Sprogforskere advarer: Halvdelen af verdens sprog risikerer at uddø inden udgangen af dette århundrede
FN har udpeget 2019 som det internationale år for oprindelige sprog - og det er der brug for.

Minoritetssprog kan være udrydningstruede som følge af politik, lovgivning, prestige og økonomiske muligheder. Jeroen Willemsen, en af forfatterne til denne artikel, har blandt andet forsket i det papuanske sprog retas betingelser i Indonesien. (Foto: Jeroen Willemsen)

28. januar 2019 markerer starten på FN's internationale år for oprindelige sprog (Year of Indigenous Languages (IYIL), red.)

Og der er god grund til at skabe opmærksomhed.

Vi er sprogforskere og kun alt for bekendte med den meget triste statistik for verdens oprindelige sprog. 

Websiden Ethnologue præsenterer nogle tankevækkende tal:

  • Ud af de cirka 7.000 forskellige sprog, som tales på kloden, bliver omtrent 4.000 talt af blot 2 procent af verdens befolkning.
  • De 8 mest talt sprog i verden (som udgør lidt over 0,01 procent af alle sprog) bliver talt af intet mindre end 40 procent af verdens befolkning.
  • Det estimeres, at halvdelen af alle verdens sprog vil uddø inden udgangen af dette århundrede.

Alligevel er der intet gjort for at afværge denne sørgelige tendens på en global skala.

Hvordan og hvorfor forsvinder et sprog?

Mange er lidt ligeglade med, om et sprog uddør; det kunne åbenbart ikke modstå tidens tand, så man gik simpelthen over til et andet, mere praktisk sprog.

Anskuet på denne måde er sprogenes uddøen sammenlignelig med dyrenes udryddelse.

Nogle mennesker er kede af, at dyr uddør; mens andre mener, at der er tale om naturlig udvælgelse.

Det er nu ikke altid sandt: Utallige dyrearter er ganske vist uddøde som følge af naturlig udvælgelse, men den hastighed, hvormed de uddør, er uden fortilfælde sammenlignet med tiden før Homo sapiens.

Noget lignende gør sig gældende med sprog. Det bliver til tider hævdet, at et sprogs død er resultatet af naturlig udvælgelse, men det passer ikke: Det er mennesker, som er skyld i, at et sprog uddør.

LÆS OGSÅ: Hvorfor uddør sprog?

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Sprog kan uddø i løbet af få generationer

En årsag til, at et sprog uddør, kan være folkedrab. Det skete for eksempel, da europæiske kolonister på mindre end 100 år udryddede hele den tasmanske urbefolkning og dermed også deres sprog.

Almindeligvis dør sprog, fordi visse sproggrupper bliver presset til at integrere sig i en anden mere dominerende gruppe: For eksempel i forbindelse med indlemmelse af territorie, socialt pres fra et prestigefyldt samfund, statsstyrede uddannelsespolitik med videre, hvor en gruppe efterfølgende bliver tvunget til at skifte til et andet sprog.

Som følge bliver de følgende generationer født ind i et samfund, hvor sproget ikke længere bliver talt, og derfor bliver sproget ikke givet videre til dem. 

Sprogudryddelse kan faktisk finde sted i løbet af blot to generationer.

Hvor udrydningstruet et sprog er er i vid udstrækning afhængigt af sprogbrugernes status i forhold til andre samfund.

Flere faktorer spiller ind, blandt andet:

  • Befolkningsgruppens størrelse samt territorium
  • Sprogbrugernes økonomiske og sociale status
  • Hvorvidt sprogbrugerne kan klare sig selv i dagliglivet uden eksterne hjælpemidler

Det er overflødigt at tilføje, at det har meget lidt at gøre med naturlig udvælgelse.

LÆS OGSÅ: Når dansk flytter hjemmefra: Sådan lyder vores sprog blandt mindretal i udlandet

Flere sprog er blevet forbudt ved lov

Et påtvunget og mere dominerende sprog resulterer ikke nødvendigvis i udryddelsen af det oprindelige sprog. 

Det er Grønland et eksempel på. Grønland har siden 1814 været en del af Kongeriget Danmark, så der bliver undervist i dansk sideløbende med det hjemmehørende sprog, Kalaallisut. 

Det er dog ikke en skæbne, som tilfalder mange andre sprog. 

I Tyrkiet var det for eksempel forbudt ved lov at skrive eller tale kurdisk i medierne og på skoler, så tyrkisk vandt indpas på bekostning af kurdisk.

Endnu et eksempel er baskisk (også kaldet euskara), som på et tidspunkt var totalt forbudt under den spanske diktator Franco. 

Der er mange flere eksempler på sprog, der langsomt er svundet hen som følge af politik og ideologi.

LÆS OGSÅ: Hvad skal der til for at redde et sprog fra at uddø?

Forbud mod sprog gør, at brugerne føler sig undertrykte

Denne form for gradvis udslettelse, hvor et sprog vinder frem på bekostning af et andet, er noget, vi sprogforskere regelmæssigt er vidner til i forbindelse med vores arbejde.

Joeren Willemsen foretog feltarbejde i et papuansk sprog kaldet 'reta', der bliver talt i det østlige Indonesien, hvor en landsdækkende lovgivning forbyder andre sprog end indonesisk i skolerne.

Det er naturligvis vigtigt, at så mange som muligt taler nationalsproget, men den firkantede og rigide politik skubber mindre sprog ud og er årsag til, at brugerne af mindre lokale sprog føler sig undertrykte.

