Har en god soldat humor?
Det korte svar er ja, men et nyt studie peger på, at det kan være en særlig form for humor, der får soldaterne gennem de lange dage i mudderet.
I et dansk studie har etnolog og forsker ved Copenhagen Business School Beate Sløk-Andersen nemlig undersøgt, hvilken rolle humor indtager i det danske forsvar.
Forskeren fulgte i 2016 et hold værnepligtige soldater, hvor hun fra dag ét og fire måneder frem deltog i både øvelser, spisning og den generelle hverdag som værnepligtig.
Beate Sløk-Andersen konkluderer i studiet, at humor kan være med til at etablere tætte bånd og:
»Derudover sikrede den udbredte anvendelse af humor, at de fire måneder med militærtjeneste, som jeg deltog i, var mere behagelige, end de ville have været uden al latteren. Men måske var det sjovere for nogle end andre,« lyder dele af konklusionen.
Og særligt den sidste sætning siger noget om, at der er to sider af humoren blandt soldater, fordi den – foruden at skabe sociale bånd – ligeledes bliver brugt til at se hinanden an soldaterne imellem, ifølge Beate Sløk-Andersen.
»Humor og jokes bliver en måde at teste hinanden i militæret, og humor er grænsesættende, fordi det bliver en subtil måde for soldater at markere, hvad der ikke passer ind, og hvad der er de rigtige værdier for at blive anset som en god soldat,« forklarer forskeren til Videnskab.dk.
Humor med seksuelle undertoner
Beate Sløk-Andersen trækker i studiet på fire måneders feltarbejde hos en deling værnepligtige, interviews på en række kaserner og fra fem års arbejde og interviews med folk i Forsvaret.
Dykker man ned i studiet, præsenteres der en række konkrete hverdagseksempler på humoren og jargonen i militæret – flere med seksuelle undertoner.
Det fremgår blandt andet, hvordan de værnepligtige under en øvelse blev bedt om at: »træde et kussehår tættere på« af en sergent – eller, da de skulle ned på knæ, ikke skulle gå ned »i blowjob-stilling«, som det er beskrevet.
Et andet eksempel er, da to mandlige værnepligtige ligger med armene om hinanden efter en hård dag. Her refererer de andre i delingen til Blockbuster-filmen Brokeback Mountain, der fortæller om den forbudte kærlighed mellem to mandlige cowboys.
»Selv om det tilsyneladende var helt iorden at trække bukserne ned foran resten af delingen, blev det betragtet som upassende, hvis man viste ømhed overfor en anden fyr ved at holde kærligt om ham,« skriver Beate Sløk-Andersen i studiet.
Ifølge forskeren er der i dag flere soldater, der lærer at leve med – og tolere – den hårde tone, om end de ikke vil bidrage til den.
Humor bliver således en medskaber af, hvad det vil sige at være en god soldat. Et job, hvor loyalitet og meget nært samarbejde er afgørende.
»Hvis den værnepligtige ikke griner af jokes og anerkender præmissen, kan det stille spørgsmålstegn ved ens loyalitet og inklusion i gruppen, så humor får en anden lidt anden funktion i Forsvaret end på andre arbejdspladser.«
LÆS OGSÅ: Derfor griner vi af nogle vittigheder, mens andre falder til jorden
Humor har flere funktioner
Humor bliver således todelt, fordi den på den ene side er inkluderende, da den kan være med til at lette humøret på de hårde dage som værnepligtig, samtidig med at den skaber et stærkt sammenhold på tværs af delingen.
Modsat kan humoren fungere som ekskluderende for nogle værnepligtige, fordi den er med til at markere, hvor grænserne går for at blive en god soldat, forklarer forskeren.
»Latter bliver også indpakningen af en test, hvor man kan se, om en soldat kan tage joken og er hård nok i filten til at være en del af Forsvaret. En knytnæve i skridtet var for eksempel en form for joke, som jeg så blandt mandlige værnepligtige, og selv om det fungerede som et humoristisk indslag, blev det stadig til en form for test foran de andre.«
Og ender en soldat med konstant at være ’the butt of the joke’, som forskeren beskriver det, kan det være med til at begrænse personens anseelse i delingen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor elsker danskerne sarkasme og ironi
Ingen formel på en god soldat
Hvad der imidlertid er vigtigt at forstå, ifølge Beate Sløk-Andersen, er, at der ikke kan siges at være en entydig formel på det at være en god soldat, men at det vil være lettere at blive anset som en god soldat, hvis man går med på den humor, der hersker i delingen.
»Humor vil næppe fremgå som et karakteristika for en god soldat, men hvis man ikke går med på humoren i Forsvaret, er det nærmest umuligt at blive anset som en god soldat,« forklarer forskeren.
I studiet fremhæver Beate Sløk-Andersen et bestemt møde, hun sad med på, hvor fem kvindelige soldater skulle forklare sig yderligere, efter de havde indrapporteret tilfælde, hvor mandlig kollegaer blandt andet havde overrasket dem i badet og dagligt spurgt dem: »Ku’ ham der ikke godt pule dig?«
Rygterne om sagen var begyndt sprede sig i delingen, og i sidste ende frygtede kvinderne at gøre en formel sag ud af det, fordi de ville blive anset som ‘killjoys’, der var med til at dræbe den gode stemning i gruppen. (Videnskab.dk har tidligere skrevet om begrebet ‘killjoys’ i artiklen Et manifest for lyseslukkere – eller hvorfor nogle mennesker altid ødelægger den gode stemning.)
