Hvad er coronavirus, som kinesere er døde af?

Bemærk, at artiklen er publiceret 21. januar 2020, da coronavirussen var ny og ukendt. Det var Videnskab.dk's første artikel om den nye coronavirus. For et opdateret overblik kan du læse artiklen Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling.

I går aftes, 20. januar 2020, indkaldte Verdenssundhedsorganisation (WHO) til et hastemøde efter et udbrud infektioner i Kina forårsaget af en virus.

Virussen er en ny type virus kaldet 2019-nCoV. Den menes at stamme fra millionbyen Wuhan og har i skrivende stund slået 4 personer ihjel og smittet over 200.

De kinesiske myndigheder har også fortalt, at den kan smitte fra menneske til menneske.

Der er dog stadig meget, vi endnu ikke ved om virussen og trusselsbilledet, fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet:

»Vi ved ikke, hvor farlig den er. Vi bliver altid først opmærksomme på de værste tilfælde, men vi kender ikke mørketallene. Vi ved ikke, om det er 5, 10 eller 50 procent af de smittebærende, der bliver syge og dør, og der er ikke andet at gøre end at afvente,« konstaterer han overfor Videnskab.dk.

Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, er med på, at vi endnu ikke ved så meget, men hun maner samtidig til besindighed:

»Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at virussen er så farlig som for eksempel SARS, der var forbundet med en høj dødelighed, og det ser ud til, at det kun en mindre andel af de rapporterede tilfælde, der er blevet smittet af andre mennesker,« siger hun.

I artiklen her kan du få et overblik over, hvad vi ved.

En helt almindelig forkølelsesvirus

Den nye virus er en såkaldt coronavirus, der dækker over en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er slags fætter til SARS.

Overordnet set er de fleste coronavirusser normalt forekommende og ganske ufarlige, forklarer professor Allan Randrup Thomsen:

»Det er en klassisk forkølelsesvirus og en af de hyppigste årsager til forkølelse. De almindelige, klassiske coronavirusser har vi cirkulerende hver vinter, hvor de giver anledning til omkring en tredjedel af almindelige forkølelsestilfælde i Danmark,« forklarer han.

I sjældne tilfælde spredes coronavirussen fra pattedyr eller fugle til mennesker. Det er tilfældet med den nye 2019-nCoV-virus, og det var også tilfældet med SARS og MERS.

LÆS OGSÅ: Ti myter om influenza og forkølelse

Kan stamme fra flagermus

Meget tyder på, at 2019-nCoV har spredt sig til mennesker, på samme måde som SARS gjorde det i 2002 og 2003, vurderer Allan Randrup Thomsen.

»Lige nu taler man om, at 2019-nCoV har spredt sig fra et fiskemarked og dyremarked i Wuhan i Kina. SARS blev også sporet tilbage et kinesisk madmarked, hvor desmerkatte havde båret smitten videre fra antagelig flagermus til menneske,« siger han.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det ikke usandsynligt, at det samme kan være sket i forbindelse med det nye virus.

»Det er mit bedste bud, at en eller flere typer flagermus er den oprindelige smittebærer, men der skal først indsamles en del prøver fra markedet og dyrene fra omegnen, så der går noget tid, før vi ved det,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Generelt opstår virusudbrud, som det, der opleves i Kina nu, på steder, hvor der er meget tæt kontakt mellem vilde dyr og mennesker.

Af samme årsag er det meget usandsynligt, at et lignende udbrud skulle opstå i Danmark, hvor vi ikke er i lige så tæt kontakt med dyrene fra naturen.

LÆS OGSÅ: Flagermus mistænkes for at bære dødbringende vira

Derfor er den farlig

Grunden til, at 2019-nCoV ser ud til at være farligere end de mere udbredte coronavirus, der kan give forkølelser, er, at den nye virus - ligesom SARS og MERS - angriber de nedre luftveje.

»Virussen opfører sig anderledes end de mere almindelige coronavirusser, vi er vant til. Det gør, at vi får et atypisk sygdomsforløb, der er mere alvorligt, da det angriber lungerne og ikke kun sætter sig i de øvre luftveje,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Ligesom influenza er coronavirus en RNA-virus, hvilket vil sige, at den har evnen til at mutere og tilpasse sig, så den lettere smitter. Derfor kan den sagtens have udviklet sig til at smitte mellem mennesker.

Coronavirus er dog langt fra lige så god og hurtig til at forandre sig som influenza, og den vil derfor antageligvis aldrig blive lige så smitsom mellem mennesker som influenza, påpeger Allan Randrup Thomsen.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer vi pandemier til livs

Tiden må vise, om den kommer til Danmark

Allan Randrup Thomsen tør endnu ikke spå om, hvorvidt den nye virus kan komme til Danmark.

»I det omfang, at den har vist sig at kunne smitte fra menneske til menneske, så kan den godt blive spredt. I tilfældet med SARS var det én læge, der var med til at starte en global spredning. Det var rent held, at SARS ikke kom til Danmark,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

»Med flytrafikken fra Kina, som vi ser den i dag, er det ikke utænkeligt, at virussen kan komme fra Kina til Danmark med en inficeret passager - det kan kun tiden vise,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Det regner med virus og bakterier fra himlen

Afventer meldinger fra WHO

Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, medgiver, at det ikke kan udelukkes, at virussen kommer til Danmark, men hun kalder det for »usandsynligt lige nu«.

»Nu har vi endnu ikke set et eneste rejserelateret tilfælde i Europa, og jeg tror ikke, at det er sandsynligt, at vi ser det i Danmark, før vi ser det i andre lande,« siger hun.

Tyra Grove Krause påpeger samtidig, at, som det ser ud nu, ser virussen ikke ud til at smitte effektivt ude i samfundet og ude på gaden:

»Smittetilfældene er sket i forbindelse med meget tæt kontakt mellem pårørende eller til sundhedspersonale på sygehuset.«

Indtil videre er de fleste meldinger om virussen kommet fra de kinesiske myndigheder, og ifølge Tyra Grove Krause bør man vente på meldinger fra WHO og European Centers for Disease Control and Prevention (ECDC), før man kan få et bedre overblik over situationen.

LÆS OGSÅ: Forskere udnytter snedig virus i kampen mod farlige bakterier

LÆS OGSÅ: En 'utilpasset' virus rammer, når vi mindst venter det