I 2009 blev verden klar over, at det, som skulle blive til influenza A-pandemien (H1N1-pandemien), var under opsejling.
Skrækscenariet, mens influenzaen spredte sig henover kloden, var en gentagelse af den berygtede Spanske Syge fra 1918.
Men den spanske syge er ikke den eneste influenzapandemi fra nyere tid.
Franske forskere har nu kortlagt spredningen af den store influenza-epidemi i 1889 fra St. Petersburg i Rusland gennem Europa og til USA.
De har fundet frem til, at den spredte sig hurtigt, godt hjulpet af datidens moderne kommunikationsmidler, og at den ikke var særligt dødbringende.
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
Mindre dødbringende end Den Spanske Syge
Der findes ikke nogle pålidelige tal over, hvor mange som døde globalt, men 1889-pandemien var langt mindre dødbringende end Den Spanske Syge – som antages at have taget livet af et sted mellem 50 og 100 millioner mennesker i 1918-1919.
En pandemi er en sygdom, som rammer mennesker over et stort område, og influenzapandemier kan sprede sig hurtigt fra kontinent til kontinent.
Forskerne bag den nye undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet ‘Proceedings of the National Academy of Science’ (PNAS), peger på, at historiske data har været brugt for at forudsige forløbet af vore dages pandemier, men at der kun har været skrevet meget lidt om 1889-epidemien.
LÆS OGSÅ: Den Spanske Syge var relativt mild i Danmark og ramte på mystisk vis de 20-40-årige hårdest
Gode data i ny undersøgelse
Den nye undersøgelse kortlægger udviklingen i sygelighed og dødelighed gennem historiske data fra 96 større byer i Europa og Nordamerika, sammenholdt med tal fra franske, britiske og tyske hærstyrker.
Forskerne fandt, at pandemien spredte sig hurtigt. Dødeligheden toppede i St. Petersborg den første uge i december 1889, og i Berlin i slutningen af samme måned.
Sygdommen spredte sig videre til Frankrig, hvor dødeligheden i Paris nåede toppen tidligt i januar 1890. I USA kom toppen i midten af januar 1890.
Forklaringen på den hurtige spredning ligger i den moderne transport med tog og dampskibe, som nu var på plads i Europa og Nordamerika. 1889-pandemien var den første som fandt sted i en verden, som var knyttet sammen med moderne transportmidler.
LÆS OGSÅ: Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker
Dampskibe og tog satte fut i epidemier
Influenzapandemier havde ramt Europa med jævne mellemrum i de foregående århundreder, men midt i 1800-tallet holdt de en lang pause.
Før 1889 var sidste kendte pandemi i 1847, og da var netværket af dampskibe og tog kun i sin spæde begyndelse.
Mod slutningen af 1800-tallet var verden en anden. De franske forskere citerer tal, som siger at Europa på dette tidspunkt havde over 200.000 kilometer jernbanestrækning. Dampskibe krydsede Atlanten på under seks dage.
Ved hjælp af disse kommunikationsmidler kunne folk rejse langt mere end tidligere, og sygdomme kunne sprede sig hurtigere.
LÆS OGSÅ: Her er det sikrest at søge hen, hvis en farlig infektionssygdom spreder sig over hele verden
Mange milde pandemier
Man opererer med to influenzapandemier i løbet af 1900-tallet, foruden den Spanske Syge, nemlig influenzaepidemierne i 1957 og 1968.
Begge disse var ganske milde, og de franske forskere fastslår, at 1889-pandemien ligger på linje med disse, når det gælder dødelighed.
Dødeligheden i 1889-1890 beregnes til at være mellem 0,1 procent og 0,28 procent – det vil sige ti gange lavere end under den Spanske Syge. En dødelighed på 0,1 procent vil sige, at én ud af tusind dør af sygdommen.
Øget viden om historiske pandemier kan gøre det lettere at forstå, hvad vi kan stå foran i fremtiden.
»Når man taler om pandemier generelt, er det fornuftig at have viden om mere end blot de tre pandemier fra 1900-tallet,« påpeger hovedforfatteren bag den nye undersøgelse, Alain-Jacques Valleron fra Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale.
Ideelt set kunne man ønske sig en komplet oversigt over alle pandemier fra hele 1700- og 1800-tallet.
LÆS OGSÅ: Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus
Ramte også i Norden
Seniorrådgiver og demograf Svenn-Erik Mamelund ved Folkehelseinstituttet i Norge er ekspert i historiske influenzapandemier og er sammen med svenske forskere netop nu i gang med et forskningsprojekt omkring netop 1889-1890-influenzaen i Sverige.
Målet er her at finde ud af, om pandemien ramte nogle sociale grupper hårdere end andre i den tids klassedelte samfund.
I Sverige blev pandemien kaldt ‘russersygen’, og nogle kilder opgiver at 61 procent af befolkningen blev ramt, men dødeligheden var lav.
LÆS OGSÅ: Pandemier skal bekæmpes med nettets sociale medier
Vulkanudbrud bag smitten?
På denne tid vidste man ikke, hvad der var årsagen til smittespredning, og teorier om spredning af smittestof som følge af vulkanudbrud og vinde eksisterede, ifølge Mamelund, side om side med moderne observationer af, at smitte spredes ved kontakt mellem mennesker.
Forskerne mener, at 1889-pandemien er interessant på mange måder, ikke mindst som en mulig faktor til at forklare, hvorfor så mange unge døde under den Spanske Syge 30 år efter. Kan årsagen være, at de, i modsætning til de noget ældre, ikke havde haft influenza i årene 1889-1890 og derfor ikke havde immunstoffer i kroppen?
Influenzaen fik stor opmærksomhed i samtiden, og eftersom der var gået så lang tid siden en sådan pandemi sidst havde optrådt, var nogle læger usikre på, hvad det var de stod overfor.
»Rigtig mange læger havde ikke oplevet dette før, og de spekulerede derfor på om dette var en ny sygdom,« siger Mamelund.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
LÆS OGSÅ: Sådan kommer vi pandemier til livs
