Trump og Musk vil trimme udgifterne til videnskab i USA med flere milliarder. Forskning i klima, sundhed og samfund står især for skud. Men måske skyder USA sig selv i foden?
\ Automatisk oplæsning
Massefyringer og nedskæringer på milliarder af dollars. Politisk diktering af ‘god’ og ‘dårlig’ forskning.
Trump-administrationen 2.0 har også ramt forskere og videnskabelige institutioner i USA hårdt og med sådan en fart, at mediet Science overvåger udviklingen løbende gennem en såkaldt ‘Trump Tracker’ for at kunne overskue situationen, som mediet kalder for »et kaos«.
Et par eksempler på institutioner, der ramt af nedskæringer eller politisk styring:
USA er derudover allerede skrevet ud af store internationale forskningssamarbejder som Parisaftalen og verdenssundhedsorganisationen WHO.
I en mindre, men alligevel sigende, sag: USA har nu også droppet at måle luftforureningen fra over 80 af deres ambassader rundt omkring i verden. Det var ellers en praksis, der gav vigtig viden om globale sundhedsrisici, skriver Washington Post.
»Det er en katastrofe. Og det er konsekvensen af at få folk, der tror på konspirationsteorier, ved magten,« siger Derek Beach, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i amerikansk politik, til Videnskab.dk.
»Det, vi ser, er uden fortilfælde i USA's historie,« lyder det fra en talsperson i en pressemeddelelse fra The UCS Science Network, et amerikansk netværk af forskere med over 25.000 medlemmer, som reaktion på de voldsomme nedskæringer.
Argumentet bag at skære så betydeligt på støtten, har Derek Beach svært ved helt at gennemskue:
»Personer som Elon Musk har en blind tiltro til, at bare det offentlige kommer væk, så vil forskningen i det private være så effektiv, at det er ligegyldigt med det, man har mistet,« siger AU-professoren.
De voldsomme nedskæringer af støtten til forskning rammer især i samfundsvidenskab, klima og sundhed. Men generelt går strategien på, at der skal være mindre støtte fra staten og bedre plads til private kræfter i amerikansk forskning, nævner Derek Beach.
Med Elon Musk og nedskæringsorganet DOGE (Department of Government Efficiency) i spidsen har man forsøgt at nedlægge det offentlige organ for udviklingsbistand, USAID. De støtter for eksempel forskning i malaria og HIV økonomisk. Der var 10.000 ansatte i organet. Nu skal der være omkring 300.
Politikker indført for at sørge for mere mangfoldighed, lighed og inklusion - kaldet DEI - i offentlige institutioner som på forskningsinstitutioner skal også fjernes igen.
Nature kan berette om, at føderale organer er blevet pådbudt ikke at bruge flere end to køn. US Centers for Disease Control and Prevention har på den baggrund trukket manuskripter til studier tilbage, så de kunne fjerne ord som køn og transkønnet, inden de bliver publiceret i tidsskrifter.
Støtte fra NIH til forskning i køn møder konkret udfordringer lige nu, hvor 14 bevillinger er trukket tilbage til forskningsprojekter om transkønnede, ifølge Science.
Forskere spekulerer ifølge The Economist i at ændre ord fra deres forskning, som kan forbinde deres forskningsprogrammer med DEI eller klimaforskning af frygt for at få Musk og DOGE efter sig.
»Det er direkte angreb fokuseret på bestemte fagområder, som Trump-administration mener er fup-videnskab,« siger Derek Beach.
Det går helt i tråd med Trumps første præsidentperiode, hvor nogle af de samme mønstre viste sig.
I sig selv er den politiske styring af forskningen under Trump altså ikke ny. Denne gang består det nye i, hvad Derek Beach kalder for »mere indirekte angreb« på forskningen.
»Her prøver de at køre nedskæringerne ind under et fokus på effektivisering,« siger professoren.
Målet om at skille sig af med en masse lønkroner til offentlige ansatte er i tråd med, hvad Trump-støtterne i USA forventer fra ham.
Hvis DOGE direkte gik efter at forringe forskningen i sundhed og og eksempelvis forskning i kræft, ville nedskæringerne formentlig ikke være lige så populære, selv blandt dedikerede Trump-støtter, mener Derek Beach.
Færre penge til amerikansk forskning vil også få indflydelse på Europa og resten af verden, forklarer Derek Beach.
Når DOGE for eksempel skærer i udgifterne til den amerikanske udgave af DMI - National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) - får det stor betydning for alle de lande, hvis vejrrapporter hviler på USA's data.
Når de skærer i støtten til USAID, får det stor betydning for bekæmpelsen af HIV og malaria.
Og når mellemstore universiteter mister økonomi til forskning, kommer der færre studier, som for eksempel danske studerende eller forskere kan blive klogere af, udvikle på eller samarbejde med.
»Det er dårligt for verden, men godt for europæisk forskning,« siger Derek Beach
Derek Beach mener, at mange af de topforskere, der søger mod USA, måske vil vende hjem til Europa. Hvis man som forsker kun kan være sikker på, at der er penge til sin forskning hvert fjerde år, giver det ringe arbejdsvilkår.
På nuværende tidspunkt drager mange europæiske forskere til USA, fordi de på en lang række områder er de bedste i verden, men også på grund af økonomien. Man tjener mere på selv et mindre universitet i USA end på mange universiteter i Europa.
Men alt det står muligvis til at ændre sig:
»Jeg kunne forestille mig, at der er rekrutteringsfolk i Europa, der gnider sig i hænderne lige nu,« siger Derek Beach og fortsætter:
»Hvis du vil opbygge et liv og en karriere i USA og så skal sætte den på pause i fire år, så vil forskerne søge væk. Man skyder sig selv i foden.«
Forholdet til private investorer kan også blive svækket, når de oplever, hvor ustabilt finanseringsgrundlaget er for projekterne, understreger han.
I de kommende måneder er det store spørgsmål dog, hvor mange af Donald Trump og DOGE’s nedskæringer, der rent faktisk bliver til noget. Nogle af nedskæringerne er ifølge Derek Beach formentlig ulovlige. For eksempel forsøger de at tage bevillinger tilbage, som allerede bliver brugt til forskning.
»Lad os se, hvor meget de kan få indført,« slutter han.
