringer i ejendomme og specifikke projekter eller obligationer, som det heller ikke ville være klogt at sælge nu,« siger Derek Beach.
Trump-administrationen vil få meget svært ved helt at dreje nøglen om på de kæmpestore universiteter. Men han kan gøre betydelig skade på deres forskning og skære i personalet for alle universiteter, vurderer Derek Beach.
Hvis topuniversiteterne med Harvard University i spidsen ikke får de indefrosne penge, skal mange forskningsprojekter droppes, ansatte skal fyres, og der skal skæres i den daglige drift.
68 procent af den sponsorerede forskning - forskning med eksterne midler - stammer fra offentlige fonde, ifølge Harvard University.
»Mange af de projekter, det vil gå ud over, er grundforskning,« siger Derek Beach.
Modsat private fonde eller virksomheder støtter de nationale fonde ofte projekter, hvor der ikke kan ses en direkte anvendelse i samfundet - endnu. Det kunne for eksempel være grundforskning i kemi, som senere bliver til medicin.
Derudover forklarer Derek Beach, at de mindre offentlige universiteter formentlig vil mærke mere til besparelserne, da deres finansiering er meget mere sårbar overfor politiske ændringer. Han giver et eksempel fra University of Michigan, hvor han selv har undervist.
»De er den største modtager af føderale penge af de offentlige universiteter. Det er deres næststørste indtægtskilde med over en milliard dollars om året,« siger Derek Beach.
Føderale penge betyder, at pengene kommer fra staten i USA. Derudover får University of Michigan ligesom de andre offentlige universiteter statstilskud fra den delstat, de ligger i - hvilket de private universiteter ikke gør.
»Der kan også være danske forskere, der er involveret i amerikanske projekter, som kan blive ramt af de her nedskæringer,« siger han med henvisning til, at også danske forskere får bevillinger fra amerikanske fonde.
På nuværende tidspunkt er det svært at gennemskue for Derek Beach, hvad den store plan er med at skære i fondene og fryse universiteternes penge.
Er det en kamp mod ‘woke’? Er det en del af Elon Musks berygtede nedskæringer af de offentlige budgetter?
Trumps beslutninger bliver måske overtænkt i medierne og fremstår mere strategiske, end de faktisk er, mener Derek Beach.
Det er derimod indlysende for ham, at det ikke er en god forretning for USA at skære i amerikansk forskning eller uddannelse så voldsomt, som Trump gør lige nu.
Flere studier peger på, at en dollar givet ud til forskning kommer flere gange retur. Blandt andet viser et studie fra Harvard, at National Institute of Healths penge kommer 2,5 gange igen, når de investerer i amerikansk forskning.
Det kan være forskning, der kan bruges af medicinalvirksomheder eller på sygehuse og på den måde skabe både arbejdspladser og innovation.
»Men det får også stor betydning for samfundet gennem uddannelse,« forklarer Derek Beach.
Når der gives færre penge til videnskaben, kommer der færre studerende, og de bliver heller ikke uddannet lige så godt, som de kunne. Derfor kommer der mindre kvalificeret arbejde ud i erhvervslivet, hvilket heller ikke gavner økonomien.
Så universiteterne er meget afhængige af statens penge. Men det er det amerikanske samfund og økonomien er også, mener Derek Beach.
