Pandemier skal bekæmpes med nettets sociale medier

Internetbrugernes flittige kommunikation via Web 2.0-tjenester inddrages nu i kampen mod globale epidemier, de såkaldte pandemier.

Fordelen ved blogs, news feeds og chatfora er, at kommunikationen løber meget hurtigt og giver et ret præcist billede af begivenheder, der finder sted her og nu.

Kan man opfange tidlige sygdomssymptomer ad disse kanaler, kan man hurtigere inddæmme pandemierne.

»Infektionssygdomme spreder sig meget hurtigt på grund af den tiltagende flytrafik, og det stiller sundhedsorganisationer over for en række nye udfordringer.«

»I Danmark har læger pligt til at indrapportere tilfælde af særligt smitsomme sygdomme til Statens Serum Institut, der vurderer, om der er grund til at slå alarm.«

»Dette system er meget grundigt, men også meget langsomt,« forklarer Peter Dolog fra Aalborg Universitet, der er teknisk ansvarlig på EU-projektet Medical EcoSystem (M-Eco).

Hovedpine kan give falsk alarm

M-Eco arbejder på at udvikle et varslingssystem for pandemier, der kan levere supplerende information om sygdomsudbrud og symptomer på baggrund af informationer fra internetplatforme, onlinemedier, weblogs og videnskabelige og ikke-videnskabelige diskussionsfora.

Målet er at opfange udbrud af nye, smitsomme sygdomme på et tidligt tidspunkt, så smitten kan begrænses. Dermed kan man i nogle tilfælde undgå, at en epidemi udvikler sig til en verdensomspændende pandemi.

Aalborg Universitet spiller en væsentlig rolle i udviklingen af den software, der gør det muligt at indsamle data fra internettet.

For at indkredse mulige epidemier udarbejdes der nogle komplicerede algoritmer baseret på, hvordan grupper af brugere skriver eller chatter om sygdomme og bestemte sygdomssymptomer.

Dernæst prøver man at spore et mønster i forekomsten af bestemte symptomer.

»Det er ikke så ligetil at tracke sygdomme, da mange symptomer er så generelle, at der kan være tale om alt fra en almindelig forkølelse til svineinfluenza.«

»For eksempel er hovedpine et symptom, som det er svært at udlede noget ud fra. Det gælder derfor om at filtrere de store mængder data, så vi lokaliserer faktiske epidemier og ikke forårsager for mange falske alarmer.«

»Vi forsøger desuden at målrette de filtrerede data til de rette personer, så vi ikke oversvømmer sundhedspersonalet med for mange informationer,« forklarer Peter Dolog.

Ny tilgang med store perspektiver

Forskningsprojektet strækker sig over 2 ½ år og har fået bevilget 2 millioner euro af EU.

Målet er i sidste ende at styrke det nationale og internationale smitteberedskab, men det er ifølge Peter Dolog ikke de eneste succeskriterier i det prestigefyldte projekt:

»Da det er en helt ny tilgang til sygdomsovervågning, som ikke er anvendt tidligere, undersøger vi i første omgang, om internettet overhovedet kan bruges til at spore farlige sygdomsudbrud hurtigere end de gængse kanaler i dag. Derudover arbejder vi på at forfine vores metoder, så resultaterne bliver mere præcise.«

»Det tager som oftest fem år eller mere, før et projekt af denne type fører til et færdigt produkt. Vi har dog nogle stærke partnere involveret i projektet, så projektet har potentiale til at gå hurtigere, hvis vi leverer gode resultater.«

Artiklen er lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.