Hvad er 'moderne opdragelse' egentlig?

Børn slår, skriger og skubber. Men hvordan opdrager man sit lille barn anno 2026? Findes dårlig opførsel overhovedet, eller er den kun resultat af utilstrækkelige rammer? Og er det OK at sige nej?

Det er nogle af spørgsmålene, som småbørns-forælderen Anna på 34 stiller til Spørg Videnskaben.

»Alt i alt vil jeg nok bare gerne vide: Hvad er moderne opdragelse egentlig?« spørger hun.

Den kolossale og sprængfarlige opgave, det er at definere moderne opdragelse, kaster vi over til tre forskere, der hver byder ind med henholdsvis et pædagogisk, psykologisk og sociologisk perspektiv.

Fra kæft trit og retning til…hvilken retning?

Vores moderne opdragelse bliver for alvor udbredt i Danmark fra omkring 1970’erne og frem som en modpol til eksempelvis 1950’ernes ’kæft trit og retnings-pædagogik’.

»Dengang skulle børn ses, men ikke høres,« siger Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk udviklingspsykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

»Med tiden er vi blevet mere bevidste om, at barnet ikke bare er et objekt, der skal makke ret. Vi anerkender det i dag som et subjekt med følelser og intentioner.«

I slutningen af 1990’erne starter endnu et nybrud, hvor barndommen ses som noget, der har værdi i sig selv, og som ikke blot tjener et formål om at forberede en til voksenlivet.

I forskningen var det de britiske sociologer og børneforskere Allison James, Chris Jenks og Allan Prout, der i 1998 udkom med en bog, hvor de beskrev børn som selvstændige individer, der bør have indflydelse på deres egen hverdag.

Teorien blev en del af en bevægelse, der har bredt sig til både terapeuter, familievejledere og politikere, der alle sammen har hver deres tolkning af det, der i dag kaldes ’Det nye børnesyn’.

»Men folk har forskellige forståelser af, hvad det her børnesyn går ud på,« siger Maria Ørskov Akselvoll, der er selvstændig familiesociolog og ph.d. med fokus på moderne forældreskab.

»Derfor er det svært at finde rundt i, hvad der er baseret på forskning, og hvad der er pseudoeksperters mavefornemmelser og politiske eller kommercielle interesser«.

Moderne opdragelsesidealer

Det kan altså være svært at skelne mellem, hvad der blot er vores idéer om det gode forældreskab, og hvad der egentlig er bakket op af forskningen.

Men generelt hersker eksempelvis disse idealer for moderne opdragelse:

• Børn er selvstændige, demokratiske individer: Der er et ideal om, at barnet bør forstås som et selvstændigt individ, der har ret til at få indflydelse på egen hverdag.
  
• Anerkendelse: Børn gør ikke noget for at trodse, provokere eller teste grænser. De reagerer på omgivelserne, for meget stimuli og utilstrækkelige rammer. Derfor skal man forstå og anerkende barnets følelser og hjælpe det med at regulere følelserne.
  
• Nul skældud: Der er en opfattelse af, at skældud er skadeligt for barnet, og forskning peger på, at barnet kan vende frustrationer og frygt indad og få dårligt selvværd (dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke må sige nej til børn - det vender vi tilbage til).

Skandinavisk opdragelse ønsker kritiske tænkere

Det ligger også i vores skandinaviske moderne opdragelsesidealer, at vi ønsker, vores børn skal blive kritisk tænkende og selvstændige individer.

Sådan forklarer Lene Tanggaard Pedersen, der er professor og blandt andet arbejder med pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

»Opdragelse afspejler også menneskelige værdier og forskellige nationers selvforståelse. I Danmark synes vi generelt ikke, at det autoritære ’det er mig, der bestemmer’ er den rigtige vej at gå,« siger hun.

Hun henviser til forskning af udviklingsforskeren Dion Sommer, der for nylig har skrevet en bog om blandt andet opdragelsesidealer og udfordringer i Skandinavien.

»Herhjemme ønsker vi mennesker, der kan tænke selv og sige fra. Men den totale laissez faire-stil, hvor man siger ’hvis du vil have chokolade hver dag, så får du det’ – den går heller ikke.«

Opdragelse handler desuden om mere end metoder, understreger Lene Tanggaard.

»Det er visioner for, hvilke værdier vi ønsker, at vores børn skal have. I Danmark er der fokus på ligestilling mellem kønnene, ligeværd, åndsfrihed og demokrati,« siger hun.

Moderne opdragelse herhjemme er altså karakteriseret af et ideal om at tage barnets behov og følelser alvorligt og reelt lytte til dem, men samtidig skabe medborgere, der kan deltage i vores samfund og demokrati.

Ikke-opdragelse?

Nutidens idealer for anerkendelse, nul-skældud og børns mulighed for indflydelse på egen hverdag kan være svære at leve op til for mange forældre i det såkaldte ’intensive forældreskab’, påpeger Maria Ørskov Akselvoll.

