Her er det sikrest at søge hen, hvis en farlig infektionssygdom spreder sig over hele verden
new zealand australien island her skal du søge hen hvis verden rammes pandemi videnskab dk

New Zealand, Australien og Island kan være menneskehedens redning, hvis verden rammes af en pandemi, vurderer forskere fra University of Otago. (Foto: Pixabay).

New Zealand, Australien og Island kan være menneskehedens redning, hvis verden rammes af en pandemi, vurderer forskere fra University of Otago. (Foto: Pixabay).

03 oktober 2019

Hvordan kan menneskeheden overleve, hvis verden rammes af en katastrofal, global epidemi?

Det har en række forskere fra University of Otago og Adapt Research givet deres bud på, skriver University of Otago i en pressemeddelelse.

Den triste sandhed er, at det ikke er muligt at undslippe en pandemi - i hvert fald ikke her i landfaste Danmark.

Hvad er en pandemi?

En pandemi - eller en global epidemi - er en infektionssygdom, der nemt og hurtigt spreder sig over store geografiske områder.

En epidemi kan ramme ét enkelt land, mens en pandemi - i teorien - rammer hele verden.

I et studie, der netop er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Risk Analysis, vurderer forskerne, at isolerede øer - som eksempelvis New Zealand, Australien og Island - kan være det, der redder menneskeheden fra udryddelse, hvis vi rammes af en global pandemi.

LÆS OGSÅ: Fimbulvinteren er ikke en myte

Hvis verden bliver ramt af en katastrofal pandemi, undgår du den kun, hvis du er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Derfor har forskerne rangeret 20 ø-nationer, der kunne tænkes at fungere som refugier, hvorfra samfundet kan genopbygges - og her blev New Zealand, Australien og Island rangeret højest.

»Opdagelser inden for bioteknologien viste, at genetisk konstruerede pandemier truer artens overlevelse,« fortæller en af medforfatterne, professor Nick Wilson fra University of Otago, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?

»Sygdomsbærere kan let omgå landegrænser, mens en lukket, selvforsynende ø kunne indeholde en isoleret, teknologisk dygtig befolkning, der kunne genbefolke jorden ovenpå katastrofen,« forklarer han.

Forhåbentlig bliver katastrofen aldrig en realitet, men hvis du alligevel overvejer at forlade Danmark, så kan du jo overveje at flytte til en naturligt isoleret ø.

Du finder alle forskernes 20 ø-forslag og deres individuelle rangering her.

LÆS OGSÅ: Vil klimaforandringerne gøre det af med menneskeheden?

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du, når zombierne overtager verden

clc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.