286.700.000 timer.
Så lang tid brugte Stranger Things-fans verden over med øjnene klinet til skærmen i de tre første dage, efter gyser-seriens 4. sæson udkom på Netflix.
Lægges timerne sammen, svarer det til næsten 33 år. Med de astronomiske seertal tog Stranger Things' sæson 4 - med afstand i øvrigt - rekorden som den mest sete engelsksprogede serie på Netflix nogensinde, ifølge streamingtjenesten selv.
Seriens fjerde sæson blev desuden øjeblikkeligt den mest populære Netflix-serie i 83 lande - heriblandt Danmark. Endnu en intern Netflix-rekord.
At serien er en bragende succes er ikke til at komme udenom. Men hvorfor haler sci-fi-gyser-serien om en gruppe monster-bekæmpende teenagere så mange mennesker ned i sofaen og ind foran skærmen?
Videnskab.dk har taget en række forskere i hånden og sat serien under lup for at finde de dybere svar.
Nostalgi vækker positive følelser
Kreppet hår, kasettebånd, multikulørte morgenmadsprodukter og neon-dress i lange baner indhyllet i bløde synthpop-melodier.
Hver eneste scene i Stranger Things skummer over med 1980’er-nostalgi og sender seeren tilbage til en tid, der med økonomiske kriser, postmodernismens oprør mod autoriteter og frygten for atomkrig ellers ofte er blevet kaldt usikkerhedens årti.
Alligevel kan seriens intense og nostalgiske dyrkelse af 80’erne meget vel være én af hovedårsagerne til dens succes.
Når vi mærker et stik af nostalgi, vækker det - hos langt de fleste mennesker - en række positive følelser i kroppen, pointerer Alejandra Zaragoza Scherman, der er adjunkt i psykologi på Aarhus Universitet, overfor Videnskab.dk.
»I psykologien er nostalgi kendt som en bittersød følelse, der skaber både glæde og håb, men også et stik af tristhed over, at tiden er gået og aldrig vil komme igen,« lyder det fra Alejandra Zaragoza Scherman, der forsker i brugen af nostalgi i reklamer.
Rigtig mange reklamer spiller af den årsag på de nostalgiske tangenter, når der skal sælges produkter. Og når der er tale om et kulturprodukt som Stranger Things, er det meget sandsynligt, at det er de samme følelser, der sættes i spil, mener nostalgi-forskeren.
»Reklamebranchen har altid brugt nostalgi til at knytte nogle følelsesmæssige bånd hos forbrugere. Men det udnyttes også i udpræget grad i film og serier som Stranger Things,« vurderer Alejandra Zaragoza Scherman.
Et andet eksempel er den lidt ældre seer-succes Mad Men, der fik seerne til at drømme om at arbejde i 1950'ernes reklamebranche.
Fællesskab og ‘selvkontinuitet’
Så oplevelsen af, at ‘tingene var bedre i gamle dage’ er faktisk en erfaring, som langt de fleste kan genkende.
Årsagerne til, at nostalgi vækker glæde og håb hos de fleste, kan være forskellige. Men i forskningen, er der mindst to gode forklaringer, lyder det fra Alejandra Zaragoza Scherman.
Nostalgi vækker en følelse af såkaldt ‘belongingness’ - en følelse af at høre til i et større fællesskab, hvilket er behageligt, fordi de fleste mennesker næres af det ønske.
Og så skaber nostalgi en oplevelse af, hvad psykologer kalder for ‘selvkontinuitet’. Det vil sige en oplevelse af, at selvom tiden er fløjet af sted, så er man stadig i grunden den samme person, som man altid har været.
»Når folk bliver ældre, har de ofte en følelse af, at de har ændret sig; at de ikke er den person, som de var engang. Men nostalgien vækker en følelse af, at selvom man måske har ændret sig, så er man stadig grundlæggende den samme. Det er godt at huske på, hvem man var, og hvem man egentlig er,« forklarer Alejandra Zaragoza Scherman.
Fortiden er altid idyllisk
Men Stranger Things er ikke kun et nostalgitrip for koldkrigsbørn. Amerikanske undersøgelser antyder, at mindst en tredjedel af seriens seere ikke engang var født i 1980’erne. Og man kan vel ikke føle nostalgi efter en tid, som man ikke selv har oplevet?
»Det kan man faktisk godt,« lyder det fra Alejandra Zaragoza Scherman. Nostalgi behøver nemlig ikke kun være selvbiografisk, forklarer hun:
»Det kan lyde lidt mærkeligt, at man kan længes efter en periode, man ikke har levet i,« medgiver hun:
»Men i psykologien arbejder vi faktisk med et begreb, der hedder historisk nostalgi. Det kan være en længsel efter en periode, man har et billede af gennem ens forældre, eller fordi man har læst eller hørt om den.«
Hun nævner tv-serien ‘Venner’ som et eksempel. Den amerikanske komedieserie er en af de mest populære overhovedet og ses stadig af den ene yngre generation efter den anden; selv af unge, der bare var blebørn, da Rachel, Ross og Joey var en landeplage.
