Peter Piot er direktør for 'Institute for Global Health' i London, læge og mikrobiolog. Han taler ikke det samfundsvidenskabelige sprog, i følge ham selv. Men alligevel var han indbudt som en af hovedtalerne på 'World Social Science Forum' i Bergen i Norge i sidste uge.
»Jeg er her fordi jeg gennem mit professionelle liv har lært at i denne globale tid med stigende kompleksitet omkring sager og problemer, kan vi kun finde effektive løsninger gennem tværfaglig handling,« sagde Piot i sin indledning.
Piot er ikke kun akademiker, han har også i 15 år arbejdet som vicegeneralsekretær i FN og som øverste leder af UNAIDS, det organ som leder FN's tiltag mod aids-epidemien.
At stimulere til god tværfaglig forskning er en af Piots hjertesager. Til forskning.no siger han at samfundsforskere har en vigtig rolle at spille, når vi skal forberede os på en epidemi.
»Samfundsforskere kan bidrage med forståelse og viden om folks opfattelser og kommunikationsmønstre, noget som er helt nødvendig, hvis man forbereder sig på en epidemi, som mod svineinfluenzaen i disse dage. Samfundsforskere kan også vurdere, hvilke virkninger forskellige tiltag har.«
Sundhed er globalt
Eftersom aids-epidemien var så kompleks at håndtere, gav den ifølge Piot en god indføring i hvordan mange forskellige sektorer og fagdiscipliner kan arbejde sammen med gode resultater.
»Aids-epidemien viser hvordan verdensomspændende tiltag mod et nyt fænomen kan forandre offentlig sundhedspolitik og praksis, og internationalt udviklingsarbejde. Sundhed er en nøgledimension i globaliseringen. I dag kan du ikke arbejde med sundhed i én del af verden, uden at forholde dig til hvad som sker i resten af verden,« siger Piot.
Aids var en ukendt sygdom for 30 år siden, men er nu den førende dødsårsag i Afrika. I disse dage med så stort mediefokus på svineinfluenzaen, synes Piot det er nødvendig at minde om, at der hver eneste dag dør omkring 5.000 mennesker af aids et eller andet sted i verden. Og hver dag bliver cirka 7.000 mennesker smittet med hiv.
Ifølge Piot kan aids-epidemien også betragtes som en fortælling om globalisering:
»De lidt over 60 millioner menneskene, som er blevet smittet med hiv, er alle knyttet til hinanden gennem synlige og usynlige netværk kloden rundt.«
»Hver eneste person, som lever med hiv, er knyttet til alle andre hiv-smittede, fordi de har haft sex med hinanden, delt sprøjter, fået blodtransfusion fra nogen med hiv eller fordi deres mødre var smittet. Der er ingen andre måder at blive smittet på,« siger Piot.
Stor viden om virus, lille om netværk
Piot forklarer, at man fortsat ikke ved nok om disse sociale netværk:
»Vi ved langt, langt mere om selve virusset og hvordan det opfører sig, end om adfærden hos de mennesker, som bærer det. Der er blevet investeret et to-cifret antal milliarder dollars i biologisk og medicinsk forskning, mens samfundsforskningen omkring aids har langt fra fået samme økonomiske støtte.«
Efter femten års arbejde mod hiv og aids, mener Piot at man endelig kan se resultaterne af de mange og store tiltag, som er sat i værk af FN og andre. Som et resultat af global handling, er mere end fire millioner mennesker i fattige og mellem-rige lande nu i live på grund af behandling, mens tallene blot var et par hundrede tusind for fem år siden. I dag smittes og dør langt færre personer.
\ Fakta
»Resultaterne er fremkommet på grund af et unikt samarbejde mellem videnskaben, politikken og finansieringskilderne,« siger Piot.
Det vigtigste videnskabelige gennembrud var opdagelsen af medicin, som gør at hiv ikke længere er en dødsdom. Men det, at medicinen eksisterer, betyder ikke, at den kommer hiv-smittede i fattige land til gode. Aktiv politisk handling fra mange hold har gjort medicinen tilgængelig også i de fattigere lande.
»En vigtig faktor i kampen mod aids har været, at man resolut har taget tværfagligt arbejde til sig, og at mange andre sektorer i samfundet end blot sundhedssektoren blev involveret i arbejdet,« mener Piot.
