Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
Her får du overblik over udbruddet af den nye virus COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny forskning.
coronavirus

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. (Illustration: Shutterstock)

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. (Illustration: Shutterstock)

Artiklen er opdateret 14. februar 2020.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret spredningen af en ny coronavirus for international sundhedskrise. 

Her er de nyeste tal om virussen (14. februar 2020):

  • 1.383 er døde
  • Over 64.400 er bekræftet smittede - det reelle tal kan dog være højere, da ikke alle smittede opsøger lægehjælp.
  • 6.983 er blevet raske igen
Loading...

Loading...

I artiklen her får du overblik over, hvad vi ved. Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

Kort nyt: Hvad sker der i sagen?

Virussen er en ny type af coronavirus kaldet COVID-19. Den stammer fra millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen.

Den kan smitte fra menneske til menneske, og den smitter gennem nys og host eller gennem indirekte kontakt (som gennem sekret fra hænderne).

    Langt de fleste patienter er blevet smittet i Kina, men 28. januar blev det første tilfælde af smitte sket uden for Kina bekræftet.

    2. februar fandt det første dødsfald som følge af coronavirus sted uden for Kina, da en kinesisk mand døde i Filippinerne.

    11. februar blev det besluttet på et videnskabeligt topmøde afholdt af WHO, at virussen fra nu af skal kaldes for COVID-19 - før blev den kaldt 2019-nCoV.

    Du kan se, hvordan coronavirussen spreder sig i verden i realtid på dette digitale kort, som forskere fra Johns Hopkins University har udviklet.

    Hvor farlig er coronavirussen?

    Helt overordnet er der stadig meget, vi endnu ikke ved om virussen og trusselsbilledet, fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet: 

    »Vi ved ikke, hvor farlig den er. Vi bliver altid først opmærksomme på de værste tilfælde, men vi kender ikke mørketallene. Vi ved ikke, om det er 5, 10 eller 50 procent af de smittebærende, der bliver syge og dør, og der er ikke andet at gøre end at afvente,« konstaterede han overfor Videnskab.dk 21. januar.

    I et studie, der blev publiceret i det videnskabelige lægetidsskrift The Lancet 31. januar, viste det sig, at 11 ud af en kontrolgruppe på 99 patienter i Wuhan døde af den nye coronavirus. 

    Det indikerer altså, at dødeligheden kunne være helt oppe på 11 procent. Til sammenligning havde SARS en dødelighed på 9,5 procent. Men det nye studie i The Lancet skal tages med et gran salt, fortæller Allan Randrup Thomsen til Videnskab.dk 3. februar.

    »Det skal man lige spise brød til. Ikke at jeg tvivler på selve tallene, men i studiet har de undersøgt de første og værste smittetilfælde, der er registreret. Det er ikke realistisk at vurdere dødeligheden på basis af de data,« siger han og tilføjer, at fleste skøn for dødeligheden stadig ligger på maks 1 til 2 procent. 

    »Det er meget typisk i begyndelsen af en ny epidemi, at der kommer den slags studier, som fokuserer på de værste tilfælde. Det skete også med svineinfluenzaen i 2009, hvor tidlige rapporter pegede på, at dødeligheden var langt højere end forventet for influenza. Men det viste sig ikke at holde stik. Så studiet er en ret forventelig del af udviklingen,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

    Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, maner også til besindighed:

    »Det ser slet ikke ud til at virus er så farlig som for eksempel SARS, der var forbundet med en høj dødelighed på næsten 10 procent,« siger hun til Videnskab.dk 3. februar.

    »Det tyder nu på, at virus også kan give helt milde symptomer, og der har sikkert været mange milde tilfælde i Kina, der slet ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet, så dødeligheden er formentligt meget lavere end de 2 procent, man kan regne sig frem til ud fra de registrerede tilfælde,« tilføjer hun. 

    WHO understreger også, at man stadig mangler forståelse af virussen.

    De kan dog fortælle, at de fleste smittetilfælde har været milde, og det ser ud til at være omkring 20 procent, der oplever alvorlig sygdom ved smitte.

    ... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

    LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

    Hvad er coronavirus?

    Den nye virus er en såkaldt coronavirus, der dækker over en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

    Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus - COVID-19 - er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

    SARS- og MERS-virussen

    SARS og MERS går begge i luftvejene, tilhører begge coronavirus-familien og er begge udbrudt som epidemier. 

    SARS-epidemien opstod i Kina i 2002 og spredte sig til Sydøastasien, Europa og hele vejen til USA og Canada. Den dræbte 775 mennesker - primært i Sydøstasien men også 44 i Canada.

