Slædepatruljen Sirius: Gjort af det rette stof?

Temperaturen er minus 40, og der er snestorm på vej. Din makker, jeres hunde og du befinder jer midt i ingenting i Nordøstgrønland.

I følger ganske vist en aftalt rute og navigerer med kompas; men ingen har nogensinde afprøvet netop denne rute og ved, hvilke udfordringer der venter.

Måske er det bedst at slå telt op, fastgøre hundene i kæden og komme i læ? Eller er det bedst at forsøge at nå 12 km længere frem og søge læ på sydsiden af højderyggen?

Den slags situationer er ’hverdag’ for mændene i Danmarks Siriuspatrulje. Når man sender folk ud i den type situationer, vil man gerne være sikker på, at de kan klare det; at de er mænd af rette stof.

Men hvad er ’det rette stof’?

Hvad kræver det fysisk og mentalt at kunne præstere og træffe de rigtige valg i ekstreme situationer?

Det har vi undersøgt ved at se på optagelseskravene fra Sirius-patruljens oprettelse i 1950 til 2015, og vores resultater er publiceret i Historisk Tidsskrift.

Militær enhed siden 1950

Slædepatruljen Sirius har siden starten været en militær enhed med politimæssige beføjelser, og har base et godt stykke op ad Grønlands østkyst.

Opgaven i Grønland er stort set den samme, som da patruljen blev oprettet i 1950; nemlig at overvåge det ubeboede og iskolde Nordøstgrønland med hundeslæde for at opretholde Rigsfællesskabets suverænitet.

Det betyder nærmere bestemt, at der skal føres tilsyn med fremmede magters tilstedeværelse, herunder også forskningsaktiviteter.

Patruljen består af 12 deltagere som i det daglige er delt op i 6 slædehold à 2 mand og med 13 hunde knyttet til hvert slædehold.

Kravene har ændret sig med tiden

»Kun få har det, der kræves,« står der i Forsvarets informationsmateriale, og sådan har det altid været.

Men måden, deltagerne udvælges på, har forandret sig betydeligt gennem tiden.

Når vi i denne artikel skriver om mænds optagelse i Slædepatruljen Sirius, er det, fordi der hidtil ikke har været kvindelige deltagere i patruljen.

De sidste mange år har kvinder ganske vist kunnet optages; men vi har pt. ikke viden om, hvorvidt nogen kvinder hidtil har søgt om optagelse.

Vi har interviewet en række tidligere og nuværende chefer for Slædepatruljen Sirius, og vi har talt med de psykologer, som for nuværende er en del af udvælgelsesproceduren.

Derudover har vi gennemgået bunker af arkivmateriale fra Rigsarkivet og patruljens egen historiske samling.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at testningen gradvist er blevet udvidet og intensiveret. Samtidig har testningen undergået store forandringer i takt med tidens strømninger.

Begyndelsen: Udvalgt på intuition og netværk

I de første år af slædepatruljens arbejde førte patruljen tilsyn med vejrstationer, som havde stor militærstrategisk betydning.

Til sammensætningen af den første patrulje blev der derfor også lagt stor vægt på, at deltagerne havde solid militærbaggrund.

Størstedelen af dem, der skulle afsted til Grønland, havde en officersgrad i kavaleriet, nærmere bestemt ’kornetgraden’, som ikke længere benyttes i Danmark.

Derudover skulle en række praktiske kvalifikationer være til stede. Der var brug for en radiotelegrafist, en teletekniker, en motormand samt grønlændere med ekspertise i hunde og slædekørsel.

Der var imidlertid ingen forudgående testning og/eller træning før afrejsen til Grønland, og deltagere blev primært udpeget på basis af intuition og improviseret udvælgelse i forhåndenværende netværk.

Psykologien spiller en voksende rolle

I det efterfølgende årti – i løbet af tresserne – begyndte man at interessere sig mere for ansøgernes psykologi.

Op igennem 1970’erne blev et psykologisk test-apparat udviklet og indført i takt med tidens psykologfaglige strømninger, som er kommet til at spille en stadig større rolle i testningen.

I 1990’erne var psykolog-testene det første led i udvælgelsen, og i den forbindelse kom også individuelle samtaler med psykologer og ledere af slædepatruljen til at spille en stor rolle i udvælgelsen.

Den psykologiske del af testningen blev desuden i 1990’erne fulgt op af intelligensprøver og undersøgelser af blandt andet deltagernes evne til at multitaske og løse opgaver under pres.

Bid tænderne sammen

Mange af de tests, som er kommet til hen ad vejen, går igen i dag.

For nuværende starter deltagerne dog ikke med psykologiske tests, men med fysiske prøver: løbetests, styrkeøvelser og svømmeprøver med mere.

De, der består, fortsætter til næste del af forløbet, hvor de bliver sendt ud i øvelsesterræn for at løse opgaver sammen.

