Coronakrisen er ikke alene skyld i mange dødsfald verden over; den har også sendt verdensøkonomien i frit fald.
Der er desuden psykologiske udfordringer forbundet med den globale epidemi for næsten os alle: Hvordan følger vi påbuddet om social distancering uden at risikere social isolation og ensomhed?
I det mindste er vi alle i samme båd, ikke sandt? Nej, det er vi faktisk ikke.
Forskellige personligheder – forskellig respons
Antagelser om, hvordan nedlukningen vil påvirke os, overser, at vi har forskellige personligheder. Vi reagerer forskelligt på forandringerne i vores liv.
Tag nu Søren og Susanne for eksempel: Søren har arbejdet hjemme i to dage og kan næsten ikke vente på at mødes med sine venner over Zoom. Men det er bare ikke det samme at drikke en øl foran laptoppen.
Han er bekymret for, hvordan han skal klare de kommende uger og måneder – buret inde i hjemmet og langt væk fra vennerne.
I telefonen fortæller han sin søster, Susanne:
»Det kan godt være, jeg ikke får coronavirus, men jeg får helt sikkert økuller!«
Susanne kan ikke helt forstå, hvorfor han er så ophidset, eller hvorfor han har så svært ved at være hjemme hele tiden.
Oplever ikke samme effekt
Det eneste, Susanne bekymrer sig om, er, at hun faktisk nyder nedlukningen lidt for meget – stille og rolige dage, langt fra tummel og trængsel. Skønt!
Søren og Susanne er prototyper på personer, vi kender. Søren er en klassisk ekstrovert. Han er snakkesalig, selskabelig og meget social. Susanne er introvert. Hun nyder ensomheden og synes faktisk, at Søren er lige i overkanten.
Forskellen i uadvendthed-indadvendthed forekommer tidligt i livet, og den forbliver forholdsvis stabil. Forskellen påvirker, hvilke miljøer vi søger mod samt vores respons på disse miljøer.
I forbindelse med et nyligt studie blev deltagerne – som var ekstroverte eller introverte – bedt om at udvise større ekstrovert adfærd (være mere snakkesaglige, sociale og så videre).
Det havde de i forvejen udadvendte deltagere gavn af. De oplevede effekter, blandt andet en større følelse af autenticitet, og at humøret steg.
De indadvendte deltagere oplevede ikke positive effekter. De rapporterede derimod, at de følte sig trætte og irritable.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Introverte har ‘forberedt’ sig på situationen
Påbuddet om social distancering, som vi alle forsøger at overholde, afspejler dette forsøg. Nu er det de ekstroverte, som skal være ‘indadvendte’. De vil formentlig opleve en mindsket følelse af trivsel og velvære i de kommende uger og måneder.
De introverte har derimod ‘forberedt’ sig på denne nye situation hele deres liv. Hvorfor er det lettere for indadvendte personligheder at leve mere isoleret, end det er for ekstroverte?
I første omgang er de mindre tilbøjelige til at opsøge sociale gøremål. Introverte personer har også en tendens til at have mindre behov for at opleve forlystelser og spænding.
Det betyder muligvis, at de er mindre tilbøjelige til at kede sig, hvilket nok vil blive et problem for mange, i takt med at påbuddet om social distancering fortsætter.
Et nærmere kig på personlighedstrækkene
Men også andre personlighedstræk kan have betydning for, hvordan vi klarer os igennem isolation. Det kan vi bruge en empirisk udviklet personlighedsmodel, der arbejder med overordnede personlighedstræk, til at forklare:
- Samvittighedsfuldhed (upålidelig-trofast): Personer, der er meget samvittighedsfulde, mere organiserede, sværere at distrahere og mere omstillingsparate, har lettere ved at fastlægge og følge en daglig rutine, hvilket mange eksperter anbefaler.
- Venlighed (irritabel-godmodig): Personer, der er meget venlige og godmodige, har en tendens til at være høflige, medfølende og samarbejdsvillige, så de har lettere ved at navigere forholdet til familiemedlemmer eller bofæller.
- Åbenhed (konventionel-original): Personer, der er meget åbne over for oplevelser, har en tendens til at være nysgerrige og fantasifulde. De vil sandsynligvis lade sig opsluge af bøger, musik og kreative aktiviteter for at bryde monotonien.
- Neuroticisme (bekymret-rolig): Personer, der er mere neurotiske, eller som bekymrer sig mere, risikerer i højere grad at opleve stress og negative følelser. De har også størst risiko for at opleve angst eller blive deprimerede i løbet af denne udfordrende tid.
Det er naturligvis antagelser og generaliseringer. En introvert person er ikke immun overfor ensomhed, og en person med en mere ‘sårbar’ personlighed kan godt trives ved hjælp af passende ressourcer og social støtte.
Livet ombord på en ‘rumstation’ på Jorden
For nogle af os føles livet i et nedlukket samfund måske som livet ombord på en rumstation eller en antarktisk forskningsstation. Hvad kan vi lære af personlighedsforskning i disse ekstreme miljøer?
Forskningen viser, at personer, som er følelsesmæssigt stabile, selvhjulpne og selvstændige, målrettede, godmodige, tålmodige og åbne, har en tendens til at klare sig bedre under ekstremt isolerede forhold.
Det gælder især for ‘sociale (læs: godmodige) introverte personer’ – der nyder, men ikke har behov for, sociale interaktioner.
For at klare os bedst muligt i vores ‘rumstationer’ på Jorden skal vi bestræbe os på at udvikle følgende egenskaber. Vi skal være:
- Rolige og organiserede
- Målrettede og tålmodige
- Selvhjulpne, men samtidig knyttede til andre
Ensom eller alene?
Corona-pandemien sker lige i hælene på den såkaldte ‘ensomhedsepidemi’, som måske er blevet slået lidt for stort op.
Hvad, der mangler fra dette narrativ, er, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Et modpunkt til den såkaldte ensomheds-epidemi er ‘selvvalgt alenehed‘; en måde at afværge de negative følelser, som mange oplever, som følge af for lidt tid alene.
Anthony Storr skriver i ‘Solitude: A return to the self’: »Ensomhed kan være lige så helbredende som følelsesmæssig støtte. Evnen til at være alene er i lige så høj grad en form for følelsesmæssig modenhed som evnen til at danne tætte følelsesmæssige relationer og tilknytninger.«
Respons på udfordringer reflekterer os selv
Selvfølgelig vil en del mennesker opleve udfordringer i forbindelse med nedlukningen af samfundet, som intet har med deres personlighed at gøre.
Mange har mistet deres job og går en hård økonomisk tid i møde. Nogle af os er helt isolerede, mens andre deler deres hjem med nære og kære.
Vores respons på udfordringerne reflekterer ikke alene omstændighederne, men også os selv.
Nick Haslam modtager støtte fra Australian research Council. Luke Smillie hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