    I 2014 udbrød en MERS-epidemi i Saudi Arabien og i 2015 skete det i Sydkorea. Siden 2012 er 282 døde af MERS.

    Kilde: WHO

    Overordnet set er de fleste coronavirusser normalt forekommende og ganske ufarlige, forklarer professor Allan Randrup Thomsen: 

    »Det er en klassisk forkølelsesvirus og en af de hyppigste årsager til forkølelse. De almindelige, klassiske coronavirusser har vi cirkulerende hver vinter, hvor de giver anledning til omkring en tredjedel af almindelige forkølelsestilfælde i Danmark,« forklarer han. 

    I sjældne tilfælde spredes coronavirussen fra pattedyr eller fugle til mennesker, og det er ofte her, vi oplever, at de bliver farlige.

    Det var tilfældet med SARS og MERS, der spredtes fra henholdsvis flagermus og kameler, og det kan også være tilfældet med den nye COVID-19, siger Allan Randrup Thomsen.

    LÆS OGSÅ: Ti myter om influenza og forkølelse

    Hvilke symptomer giver coronavirus?

    Grunden til, at COVID-19 ser ud til at være farligere end de mere udbredte coronavirus, der kan give forkølelser, er, at den nye virus - ligesom SARS og MERS - angriber de nedre luftveje. 

    »Virussen opfører sig anderledes end de mere almindelige coronavirusser, vi er vant til. Det gør, at vi får et atypisk sygdomsforløb, der er mere alvorligt, da den angriber lungerne og ikke kun sætter sig i de øvre luftveje,« fortæller Allan Randrup Thomsen.  

    Symptomer på coronavirus og COVID-19

    Coronavirus helt generelt giver typisk forkølelses- eller influenzasymptomer i de øvre luftveje.

    Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber. Det er de samme symptomer, der indtil videre er beskrevet ved  COVID-19.

    For folk med et svagere immunforsvar, kan virussen ramme de nedre luftveje og give lungebetændelse eller bronkitis. 

    Kilde: CNN

    Ligesom influenza er coronavirus en RNA-virus, hvilket vil sige, at den har evnen til at mutere og tilpasse sig, så den lettere smitter. Derfor kan den også sagtens have udviklet sig til at smitte mellem mennesker, som de kinesiske myndigheder meddeler.

    Coronavirus er dog langt fra lige så god og hurtig til at forandre sig som influenza, og den vil derfor sandsynligvis aldrig blive lige så smitsom mellem mennesker som influenza, påpeger Allan Randrup Thomsen.

    Virussen ser ud til at smitte mest gennem nys og host eller gennem indirekte kontakt. Der er stadig om, hvordan den nye coronavirus præcis smitter.

    LÆS OGSÅ: Sådan kommer vi pandemier til livs

    Hvordan er coronavirussen opstået?

    Meget tyder på, at COVID-19 har spredt sig til mennesker, på samme måde som SARS gjorde det i 2002 og 2003, vurderer Allan Randrup Thomsen. 

    »Lige nu taler man om, at COVID-19 har spredt sig fra et fiskemarked og dyremarked i Wuhan i Kina. SARS blev også sporet tilbage til et kinesisk madmarked, hvor desmerkatte sandsynligvis havde båret smitten videre fra flagermus til menneske,« siger han.

    LÆS OGSÅ: Forsker: Luk madmarkeder med eksotiske dyr over hele verden

    Ifølge Allan Randrup Thomsen er det ikke usandsynligt, at det samme kan være sket i forbindelse med den nye virus. 

    »Det er mit bedste bud, at en eller flere typer flagermus er den oprindelige smittebærer, men der skal først indsamles en del prøver fra markedet og dyrene fra omegnen, så der går noget tid, før vi ved det,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

    Generelt opstår virusudbrud, som det, der opleves i Kina nu, på steder, hvor der er meget tæt kontakt mellem vilde dyr og mennesker. 

    Af samme årsag er det meget usandsynligt, at et lignende udbrud skulle opstå i Danmark, hvor vi ikke er i lige så tæt kontakt med dyrene fra naturen.

    Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen 'Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker'.

    Der laves løbende undersøgelser af, hvilket dyr der kan have været mellemværten mellem flagermus og mennesker. Et tidligt bud har været slanger. Et nyere bud er såkaldte skældyr.

    Det var hesteskonæser som disse, der oprindeligt var smittebærer for SARS-virussen. Allan Randrup Thomsen mener, at det samme kan være tilfældet med den nye coronavirus. (Foto: Libiao Zhang/Guangdong Institute of Applied Biological Resource)

    LÆS OGSÅ: Flagermus mistænkes for at bære dødbringende vira

    Kommer coronavirussen til Danmark?

