Trump skræmmer forskere væk fra USA: En »once in a lifetime-mulighed« for danske universiteter

»Fyr penge af. Det er en once in a lifetime-mulighed for at hente forskere.«

Sådan lyder opfordringen til de danske og europæiske universiteter fra Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i USA og EU.

Krisen i det amerikanske forsknings- og uddannelsessystem kan og skal udnyttes på vores side af Atlanterhavet, mener han.

I mange årtier er Europas unge, talentfulde og etablerede topforskere strømmet til de høje lønninger og prestigen på verdens bedste universiteter i USA. En såkaldt hjerneflugt ('brain drain') fra især Europa og Asien til verdens største forskningsland.

Men Donald Trumps voldsomme nedskæringer i særligt forskning i sundhed, klimaforskning og samfundsvidenskab ser ud til at bremse hjerneflugten mod vest og måske endda vende den på hovedet. Få et indblik i nogle Trumps angreb mod videnskaben i artiklen her.

De europæiske universiteter har dermed en unik mulighed for nu at hente eliteforskere til kontinentet. Hvis der altså er politisk villighed til at investere:

»Når EU genforhandler deres budgetter og tilføjer flere hundrede milliarder til forsvaret, er 10-20 milliarder ekstra til forskning ingenting. Særligt ikke når det tyder på, at pengene kommer mange gange igen,« siger Derek Beach til Videnskab.dk.

Tre ud af fire forskere vil væk fra USA

Nature har spurgt 1.600 forskere med bopæl i USA, om de overvejer at flytte ud af landet på grund af den nye politik.

Det gjorde hele 75 procent. Blandt de yngre forskere er tallene formentlig endnu højere.

»Det er et stort problem for USA og en gevinst for Europa,« siger Sebastian Mernild, der er professor og leder af Climate Cluster på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Klimaforskeren ser en stor mulighed for at kunne hente talentfulde klimaforskere til landet. Men for at få dem til Danmark, kræver det i første omgang, at vi får deres øjne rettet mod Danmark. Dernæst, at vi har økonomien til at gribe dem:

»Som europæer synes jeg, vi skal steppe op. Vi har ressourcerne. Vi skal være med til at hapse nogle af de her talenter,« siger Sebastian Mernild, der selv har forsket og været ansat i USA i syv år.

Han forklarer, at det ikke kun vil kunne styrke den europæiske såvel som den danske forskning, at vi får talentfulde forskere til landet. Det vil også være at tabe viden på gulvet, hvis disse forskere ikke får lov til at bidrage til forskning på grund af politiske hensyn.

Derek Beach er helt enig. For ham er det oplagt at gå efter de unge forskere, som ikke har stiftet familie, ikke har et stort netværk og er billigere at få fragtet over Atlanten. Så fokus bør især være på ph.d.-stillinger og postdoc'er (tidsbegrænset videnskabelig stilling for forskere, som allerede har en ph.d.) for de danske universiteter. 

Universiteterne mærker allerede interessen

Allerede inden Donald Trump og Elon Musk startede deres nedskæringer, har Derek Beach erfaret, at der var en større interesse fra USA for ph.d.-stillinger på hans universitet, Aarhus Universitet, end tidligere.

Udfordringerne for de samfundsfaglige forskere, der er hårdt pressede i USA, har altså allerede været tydelige, før Donald Trumps satte sin sparekniv ind.

»Der var i hvert fald to eller tre amerikanere, der søgte stillingen - og det er der ikke normalt. Jeg tænker kun, at der kommer flere i fremtiden,« siger han.

Jørgen E. Olesen, klimaforsker fra Aarhus Universitet, er derimod ikke helt så sikker på, at vi kan forvente stor tilstrømning af forskere. I hvert fald ikke inden for hans felt:

»Det er ikke sådan, at vi ikke kan få vores stillinger besat lige nu,« siger Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder på Institut for Agroøkologi, til Videnskab.dk.

Der er nok med ansøgere, forklarer han. Budgetterne er i forvejen pressede, så det kræver, at der kommer plads og penge på universiteterne, forklarer han.

Som situationen ser ud lige nu, betyder dårligere arbejdsvilkår og færre bevillinger for klimaforskere i USA ikke nødvendigvis, at de skubbes til Europa. Det kræver i så fald flere ressourcer hos os, forklarer Jørgen E. Olesen.

Lønningerne kan ikke matches

Jørgen E. Olesen forklarer, at de danske og europæiske universiteter på nuværende tidspunkt har store udfordringer med at konkurrere på lønninger med USA - selv med Trumps nedskæringer.

Det er Derek Beach enig i. Ifølge ham kan en lektor på et dansk universitet gange sin løn med tre eller fire, hvis vedkommende skulle flytte til et stort universitet i USA.

Men det er heller ikke på høje lønninger, at vi skal hente europæiske forskere med bopæl i USA hjem igen eller hente de unge amerikanske forskere til Europa, forklarer han.

»Bedre adgang til bevillinger. Bedre forhold til at bedrive sin forskning. Og bedre vilkår for forskerne. Det er der, vi kan konkurrere,« siger Derek Beach.

Situationen er så ustabil i USA lige nu for en stor gruppe forskere, at de vil kunne tiltrækkes af en stabil indkomst og et sted at bedrive sin forskning uden politiske forstyrrelser, forklarer han.

Den pointe understreges i Nature-artiklen, hvor en af forskerne i undersøgelsen besvare et spørgsmål om, hvor denne vil hen for at bedrive sin forskning:

»Hvorsomhelst, der støtter videnskab.«