I denne video kan du lære mere om, hvordan medlemmer af Abui-klanen oplever, at deres sprog bliver fordrevet til fordel for indonesisk. (Video: YouTube/Abui Hanoting)

Det er, som disse eksempler afslører, ikke altid tilfældet, at mennesker rent faktisk får lov til at tale deres modersmål til daglig.

Behov for større sprogtolerance

Det er opløftende, at FN gør en indsats for at skabe opmærksomhed omkring de oprindelige sprog og det forestående og uoprettelige tab af sproglig mangfoldighed, som verden står ansigt til ansigt med.

Ved at opmuntre til sproglig mangfoldighed tilskynder vi en tolerance, som desværre mangler alt for tit.

Meget af det skyldes det faktum, at udenforstående ofte ikke har den store forståelse for de oprindelige sprog, som ofte bliver opfattet som 'mindreværdige'.

Hvis man ikke har forståelse af noget, risikerer man at opfatte det som tilbagestående og uværdigt.

Den manglende tolerance bliver tydeliggjort gennem måden, man til tider taler omtaler en 'moderne' brug af et eksisterende sprog.

Afroamerikansk-engelsk sprogbrug er længe blevet betragtet som en udannet og 'forkert' udgave af amerikansk-engelsk, på trods af at afroamerikansk-engelsk sprogbrug har flere kompleksiteter end amerikansk-engelsk.

LÆS OGSÅ: Forskerne er kommet tæt på vores sprogs vugge

Gadeslang kan lyde udannet, hvis man ikke ved bedre

Vi skal heller ikke lede længe i vores egen lille andedam, før vi støder på personer, som har problemer med den måde, visse subkulturer bruger sproget. 

Kronikkerne i de danske aviser flyder regelmæssigt over med passionerede 'nekrologer' om den 'korrekte' sprogbrug, der fik dødsstødet af den ugidelige ungdom og deres sløsede sprog.

Medmindre man ved, at gadeslang - ligesom et nationalsprog - også har sine helt egne grammatiske regler, kan det lyde udannet.

Tilsvarende har oprindelige sprog fascinerende og indviklede grammatiske systemer, der fungerer på en helt anden måde. 

FN's internationale år for oprindelige sprog bidrager til at skabe opmærksomhed omkring og tolerance over for oprindelige sprog og kulturer.

Year of Indigenous Languages- IYIL

IYIL er et FN-initiativ organiseret af UNESCO.

FN's internationale år har til formål at skabe opmærksomhed omkring spørgsmål af umiddelbar verdensomspændende betydning samt at mobilisere folk og institutioner til at handle for en bestemt sag.

Allerede i 2016 besluttede FN, at 2019 ville være året for oprindelige sprog, fordi sprogene er ved at dø ud med rekordfart.

Ikke al sprogdød er fremtvunget

De førnævnte eksempler belyser en negativ holdning frembragt af lingvistisk politik og undertrykkelse, men dertil skal nævnes, at det ikke er alle tilfælde af sprogdød, som går hånd i hand med intolerance og tvang.

I mange tilfælde skifter et samfund simpelthen til et andet sprog, som er mere prestigefyldt, eller måske endda praktisk, uden at sprogbrugerne har stærke følelser omkring skiftet. 

Den berømte britiske lingvist og fonetiker Peter Ladefoged beretter om en dahalo-talende (sprog i Kenya, red.), der er stolt over, at hans sønner har gået i skole, så de talte swahili og ikke dahalo. Det var nemlig et tegn på, at de havde formået at bryde væk fra livet i landsbyen, og på, at de kan få succes.

Peter Ladefoged var egentlig af den overbevisning, at hans arbejde skulle hjælpe til at bevare sproget, men ved nærmere eftertanke konkluderede han:

»Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.«

LÆS OGSÅ: Evolution i sprog: Dovenskab har ændret ord

Brugerne skal holde sproget i live

Vi har begge oplevet en tilsvarende holdning i forbindelse med vores eget feltarbejde.

Både reta-talende (Indonesien), og brugerne af kreolsproget talt på Sankt Croix er generelt stolte af deres sprog. Men indonesisk og amerikansk-engelsk (de respektive prestigesprog i de to områder) åbner for mange flere økonomiske muligheder.

Som følge bliver vores følelser omkring de traditionelle sprogformers gradvise uddøen kun delt med en del af den ældre befolkning.

Sagt med andre ord: Hvis brugerne af et truet sprog ikke kan se en årsag til at holde sproget i live, vil det højst sandsynligt dø.

Det giver ikke mening at genoplive et sprog, hvis brugerne ikke selv kan se en grund; det er brugersamfundet selv, der skal gøre en indsats.

Men som vi tidligere belyste, er mange sprog og deres brugere undertrykte; enten gennem holdningen til sproget eller gennem politik og lovgivning.

Netop derfor er FN’s internationale år for oprindelige sprog et meget kærkomment initiativ, fordi det kan fremme tolerancen overfor andre sprog ved at skabe opmærksomhed og mobilisere folk samt institutioner til handling for oprindelige sprog og kulturer.

Foruden genoplivningen af sprogene er der et utal af årsager til, at vi undersøger og dokumenterer dem. I en kommende artikel her på Forskerzonen kan du læse mere om, hvorfor og hvordan vi studerer minoritetssprog. 

Det officielle IYIL kick-off event finder sted i Paris 28. januar.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite, ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Uddøde sprog er nøglen til fortiden

LÆS OGSÅ: Deprimerede bruger sproget anderledes: Sådan spotter du det

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.