    3. februar blev en dansk statsborger indlagt på et hospital i Belgien på grund af mistanke om at være smittet, skriver TV 2. Danskeren blev testet negativ. Yderligere to holdes lige nu i karantæne i Danmark. 

    7. februar blev to personer testet for coronavirus på Hvidovre Hospital. De blev begge testet negativ.

    Det er altså stadig ikke bekræftet, at coronavirussen er kommet til Danmark.

    Allan Randrup Thomsen tør endnu ikke spå om, hvorvidt den nye virus kan komme til Danmark. 

    »I det omfang, at den har vist sig at kunne smitte fra menneske til menneske, så kan den godt blive spredt. I tilfældet med SARS var det én læge, der var med til at starte en global spredning (lægen hed Liu Jianlun, og han var udvidende om, at han var smittet, da han rejste fra Kina til Hong Kong og spredte sygdommen, red.). Det var rent held, at SARS ikke kom til Danmark,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

    »Med flytrafikken fra Kina, som vi ser den i dag, er det ikke utænkeligt, at virussen kan komme fra Kina til Danmark med en inficeret passager - det kan kun tiden vise,« tilføjer han.

    Tyra Grove Krause medgiver, at sandsynligheden for, at der kan optræde tilfælde blandt rejsende i Danmark, stiger i takt med at udbruddet i Kina spreder sig, og der også ses flere importerede tilfælde i det øvrige Europa.

    »Der er heldigvis endnu ikke tegn på smittespredning af betydning i lande udenfor Kina. Virussen smitter ligesom influenza, når man har tæt kontakt med syge mennesker - for eksmepel indenfor familier, men der er også set smitte af sundhedspersonale på sygehuset.«

    »Der er talt meget om at virus måske kan smitte før man får symptomer, og det kan ikke udelukkes, men WHO vurderer, at udbruddet er drevet af smitte fra personer, der har symptomer,« siger Tyra Grove Krause og pointerer, at der stadigt mangler data på det præcise omfang af milde tilfælde og smitteperiode

    24. januar nåede virussen til Europa, hvor de første tilfælde blev opdaget i Frankrig.

    Den 28. januar var der mistanke om, at coronavirussen var kommet til Danmark. En dansk mand, der havde været i Hubei-provinsen, blev undersøgt på Aarhus Universitetshospital, da han havde  feber, hoste og symptomer på lungbetændelse.  Det viste sig, at han ikke var smittet.

    Du har ikke brug for en ansigtsmaske

    Ifølge Ekstra Bladet har danskerne revet mundbind af hylderne, hvor flere apoteker har meldt helt udsolgt.

    Men det er unødvendigt, lyder anbefalingen fra sektionsleder på Statens Serum Institut, Brian Kristensen. I hvert fald hvis du bor i Danmark. 

    Læs mere i artiklen 'Ro på: Derfor er det overdrevet at bruge ansigtsmaske mod coronavirus i Danmark' på Videnskab.dk.

    Hvordan behandles coronavirussen?

    Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus.

    Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de smittede, så man undgår, at de smitter andre. 

    Thailandske læger har dog fået positive resultater med behandling af coronavirussen, skrev nyhedsbureauet Bloomberg 2. februar.

    Med en blanding af medicin mod hiv og influenza har de forbedret tilstanden hos en kinesisk patient. Fra at have være testet positiv i ti dage blev patienten testet negativ 48 timer efter behandlingen.

    »Der er ikke nok beviser til at kunne underbygge effektiviteten endnu. Men vi deler vores resultater som et bidrag til det globale medicinske samfund. Resultaterne ser gode ud ind til videre,« siger Somkiat Lalitwongsa, direktør på Rajavithi Hospital i Bangkok, hvor behandlingen er foregået, ifølge Bloomberg.

    Forskere vil udvikle vaccine på rekordtid

    Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) har meddelt, at de kan have en vaccine klar allerede om tre måneder. 

    Aldrig tidligere er det lykkedes at udvikle en vaccine så hurtigt, så hvis tidsplanen holder, er der tale om en ny verdensrekord. 

    Den hidtidige rekord blev sat, da forskere på ni måneder udviklede en vaccine mod den meget dødelige ebola-virus. 

    Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut. 

    Læs mere i artiklen 'Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid' på Videnskab.dk

    LÆS OGSÅ: Det regner med virus og bakterier fra himlen 

    WHO har erklæret international sundhedskrise

    Den 30. januar har WHO erklæret international sundhedskrise. De har siden en række anbefalinger til Kina og verdenssamfundet.

