Voksne overser ofte det vigtigste i skilsmissen

I løbet af barndommen vil omkring hvert tredje barn opleve, at deres forældre går fra hinanden. Med den skilsmisserate kender vi alle børn med skilte forældre.

Vi har også alle hørt historier om voldsomme forældrekonflikter, kreative deleordninger og de komplekse hverdagsliv, som nogle børn navigerer i.

Vil vi sikre, at børn og familier trives bedst muligt, må vi belyse børns hverdagsliv i delte familier.

Når forældre går fra hinanden, træffer voksne en lang række beslutninger, som får stor betydning for børns hverdagsliv: Hvor skal barnet bo? Hvornår skal det være hvor? Hvordan skal forældremyndigheden fordeles?

Her fylder børnenes egne perspektiver og levede hverdagsliv ikke altid nok.

Vores forskning viser, at børns hverdagsliv i delte familier er langt mere sammensat og krævende, end vi ofte forestiller os.

Børns skilsmisselandskaber

Fordi vi ved, at relationen til forældrene er meget vigtig, får den tit hovedfokus fra både forældre og fagprofessionelle.

Men skilsmissen kan også få konsekvenser for børns relationer til venner, søskende, kæledyr, fritidsaktiviteter og betydningsfulde steder – og for deres oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og sammenhæng i hverdagen.

Vi kalder det børnenes skilsmisselandskaber.

Et barns skilsmisselandskab er hele det landskab af følelser, relationer, fysiske steder og ting, som barnet forventes at navigere rundt i.

Skilsmisselandskabet kan for eksempel være kendetegnet af de to hjem, relationerne til vigtige familiemedlemmer, skole og daginstitution, lokalområdet, vejen til skole, venner, fritidsaktiviteter og alle de forskellige dimensioner heraf.

Børnenes perspektiver forsvinder

Vores forskning peger på, at kompleksiteten af børnenes hverdagsliv, og børnenes egne perspektiver, ofte forsvinder, når der skal træffes beslutninger.

De voksne er trods gode intentioner simpelthen ikke opmærksomme på børnenes skilsmisselandskab – og hvordan det påvirker deres hverdag og trivsel.

Lad mig komme med et eksempel (børnenes navne er ændrede).

William og Oliver på seks og syv år er brødre. Deres forældre er skilt, og de bor i en deleordning, hvor de er ni dage hos deres mor og fem dage hos deres far.

Forældrene er blevet uenige om deleordningen og har derfor en sag i Familieretshuset. Som der er kutyme for med børn i deres alder, kommer både William og Oliver til hver deres børnesamtale.

Børnesamtalerne centrerer omkring brødrenes relation til deres forældre og deleordningen. Oliver siger ikke så meget, men da de taler om deleordningen, spørger han pludselig med tydelig desperation i stemmen: »Hvad sagde William?«

Da jeg senere besøger Oliver og William, bliver deres tætte bånd meget tydeligt. Det viser sig også, at begge drenge kæmper med forskellige ting i skolen.

I den sammenhæng står den korte afstand mellem forældrenes hjem og brødrenes stærke relation som klare, beskyttende faktorer, der hjælper dem gennem det svære.

Men ingen af disse styrker kommer frem i børnesamtalen, og de kan heller ikke læses ud af det efterfølgende notat.

I stedet fremstår drengenes perspektiver meget begrænsede, og der er stort set ingen oplysninger om deres hverdagsliv. Heldigvis har vores forskning gjort en forskel, så barnets hele liv nu i højere grad bliver en del af notatet (se boks herunder).

Dét, de voksne ikke får øje på

Eksemplet er ikke enestående. Vores undersøgelse viser, at voksne, trods de bedste intentioner, ofte misser en dybere forståelse for, hvad der egentlig er afgørende for børnene.

Når jeg har observeret børnesamtaler, fulgt børn i deres hverdagsliv og talt med dem, er det tydeligt, at der er meget mere på spil for børnenes hverdagsliv, end de voksne har fået øje på.