»For at kæmpe mod aids har vi måttet overvinde mange hindringer, og vi har arbejdet for forandring i holdningerne til køn, sociale forskelle, sex og narkotika. Med andre ord, vi befinder os på felterne kultur, ideologi og religion, alle vigtige temaer i samfundsforskningen.«
Men Piot er ikke sikker på hvor 'up-to-date' samfundsforskere er omkring ny teknologi, de nyeste landvindinger indenfor medicinske behandling og genetik.
»Teknologi og medicinsk innovation udspringer af naturvidenskaben, men brugen af dem og deres plads i den økonomiske og sociale udvikling er hovedsagligt spørgsmål for samfundsforskningen.«
Ikke bare medicinsk forskning
Piot er overbevist om at man ikke finder løsninger på sundhedsproblemer hvis man udelukkende bruger sine resurser på medicinsk forskning.
»Efter et langt liv indenfor offentlig sundhed, er jeg overbevist om at problemerne ikke vil finde en løsning, hvis vi kun anlægger et snævert medicinfagligt perspektiv. Der har været tilstrækkeligt med mislykkede forsøg på tværfaglig forskning omkring aids, men også mange gode projekter.«
»Men samtidig er det vanskelig at arbejde på tværs af fagdisciplinerne. Det kan skyldes en manglende respekt for andre forskningsmetoder end ens egne, i stedet for at man omfavner metodisk mangfoldighed. Der er fortsat mange epidemiologer og virologer som er overbeviste om, at det kun er lige deres fagfelt som er relevant for at forstå aids-epidemien, på trods af, at den er så kompleks, som den er,« siger Piot.
»Mistroen begynder med at vi uddannes uden kontakt til hinanden. En del af dette kan ikke undgås, og er nødvendig for at opnå dybgående viden indenfor et fagfelt. Men vi kan gøre meget mere, når det gælder om at stimulere og belønne tværfaglig højere uddannelse og flerfaglige karriereveje. Dette gøres allerede på en række universiteter, men sjældent indenfor biologien og resten af naturvidenskaben.«
Løsning eller forståelse
Piot ser også mange problemer omkring det at anvende viden fra flere fagfelter, og at få sat et samarbejde i gang mellem dem.
»Der er stor forskel på at have fem forskellige specialister, som analyserer noget parallelt, og at få de samme fem eksperter til at samarbejde i et fælles projekt.«
Politikere ønsker løsninger, forskere ønsker at forstå bedre.
Peter Piot
»Som beslutningstager i FN-systemet forsøgte jeg altid at anvende den forskning, som gav det bedste grundlag for afgørelser. Dette var vanskeligt, fordi forskningsresultaterne ofte var ufuldstændige eller ufærdige. Jeg kunne desuden løbe ind i konkurrerende teorier og forklaringer på virkeligheden,« siger Piot.
»Hvordan skal man som beslutningstager tackle en situation, hvor man får fem forskellige modeller serveret, som alle kan være totalt relevante fordi det kan være fem forskellige måder at forstå virkeligheden på? Hvem skal være færdselsbetjenten?«
En del af vanskelighederne skyldes de meget forskellige tidsrammer som beslutningstagere og forskere arbejder under.
»Beslutningstagere skal have det nu! Forskere behøver mere tid til at undersøge sagen,« siger Piot.
»Desuden har man meget forskellige forventninger. Politikere ønsker løsninger, forskere ønsker at forstå bedre.«
Tættere og tydeligere kontakt
Samfundsforskningen kan opfylde mange behov indenfor sundhedsarbejdet, ifølge Piot.
»Baseret på min erfaring fra FN, kan jeg se at samfundsforskningen kan give teoretiske rammer, den kan analysere og forklare fænomener og handlinger, bidrage til at finde løsninger og ikke mindst stille nye spørgsmål som korrigerer og stabiliserer handlingsplaner og kontakten med samfundet.«
Men Piot erfarede også at meget af den viden, som kommer ud af samfundsforskningen, tabes gennem uforståeligt fagsprog eller at man oversælger betydningen af forskningen.
Hverken samfundsforskere eller andre forskere kan arbejde isoleret, mener Piot. Det er nødvendig at investere mere i dialogen med de kræfter i samfundet, som former politikken og strategierne.
»I aids-arbejdet måtte jeg være i tæt kontakt med forskere, politikere, hiv-positive, kirkeledere, fagforeninger, erhvervslivet og mange andre. Ellers havde det været umuligt at få lavet tiltag mod aids-epidemien.«
Og forskere skal tale mere klart.
»Vi, som er forskere, skal kommunikere langt bedre end vi gør i dag. I øjeblikket konkurrerer den videnskabelige arrogance imod arrogancen hos dem med magt - og den kamp taber vi.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