    Alle lande skal være beredte på en eventuel smitte. Det vil sige, at de skal være beredt på at opdage og tackle virussen gennem aktiv overvågning, isolation, kontaktsporing og så videre.

    Derudover er alle lande juridisk bundet til at dele deres information om den nye coronavirus med WHO. 

    WHO udgiver også løbende rapporter, der giver overblik over situationen. Dem kan du hente her.

    28. januar mødtes direktøren fra WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, for at udveksle den nyeste information om coronavirussen.

    Til mødet blev det også aftalt, at WHO kunne sende internationale eksperter til Kina for at samarbejde med det lokale beredskab og derigennem få en bedre forståelse for virus-udbruddet. 

    »At stoppe spredelsen af virussen i Kina og globalt er WHO's højeste prioritet,« sagde Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge en pressemeddelelse fra WHO.

    WHO udgav 31. januar denne video, hvor de fortæller, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om virussen. (Video: WHO)

    WHO inkalder til videnskabeligt topmøde

    WHO har i samarbejde med Det globale forskningssamarbejde for beredskab til infektionssygdomme (GloPID-R) indkaldt til et videnskabeligt topmøde i Geneva for at mobilisere forskning i den nye coronavirus på internationalt niveau. 

    »Det er afgørende at  udnytte videnskabens kræfter for at få smitteudbrydet under kontrol,« sagde direktøren fra WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i den forbindelse.

    Mødet blev afholdt fra 11. til 12. februar, og alle 'nøglespillere' på området deltog. Det vil sige: omtrent 300 af de førende forskere, sundhedsmyndigheder- og ministerier samt finanseringskilder til forskningen. 

    På mødet blev det bestemt, at virussen skulle kaldes for COVID-19. Derudover nåede man til enighed om en liste på, hvad forskningen skulle fokusere på i deres undersøgelser af COVID-19.

    »Mødet gjorde det muligt for os at identificere de mest presserende prioriteter for forskningen,« sagde Yazdan Yazdanpanah, professor og bestyrelsesmedlem af GloPID-R.

    Wuhan lukkes, SAS stopper alle flyvninger 

    Togstationer, lufthavne, busser, metroer og færger er lukket i Wuhan fra 23. januar har de kinesiske myndigheder meddelt.

    Wuhan, der huser 11 millioner indbyggere, er kilden og centrum for smitten, så man forbyder byens indbyggere at forlade byen for at holde smitten på et minimum.

    Per 30. januar har SAS også meddelt, at de stopper alle fly til Kina på grund af coronavirus.

    Det gælder fra 31. januar til og med den 29. februar.

    Det samme har British Airways, KLM, Swiss Airlines, Austria Airways, Canada Airlines og Lufthansa gjort.

    Situationen i Danmark: Sundhedsstyrelsen er beredt

    Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er høj risiko for, at virussen skulle kommer til Danmark, men de har alligevel et beredskab klar, hvis det skulle ske, skriver TV2.

    »Vi har laboratorieberedskab og isolationscentre klar, hvis det skulle blive nødvendigt, hvilket vi ikke tror, det bliver,« siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm til TV2.

    29. januar meddelte Sundhedsministeriet, at danskere, der vender hjem fra den sygdomsplagede Hubei-provins i Kina, vil blive mødt et omfattende dansk beredskab, når de lander i Danmark.

    Udenrigsministeriet raråder alle ikke-nødvendige rejser til provinsen Hubei i Kina på grund af udbrud med ny coronavirus.

    3. februar blev en dansk statsborger indlagt på et hospital i Belgien på grund af mistanke om at være smittet, skriver TV 2. Danskeren blev testet negativ. Yderligere to holdes lige nu i karantæne i Danmark. 

    LÆS OGSÅ: Forsker: Luk madmarkeder med eksotiske dyr over hele verden

    LÆS OGSÅ: Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden

    LÆS OGSÅ: En 'utilpasset' virus rammer, når vi mindst venter det

    Artiklen blev første gang publiceret 21. januar, men bliver opdateret løbende.

    Hvad siger videnskaben om den nye coronavirus?

    Der bliver løbende spyttet ny forskning ud om virussen. 

    Forskere finder mulig behandling mod MERS og andre coronavirusser

    COVID-19 er ikke den eneste coronavirus, som forskere forsøger at udvikle medicin mod. 

    Et amerikansk forskerhold har således behandlet MERS-inficerede rhesusaber med det antivirale lægemiddel Remdesivir.  

