USA skylder 36.000.000.000.000 dollars: Hvordan kan det løbe rundt? 

USA har en statsgæld på 36.000.000.000.000 dollars. 36 tusind milliarder. Eller bare 36 billioner dollars.

Øjnene flakker næsten, når man ser så store tal. Men det voldsomt høje beløb er USA’s statsgæld anno 2025, og den kan være værd at holde øje med over de næste fire år.

Det forklarer Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet. Faktisk er statsgælden ikke i sig selv et problem for USA. Det er først, når landets økonomi begynder at vralte og måske endda går i recession, at det bliver et seriøst problem.

Her er forklaringen på, hvorfor det hænger sammen. Og hvordan USA kan leve med verdens største gæld.

USA’s økonomi skal vækste

»USA kan leve med underskuddet, så længe økonomien vokser hurtigere end gælden,« siger Christian Bjørnskov, der forsker i nationaløkonomi, til Videnskab.dk.

Sådan er det simple svar på spørgsmålet.

Forklaringen bag det er, at en statsgæld fungerer anderledes end gæld i en privatøkonomi. Statsgælden skal ikke nødvendigvis betales tilbage, hvilket en privat gæld altid skal før eller senere.

USA har i årtier brugt flere penge, end staten har opkrævet i skat, forklarer professoren. Og det lyder jo uholdbart. Men stater har et trick i ærmet, som privatpersoner ikke har: statsobligationer.

Forskellen – underskuddet – dækkes ved at udstede disse statsobligationer - se faktaboks.

Det betyder, at USA låner penge fra investorer i hele verden. Det kan være private borgere, virksomheder eller nationer, der køber deres obligationerne og dermed låner USA penge til at betale deres udgifter. Du kan for eksempel selv købe de obligationer, hvor du handler aktier.

Statsgælden er kæmpestor. Men efterspørgslen på statsobligationer i den amerikanske stat er tilsvarende kæmpestor, fordi USA er gode til at skabe vækst, og dermed er obligationerne en god investering.

»USA’s økonomi er meget dynamisk. Den er vokset noget hurtigere end Europas. Derfor kan de nemmere finansiere den stor gæld, de er i,« forklarer Christian Bjørnskov.

Gælden er ikke nødvendigvis et problem

Den amerikanske stat fik cirka 5 billioner (5 tusind milliarder) dollars ind i forskellige skatter i 2024. Til gengæld brugte den næsten 7 billioner. Det skaber et underskud på cirka 2 billioner, som staten finansierede gennem lån.

Det lyder underligt. Måske endda skørt. Ikke videre bæredygtigt.

Christian Bjørnskov understreger da også, at det langt fra er ideelt for en stat at drive sin økonomi på den måde. Det er en dyr forretning, da renten for eksempel er steget, så lånet kun er blevet endnu dyrere for USA.

Men så længe økonomien er god i USA, er der stor efterspørgsel på statsobligationerne, som faktisk er en ret sikker investering:

»Der er ret sandsynligt, at din pensionsopsparing køber statsobligationer,« siger Christian Bjørnskov.

Problemet indtræder, hvis de årlige lån pludselig bliver større end indkomsten via skatter: Så begynder der at komme voldsomme sprækker i den økonomiske dynamik.

Det kunne være, hvis USA i 2024 lånte for 6 billioner (og ikke 2 billioner), mens landet kun fik skatter ind for 5 billioner.

Hvis det skete, ville USA’s økonomi pludselig se meget mere skrøbelig ud.

Umiddelbart ville USA ikke kunne betale deres lån tilbage hurtigt - som landet kan nu. USA vil derfor få en dårligere kreditvurdering. Deres renter vil vokse yderligere. Og de vil være nødsaget til at hæve skatterne for at betale af på lånet.

Hvis de ikke gør det, æder lånet USA’s økonomi, og de vil i allerværste tilfælde gå bankerot.

»I princippet kan alle lande gå statsbankerot. USA er ikke fritaget,« forklarer Christian Bjørnskov, men han understreger dog, at det er meget usandsynligt for USA, selv hvis de i fire år førte en meget ustabil og usikker økonomisk politik.

USA er et imperium

USA har nemlig særligt et trumfkort i ærmet, skulle der opstå sprækker i økonomien: dollaren.