Frederik Oxlund, som har ledet uddannelsen af Sirius-kandidater, siger:

»Vi ser på, om de er dygtige til at gøre sig umage, og om de kan bide tænderne sammen. Det er vigtigt, at de holder ved – at de først stopper, når opgaven er løst. «

I første omgang går tolv kandidater videre til en uges psykologisk vurdering i Jonstrup-lejren, et af militærets uddannelsessteder.

Barndom og familieliv undersøges også

En nyere tilføjelse til testningen er en omfattende personlighedstest med 240 spørgsmål, som indkredser den enkelte ansøgers profil på fem dimensioner:

• emotionelle reaktioner
• ekstroversion (at man er deltagende, snakkesaglig, aktiv, passioneret)
• åbenhed overfor nye oplevelser
• venlighed
• samvittighedsfuldhed

Der er ikke én korrekt profil, men der lægges vægt på, at man er holdspiller.

Eksempelvis er slæde-patruljering en opgave, hvor man er isoleret i lang tid med en enkelt makker, som man er afhængig af, ofte under ekstreme forhold. Derfor skal man kunne håndtere både isolation og samarbejde.

I løbet af ugen med psykologiske tests kommer alle desuden til en individuel samtale om deres barndom og familieliv.

Det er vigtigt at sikre, at den enkelte deltager er følelsesmæssigt stabil.

Som en af interviewpersonerne udtrykte det i vores undersøgelse, så: »må der ikke være nogle skeletter i skabet«.

Nåleøjet bliver mindre

Efter ugen i Jonstrup mødes psykologerne og Sirius’ ledelse for at udvælge de otte deltagere, som nu skal gå videre på forskolen.

I forskolen indgår de kurser, der skal forberede til tjenesten i Grønland, blandt andet jagttegn og kurser i våbenbrug, røgdykning, symaskine-betjening, madlavning, dyrlægekundskab, meterologi og meget mere.

Under kurserne observeres deltagerne fortsat af Sirius-ledelsen, og underviserne evaluerer løbende deltagernes faglige og sociale adfærd.

Langt fra alle gennemfører forløbet. Som oftest kommer fire til seks mand af de otte igennem den samlede udvælgelsesprocedure.

Den ultimative prøvelse

I forbindelse med forskolen indgår en måneds ophold på vintertræning i Grønland. Dette forløb udgør en meget central del af selektionsprocessen, der er kulminationen på alle forudgående test og kurser.

På vintertræningen sendes deltagerne blandt andet ud i terrænet med besked om at gå i et antal dage, som ikke er nærmere fastsat.

Undervejs kører deltagerne i vandet med ski og alt grej. Under øvelsen skal den enkelte deltager tage skiene af i vandet og selv sørge for at komme op over iskanten.

Opgaven er at få tøj fra nødsækken på og så i øvrigt at få varmen igen.

Flere lignende opgaver skal klares under opholdet på Grønland med det formål at sikre, at deltagerne har gjort erfaringer med egne reaktioner under maksimalt fysisk og mentalt pres. I boksen under artiklen kan du få et glimt af det levede liv ude på patrulje, som venter deltagerne.

Den samme aften, som flyveren lander i Aalborg, udveksler instruktørerne observationer, og deltagerne tages ind til individuel samtale og feedback.

Det er her, den eller de sidste, som vurderes ikke-egnede til opgaven, sorteres fra, og det endelige hold sammensættes.

Skabes ’det rette stof’ af de mange prøvelser?

Det kan kort opsummeres, at udvælgelsen siden 1950´erne har udviklet sig drastisk, og nye elementer i testningen er løbende kommet til.

Vil man optages i Slædepatruljen Sirius, skal man ikke bare kunne gennemføre lange rækker af kropshævninger, løbe-, svømme- og koordinationstests.

Man skal også igennem andre former for prøver, såsom intelligenstests, personlighedsanalyser, psykologsamtaler – og ikke mindst udprøves man i sidste ende i en kombination af fysisk og mentalt pres.

Klarer man ikke skærene under vintertræningen, kommer man ikke med, på trods af mange måneders optakt, uddannelse og kontinuerlige tests.

Når man til gengæld er kommet gennem testforløbet, udvalgt og afprøvet gennem trængsler, strabadser og hård konkurrence, så giver det også anledning til en forstærket positiv selvopfattelse og identitetsdannelse.

Den er måske netop afgørende for den enkeltes mulighed for at gennemføre den udfordrende opgaveløsning.

Set i det lys betyder det altså, at mændene ’af det rette stof’ også i en vis grad skabes af den omfattende testprocedure.

Har du lyst til at læse mere om testprocedurernes udvikling og tilrettelæggelse kan du finde en uddybende beskrivelse i denne artikel i Historisk Tidsskrift.