Nostalgi er indkodet i moderne mennesker
Det idylliserende blik på fortiden er nærmest kodet ind i moderne mennesker, pointerer kulturforsker Birgitte Hornbek, der har forsket i nostalgi-begrebet.
Under den industrielle revolution fra slut-1700-tallet og gennem 1800-tallet flyttede mange mennesker fra land til by. Historisk set taler man om, at moderniteten så dagens lys.
Men med moderniteten kom fremmedgørelse og en udbredt følelse af ikke at kunne hægte sig på det i stigende grad komplekse og moderne samfundsliv,« fortæller Birgitte Hornbek, der er lektor på Aarhus Universitet.
»Det er en oplevelse, som de fleste stadig kan genkende i dag. Siden dengang har oplevelsen af nostalgi været forbundet med en idealiseret længsel efter en tabt tid,« forklarer hun.
\ ‘Nostalgi’: Et medicinsk begreb fra 1600-tallet
Ordet ‘nostalgi’ er oprindeligt et medicinsk begreb, der blev opfundet af lægen Johannes Hofer (1669-1752) engang i 1600-tallet.
Johannes Hofer brugte ordet om sygdomsforfald blandt lejesoldater-hæren Schweizergarden, der blev sendt ud og kæmpe for fremmede lande. Lejesoldaterne blev syge af hjemlængsel efter de alpedale, de kom fra.
Johannes Hofer diagnosticerede sygdommen som hjemlængsel, der på hans lægelatin bestod af to led:
- Nostos – ’at vende tilbage’
- Og algos, som betyder smerte
Tilsammen blev det til nostalgi.
Så hvis du føler dig ramt af en mærkelig længsel, når du binger Stranger Things, er det måske, fordi den rammer en lille nostalgisk grundtone i os alle.
Reference-overflod er en styrke
Okay. Det kan måske føles, som om vi har bevæget os lidt langt væk fra seriens forstads-søvnige Hawkins, hvor Eleven og alle de andre teenagere jagter Demagogen fra vrangsiden.
Så lad os komme ned på jorden igen og se på, hvad det er i film-håndværket, der får serien til at fungere.
Serie-forsker Helle Kannik Haastrup har fulgt med i Stranger Things, siden første sæson kom i 2016, og hun har endda holdt foredrag om serien.
»Jeg havde lidt bange anelser omkring 4. sæson. Men jeg synes virkelig, at den holder niveau og hænger fint sammen som kompleks føljetonserie,« siger Helle Kannik Haastrup, der er lektor i film og medier på Københavns Universitet.
Få serier er spækket med så mange referencer til andre film og fænomener, som Stranger Things er. Og egentlig kunne man tænke, at det hele var med til at gøre serien lidt indforstået. Men referencerne - også kaldet intertekstualiteten - er faktisk en af seriens helt store styrker, mener Helle Kannik Haastrup:
»Referencerne bliver en form for setting for hele fortællingen. Vi ser plakater i værelserne fra horrorfilm, og de klæder sig ud som karakterne fra Ghost Busters. Tolkien- og Star Wars-universet er helt naturlige referencer mellem karaktererne,« påpeger hun.
Genkendelsens glæde som genvej
I film- og medieforskningen har brugen af referencer ofte været udskældt som en indforstået intellektuel fikumdik. Noget, man forbandt med højpandede kunstfilm fra gamle filmmestre som Fellini og Godard, hvor referencen bliver et kip med hatten til ‘de indviede’.
Men i Stranger Things er det helt omvendt, pointerer Helle Kannik Haastrup. Referencerne fungerer som en »genvej til at forstå karaktererne«. På den måde bliver de ellers komplekse karakterer lettere at afkode.
»Referencerne er sjove og kommer fra popkulturen. De er ikke indviklede, og det er ikke ‘uuh, hvad betyder det’,« siger Helle Kannik Haastrup, der har skrevet ph.d. om brugen af referencer som fortællegreb.
»Når referencerne bruges på den rigtige måde, er det en styrke for fortællingen, fordi det skaber en genkendelsens glæde og giver en oprigtighed og en autenticitet til fortællingen,« tilføjer hun.
Helle Kannik Haastrup nævner den norske ungdomsserie Skam, som hun selv har skrevet en videnskabelig artikel om, Scream-filmene og Quentin Tarantinos ikoniske splatter-film som gode eksempler på dette.
Men det er ikke kun referencer til andre film, der skaber identifikation. Det store cast med op til flere hovedroller tilbyder seerne en bred vifte af karakterer, så der bør være en at spejle sig i for enhver.