Dollaren fungerer som en reservevaluta globalt - se faktaboks. Det betyder, at stort set alle lande har dollars i reserve i deres centralbanker, og at disse kan bruges (og bliver brugt!) til at handle på tværs af lande med for eksempel olie.

»De har større politisk muligheder i deres pengepolitik,« siger Christian Bjørnskov.

Hvis USA ender i en situation, hvor de skal bruge penge til at betale deres lån, kan de groft sagt bare printe en masse penge. Der er stor efterspørgsel på dollaren, og der skal printes rigtig mange, før den bliver ustabil og ikke eftertragtet.

Modsat hvad vi ellers kender fra pengepolitik og print af pengesedler, vil det ikke skabe helt så voldsom inflation i USA, hvis de printer flere penge. Dollaren bruges overalt i verden og kan derfor sælges til en god pris til andre lande.

»Det betyder faktisk, at USA kan trykke penge uden at skabe inflation i samme grad, som hvis et land som Frankrig gjorde det,« siger han og forklarer, at så er det noget nemmere at betale selv et meget stort lån tilbage.

Skiftende præsidenter lover ændringer

Trods evnen til faktisk at balancere en økonomi baseret på en koloenorm statsgæld, bliver der politisk set gjort meget ud af at ville slå gælden ned.

Christian Bjørnskov forklarer, at det er blevet en slags tradition for amerikanske politikere at tale om at få styr på gælden. Om præsidenten hedder Barack Obama, Joe Biden eller Donald Trump er helt ligegyldigt.

Det har de gjort siden 1960'erne, fortæller han.

Ændringerne er dog ikke kommet. Gælden er kun blevet større. Og det er bevis på, at økonomen James Buchanans havde ret i hans studie Public Principles of Public Debt, som han blandt andet vandt Nobelprisen i økonomi for i 1986.

Nobelprisvinderen argumenterede for, at økonomisk logik og politisk logik på mange måder er hinandens modsætninger.

»I både ret dårlige og gode økonomiske tider underminerer man statens finanser,« siger Christian Bjørnskov.

I gode økonomiske tider, hvor der er vækst, burde et land som USA bruge deres overskud til at handle økonomisk fornuftigt: for eksempel ved at betale tilbage på lånet. Ligesom de fleste privatpersoner ville gøre med deres lån, når de har en god indkomst.

Men præsidenter er på valg hvert fjerde år.

Så den politiske logik er at udskyde tilbagebetalingen. I stedet tager de spenderbukser på. De giver skattelettelser eller øger udgifter til bedre sundhedsforsikring eller forsvarsbudgetter, når økonomien går godt.

Trumps toldkammer stiller spørgsmål

En anden tradition i amerikansk politik er, at økonomer og politiske analytikere hiver statsgælden frem fra tid til anden og hævder, at nu kan den potentielt ende med at kappe over.

Men situationen er potentielt mere alarmerende i 2025 end de sidste mange år, mener Christian Bjørnskov.

Donald Trumps uforudsigelige toldkrig gør nemlig lige de to ting, som er allerværst for statsgælden:

1. Bremser væksten
2. Skaber usikkerhed omkring USA’s økonomi

»Der en 50/50 chance for, at USA ender i recession. Han angriber deres evne til at skabe vækst,« siger han og fortsætter:

»Trump argumenterer for, at det er godt for økonomien. Alle økonomer siger det modsatte. Hvis han indfører andre politikker, hvor han er helt uenig med den økonomiske sandhed, bliver USA’s økonomi ustabil.«

Hvis der kommer en recession, kan renterne stige yderligere. USA’s kreditvurdering kan blive forringet. Og der skal hæves skatter for at få gælden ned igen for i allerværste fald at undgå en statsbankerot.

Hvis der er stor ustabilitet, bliver det sværere at sælge statsobligationer, hvilket allerede skete efter den såkaldte ‘Liberation Day’, hvor de enorme toldsatser blev indført. Donald Trump har nu sænket toldsatser formentlig af samme grund.

Men det er uvist, hvad præsidenten ønsker at få ud af de nuværende toldsatser, eller hvor længe de står ved magt. Derfor er det også svært at sige, hvordan fremtiden ser ud for verdens største statsgæld.