    De behandlede aberne på to forskellige måder. Nogle fik medicinen 24 timer, inden de blev inficeret med MERS, mens andre fik medicinen 12 timer efter infektionen.  

    Aberne, der blev behandlet 24 timer inden, var fri for lungelæsioner efter 6 dage, mens aberne, der blev behandlet 12 timer efter, også var i bedring sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke blev behandlet. 

    Forskerne konkluderer, at Remdesivir kan være et lovende lægemiddel mod MERS og andre coronavirusser. Dermed kan det også bruges til at udvikle en potentiel medicin mod den nye COVID-19, mener de.

    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS 13. februar.

    Virussen ser også ud til at sprede sig gennem afføring

    Der er stadig uklarheder om, hvordan den nye coronavirus smitter. Virussen ser dog ud til at smitte mest gennem nys og host eller gennem indirekte kontakt (som gennem sekret fra hænderne).

    Et studie i Journal of the American Medical Association (JAMA) peger dog på, at den nye virus også kan smitte gennem afføring. 

    En af sympotomerne ved virussen er diarre. Studiet har således vist, at 14 patienter af en gruppe på 138 smittede blev ramt af diarre. Den første smittede amerikaner havde også tarm-problemer.

    Tilfældende indikerer, at coronavirussen kan ramme tarmen og dermed smitte gennem afføring, skriver Science Alert.

    Aktivister giver fri adgang corona-forskning på nettet

    Smittespredningen har også givet anledning til en idealistisk kamp om den frie adgang til forskning. 

    En gruppe internetaktivister på Reddit har skabt et 'open-access'-arkiv, der giver fri adgang til meget af den nyeste forskning om den nye coronavirus. I skrivende stund har de samlet mere end 5.000 studier, skriver Vice.

    Studierne kan findes på den store arkiverings-side The-Eye, som er skabt af Reddit-brugeren "-Archivist".

    »Det er ulovligt, men vi har et moralsk påbud til at gøre det,« siger en anden Reddit-bruger til Vice. 

    COVID-19 er genetisk anderledes fra SARS-virus

    De to nyeste studier om den nye coronavirus er publiceret i det medicinske tidsskriftet The Lancet 29. januar.

    Det første studie består af genetiske analyser af 10 genomskevenser fra 9 corona-smittede patienter i Wuhan.

    Undersøgelserne slår fast, at den nye coronavirus, COVID-19, er genetisk anderledes fra den menneskelige SARS-virus, og derfor er en helt ny virus for os mennesker.

    I studiet skriver de også, at den nye coronavirus ser ud til at bruge den samme molekylære indgang som SARS gjorde i 2003. 

    Det andet studie er en kortlægning - et såkaldt observationsstudie - af 99 patienter, der er ramt af den nye coronavirus. Studiet viser:

    • At gennemsnitsalderen blandt de smittede er 55,5 år.
    • At 67 er mænd og 22 er kvinder.
    • At 49 af patienterne blev smittet på markedet i Huanan.
    • 50 af de smittede havde kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom (40 patienter) og diabetes (12 patienter)
    • Alle patienterne havde lungebetændelse. De fleste havde feber (82 patienter) og hoste (81 patienter). En trejdedel (31 patienter) havde vejrtrækningsproblemer.

    Første studier: COVID-19 giver SARS-lignende symptomer

    Et hold af kinesiske læger og forskere har sendt to observationsstudier om den nye coronavirus til det videnskabelige tidsskrift The Lancet, der 24. januar publiceret dem.

    I studierne påpeger de, at den nye coronavirus ser ud til at give mange af de samme symptomer, som SARS gjorde. 

    I det første studie har de analyseret 41 patienter, der er smittet med COVID-19. I det andet studie har de gennemført en genanalyse af en familie på syv, der alle havde symptomer på lungebetændelse. Fem af dem viste sig at være smittet med den nye coronavirus. 

    Tilsammen konkluderer forskerne bag de to studier blandt andet: 

    • At virussen ser ud til at kunne smitte fra person til person. 
    • At 27 af de 41 patienter (66 %) er blevet smittet fra et lokalt fiskemarked i Wuhan. 
    • At er overtal af de smittede var mænd - 30 ud af de 41 (73 procent).
    • At majoriteten (⅔) af de smittede var raske.
    • At gennemsnitsalderen på patienterne var 49 år.

    Studierne er stadig på et indledende stadie, og de maler derfor ikke et fyldestgørende billede af sygdommen.

    ... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


    Se den nyeste video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



    Det sker