Der er da også lavet studier, der peger på, at forældreskabet i de nordiske lande er hårdt for folk.

»Vi ser i det hele taget en tendens til, at forældre i Vesten er under pres, ikke mindst i fremvæksten af den nye udmattelsestilstand ‘parental burnout’,« siger Maria Ørskov Akselvoll og henviser til et studie om tilstanden fra 2021.

Hun peger også på, at forældres frygt for at gøre noget forkert kan resultere i en slags 'ikke-opdragelse'.

»Forældre indtager en rolle som terapeuter eller coaches for deres børn. De er blevet mere bange for at sige nej og have konsekvenser med i opdragelsen, fordi de frygter, at de skader barnet,« siger familiesociologen.

»Men det er vigtigt at huske på, at en overforsigtig tolkning af det nye børnesyn ofte kommer fra populære eksperter og ikke fra forskningen – der i øvrigt heller ikke finder belæg for at ’det intensive forældreskab’ er bedre for børn.«

Det er rigtigt, at nogle forældre fortolker det nye børnesyn, som om man ikke må sige nej, genkender Mads Thomsen.

»Desværre bliver tolkningen af det nye børnesyn meget radikal. Hvis ikke du anerkender dit barn i tilspidsede situationer, er du af den gamle skole. Og hvis du anerkender for meget, er du for laissez faire. Sandheden ligger jo et sted midt i,« mener han.

Du må gerne sige nej

Derfor er han og de øvrige to eksperter enige om, at det er OK at sige nej.

»Selvfølgelig. Man kan jo ikke få is hver dag eller gå ud om vinteren på bare fødder,« som Mads Thomsen siger.

For pædagogiklektoren er det dog vigtigt, at man forstår, at børn ikke med vilje provokerer os.

»Børn og især små børn er meget impulsstyrede. De siger ikke, de vil have is for at trodse. De vil bare gerne have is. Derfor må man prøve at sige nej på en rolig måde og give udsigt til, at barnet kan få en på et andet tidspunkt eller give et alternativ,« lyder rådet.

Derudover må man også godt sige fra overfor uhensigtsmæssig adfærd, når et barn eksempelvis slår.

»Den type adfærd er jo ikke ønskelig og skal stoppes på en rolig og bestemt måde,« siger Mads Thomsen.

Han er ikke glad for at tale i konsekvenser »fordi det hurtigt kan misforstås«.

»Men man må gerne guide barnet og sige: ’Jeg vil ikke have, du slår. Nu kan du lige lege lidt med dine biler, og så kan du komme over til mig, når du har fået lidt ro på’,« uddyber Mads Thomsen.

Han understreger, at det er vigtigt, at der er en exitmulighed for barnet, der skal kunne vende tilbage til forældrene og blive mødt med omsorg og kærlighed.

»Og så er det rigtig vigtigt at huske at rose barnet for alt det, det gør godt. Sådan fremmer man en positiv adfærd,« siger Mads Thomsen.

The kids will be allright

Nu har vi været igennem et lille oprids af, hvor vores moderne opdragelse stammer fra, hvorvidt børn generelt trodser deres forældre bevidst, om man må sige nej, og om der må være konsekvenser.

Og selvom det måske kan virke uoverskueligt at give sig i kast med den der opdragelse, er det en god idé at turde tage styringen, sætte rammen og samtidig anerkende, at ting tager tid, og at øvelse gør mester.

Derudover er der en pointe, der både beskrives i bogen ’God nok’ af Maria Ørskov Akselvoll og børne- og ungepsykolog Marie Tolstrup samt i Lene Tanggaards ’En lille bog om, hvorfor forældre skal gøre langt mindre, end de tror’.

»Børn kan rigtig meget. De kan sagtens tåle perioder med trætte, udsplattede forældre, hvor alt ikke er perfekt, og hvor de ikke konstant stimuleres på den rigtige måde. Det er der jo også lærdom i. Ting er ikke perfekte,« siger Lene Tanggaard.

Når børn har det grundlæggende med, skal det for det meste nok gå, lyder det også fra Maria Akselvoll.

»Med kærlighed, omsorg, mad og tøj på kroppen, kommer vi langt,« siger hun.

»Og husk, at forældre ikke alene er ansvarlige for, at barnet trives. Det påvirkes også af livet i institutioner, genetik, økonomi og tilfældigheder.«

Med de ord håber vi, at Anna føler, hun har fået svar på sit gode spørgsmål - vi kvitterer med en T-shirt. Hvis du derude sidder med en undren, som du ønsker de forskernes svar på, så skriv endelig til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

I en kommende artikel på Videnskab.dk dykker vi ned i konkrete råd til moderne børneopdragelse. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, hvis du vil modtage artiklen direkte i din indbakke.