De mange forskellige hovedroller er en ny trend i de komplekse - og ofte meget lange - serier som Breaking Bad og Game of Thrones, der har fået et gennembrud det seneste årti. Filmforskere som Helle Kannik Haastrup kalder det for ‘multi-protagonistfortællinger’.
»I Spielbergs gamle film, som Stranger Things er en videreudvikling af, handlede det kun om middelklassen. Men i Stranger Things er flere samfundslag med, og både unge og ældre er repræsenteret. Og det betyder, at alle kan finde én at identificere sig med,« forklarer Helle Kannik Haastrup.
Gys giver os nydelse
En veltilsmagt blanding af identifikation og nostalgi er altså to af de hovedingredienser, der kan forklare Stranger Things’ globale triumf, mener flere forskere.
Men seersuccesen kan ikke kun tilskrives nostalgiens vækkelse af ‘positive følelser’. Faktisk er der en forklaring, der ligefrem kan skal findes på vrangsiden af det rare og behagelige.
Stranger Things er neglebidende uhyggelig, og seriens veludførte horror-element kan være det stærke chili-krydderi, der gør serien uimodståelig for så mange mennesker.
»Psykologer tror, at vi mennesker ikke kan lide negative følelser, og at vi prøver at undgå følelser som frygt, angst og væmmelse,« fortæller gyserforsker Mathias Clasen:
»Men det er helt forkert. En blanding af positive og negative følelser giver folk en enorm nydelse, og det er den blanding, der fungerer, når folk synes, at det er fedt at gyse,« fortsætter Mathias Clasen, der er lektor på Aarhus Universitet.
Gys er selvfølgelig ikke for alle, men hvorfor kan mange mennesker alligevel godt lide at blive skræmte og angste?
»Når vi opsøger gyset, handler det om, at vi godt kan lide at lege med frygten. Det er en måde for os at eksperimentere på. Vi kan se det hos små børn, der leger titte-bøh eller fangeleg, og hos teenagere, der kan lide at køre hurtigt på cyklen,« forklarer Mathias Clasen.
Pointen gælder ikke kun for gys, men for vores forbrug af fiktion helt generelt, lyder det fra AU-lektoren, der leder forskningsenheden Recreational Fear Lab:
»En del forskning tyder på, at når vi opsøger fiktion, så er det en form for forberedelse til udfordringer i det virkelige liv, så man kan forberede sig på dem. Man får et skud selvvalgt og kontrollerbar frygt, lidt som en slags frygtvaccine. Det kan nærmest være en slags selvmedicinering,« fortæller Mathias Clasen.
Overtroen sidder dybt i os
Han kalder Stranger Things for en »meget vellykket gyserserie«:
»Hele forestillingen om, at der er et parallelunivers med skrækindjagende ting, har en psykologisk genklang, fordi mange har en intuitiv fornemmelse af, at der er mere mellem himmel og jord; at der er guder og underverdener. Jeg tror ikke på spøgelser, men det gør jeg et eller andet sted lidt alligevel,« forklarer Mathias Clasen.
I Stranger Things bliver ‘spøgelserne’ meget synlige, og Mathias Clasen tror, at det gør serien »mere spiselig for en moderne seer«, end hvis den spillede på den mere usynlige og metafysiske dæmon, som vi kender fra film som ‘Exorcisten’.
»Det vellykkede i Stranger Things er, at det overnaturlige bliver gjort konkret. Monstrene strømmer ud, når der åbnes en port ind til den anden verden. Samtidig forsøger serien hele tiden at rationalisere det overnaturlige og forklare det gennem videnskaben,« siger Mathias Clasen.
Overtroen og forestillingen om en evig kamp mellem det gode og onde har mange af os tilsyneladende svært ved at give slip på - ligegyldig hvor mange logiske forklaringer på tilværelsen, vi ellers er nået frem til.
\ Læs mere
Opsummering: Tre forklaringer på Stranger Things’ succes
Vi er kommet vidt omkring, så i stedet for, at du kæmper med et overblik, har vi lavet et for dig.
Her er tre mulige forklaringer på Stranger Things’ succes:
Nostalgi: Det giver en positiv psykologisk effekt at svælge i fortiden. Blandt andet, fordi du mindes om, at du har en kerne i din personlighed, som er forblevet den samme. Og fordi det trigger en følelse af fællesskab hos dig.
Referencer - eller intertekstualitet: Bliver brugt som en slags genvej, der gør det lynhurtigt og nemt for seeren at forstå ellers komplekse karakterer og at identificere sig med dem.
Gys: Mange mennesker kan godt lide at lege med følelser som angst og frygt. Vi opsøger gyset som eksperiment, der forbereder os og vores følelser på virkelighedens verden.