Det er også tydeligt, at voksnes valg, i kølvandet på en skilsmisse, har langt større betydning for børns liv, end vi ofte er opmærksomme på.

Forældre ved som regel godt, at det påvirker barnet, når en forælder for eksempel flytter langt væk eller etablerer en ny familie. Men omfanget af denne påvirkning – og rækkevidden ud over relationen mellem barn og forælder – træder ofte i baggrunden.

Sådanne ændringer har også stor betydning for, hvordan barnet kan leve sit hverdagsliv på tværs af hjem, familie, venner, fritidsaktiviteter, skole og så videre.

Det betyder ikke, at man ikke må flytte, eller at man skal have dårlig samvittighed over for eksempel at få en ny partner.

Det betyder blot, at den betydning, det har for børnenes hverdagsliv, også skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger – for eksempel om, hvor barnet skal bo, eller hvordan tiden skal fordeles mellem hjemmene.

Børnene kan vise vejen

Samtidig viser mange børn, at de faktisk ofte navigerer rigtig fint i den store kompleksitet. Men det kræver meget af dem.

Derfor har vi brug for større opmærksomhed på, at det kan være svært for børnene. Og på at sikre, at alle sider af deres hverdagsliv og perspektiver bliver inddraget, når der skal træffes beslutninger.

På det generelle plan kræver det, at vi alle – forældre og fagpersoner – tænker anderledes om børn. At vi i højere grad anerkender dem som nogen, der har både vigtige perspektiver og hverdagsliv, der skal værnes om.

De er ikke vedhæng til de voksne, men lever egne liv.

På det helt konkrete plan kræver det, at der kommer strukturer på plads i det familieretlige system, der gør det muligt for børn at få deres perspektiver hørt.

Der skal for eksempel være nok tid og forskellige metoder til forskellige børn.

Når vi er åbne og lytter, giver børnene på hver deres måde udtryk for deres egne oplevelser. Det giver os vigtig viden, som kan styrke vores forståelse og skabe bedre rammer for børn med komplekse hverdagsliv.

Børns perspektiver er helt afgørende, hvis vi vil træffe beslutninger, der både er gode og holdbare.

Hvis vi sørger for at skabe mulighederne, kan børnene vise os rundt i de skilsmisselandskaber, som de voksne ofte enten ikke opdager eller måske helt farer vild i.

Lad mig slutte med et par konkrete råd.

Fem gode råd til forældre med børn i deleordning

1. Se hele barnets liv – ikke kun tiden hos jer

Børn lever i mange relationer og fællesskaber. Søskende, bedsteforældre, venner, fritidsaktiviteter, dyr og rutiner er også bærende elementer i deres hverdag. Når I planlægger hverdagen, så hav blik for barnets hele liv.

2. Flyt fokus fra ’min ret’ til barnets behov

Mange børn fortæller, at det føles ubehageligt, når de bliver gjort til noget, forældrene ’har ret til’. Prøv at lade barnets perspektiv være styrende – både når I træffer beslutninger, og når I taler om samvær.

Dét giver barnet en oplevelse af at være et menneske, ikke en genstand der flyttes rundt.

3. Hold fast i hverdagen – også når alt er i forandring

Et brud skaber ofte undtagelsestilstand, men mange børn trives i genkendelighed. Lommepenge, fritidsaktiviteter, pligter, pakkekalender og små rutiner giver dem en følelse af kontinuitet. Netop de små ting hjælper barnet med at mærke, at livet stadig hænger sammen.

4. Giv barnet en reel plads i begge hjem

Børn har brug for at føle, at de hører til – også hvis de ikke er der halvdelen af tiden. Et værelse, en seng, en plads ved bordet, en krog til overtøjet og ting, der ikke pakkes væk, signalerer: ’Du bor her’.

5. Lyt til barnet – på alle de måder, barnet udtrykker sig

Det vigtigste råd af dem alle. Nogle børn taler meget, andre viser sig mere gennem adfærd, stemninger eller små signaler. At lytte handler derfor ikke kun om ord, men om at være nysgerrig på, hvordan barnet viser, hvad der er vigtigt for lige præcis dem.