Ledelsen tog hånd om sagen, men det er et eksempel på, hvad soldaterne frygter, der kan ske, hvis de ikke affinder sig med den jargon, der hersker i særligt de lavere hierarkier i Forsvaret.
Og som ifølge Beate Sløk-Andersen er indgroet og normaliseret.
»Man kan hurtigt blive anset som en ’killjoy’, der ødelægger den gode stemning i gruppen, hvis man ikke hopper med på humoren, og i sidste ende kan det have betydning for, hvordan resten af delingen ser på dig såvel som dine karrieremuligheder.«
Hun understreger, at det ikke bare skal gøres til et spørgsmål om køn. Mange af de kvinder, der har valgt en militær karrierevej, hun har interviewet, har vænnet sig til at grine og trække på skuldrende af jokes, fordi det på flere måder bliver normaliseret, når man træder ind i den arena.
LÆS OGSÅ: Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?
Godt metodevalg
»Det er et godt og grundigt studie helt overordnet set.«
Sådan lyder det fra Jakob Rømer Barfod, der er i gang med sin ph.d. om ledelse i militære højrisiko teams på CBS, og desuden er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og major.
Han har ikke været en del af studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.
»Metodisk er det oplagt at gå etnografisk til værks, når man arbejder med forskning, der i høj grad beror på sociale handlinger og interaktioner i en deling,« forklarer Jakob Rømer Barfod til Videnskab.dk.
Særligt giver de mange konkrete eksempler, som Beate Sløk-Andersen løbende kommer med i studiet, et godt indblik i, hvordan jargonen og hverdagen har været i delingen, ifølge Jakob Rømer Barfod.
Savner refleksion
Han savner imidlertid, at Beate Sløk-Andersen er lidt mere tydelig omkring den kontekst, studiet foregår i.
»Jeg synes, Beate Sløk-Andersen slår et lidt stort brød op, når hun siger, at det gør sig gældende i det danske militær, fordi størstedelen af det danske militær er uddannede professionelle soldater, og hun har undersøgt et øjebliksbillede i en værnepligtsdeling,« siger militæranalytikeren, der anerkender, at Beate Sløk-Andersen har forsket i militæret i flere år.
Han fortsætter:
»Resultaterne præsenterer kun en mulig ’læsning’, og derfor synes generaliserbarhed at være uhensigtsmæssigt at diskutere, da kvalitative undersøgelser sjældent opnår den nødvendige grad af præcision i repræsentativ prøveudtagning og da heller ikke stræber efter det. Så lidt mere ydmyghed over graden af viden, som det nye studie bringer på bordet,« siger militæranalytikeren.
Ifølge Jakob Rømer Barfod er det i sådanne studier vigtigt at reflektere over sin egen rolle, samt om resultaterne kan overføres til hele militæret eller andre enheder.
»Samtidig savner jeg en lidt mere kritisk refleksion over hendes egen rolle i studiet, fordi hun sikkert vil se noget andet i professionelle enheder – eller også vil hun ikke, men den del mangler jeg i studiet,« lyder det fra Jakob Rømer Barfod.
Ifølge militæranalytikeren skal man passe meget på med at generalisere på baggrund af en deling, fordi de seksuelle undertoner nødvendigvis ikke kan overføres til andre mere professionelle dele af Forsvaret eller organisationen.
LÆS OGSÅ: Toilet-graffiti afslører helt sort dansk humor
Overrasket over resultaterne
Jakob Rømer Barfod har selv over 30 års erfaring i Forsvaret og er i dag major. Han er overrasket over den tone, der beskrives i studiet.
»Især nogle af de eksempler, som Beate Sløk-Andersen fremhæver, overrasker mig, og der er nogle af dem, hvor jeg tænker, det er ret vildt,« lyder det fra militæranalytikeren.
Hvis det ikke er enkeltstående eksempler, der beskrives her, er det bestemt noget, der skal sættes fokus på, lyder det fra Jakob Rømer Barfod.
Han har aldrig oplevet noget i sin tid i militæret, der minder om de eksempler i studiet.
»I mine 30 år i Forsvaret har jeg ikke oplevet noget, der peger i retning af det, der fremgår af studiet. Jeg har kun været i enheder, hvor det langt overvejende foregår sobert og med respekt for hinandens kompetencer og køn.«
Slutteligt uddyber Jakob Rømer Barfod, at det er centralt at få italesat de resultater, som Beate Sløk-Andersen fremfører i studiet.
»Jargonen er noget, der skal italesættes, hvis man skal komme det til livs.«
Ja, tendensen er mest udbredt blandt de yngre soldater
Det er korrekt, at den seksualiserede tone uden tvivl er mest udtalt blandt de yngre soldater, siger Beate Sløk-Andersen som svar på Jakob Rømer Barfods kritikpointer.
»Men det er i virkeligheden også her, den er allermest afgørende. For det er i løbet af værnepligten, at de unge finder ud af, om de kan se sig selv som en del af den militære profession – og om de føler at der er plads til dem. På denne måde kommer det til at farve resten af Forsvaret,« siger hun.
»Når det er sagt, har jeg over årene talt med en del kvindelige soldater fra professionelle enheder, som genkender denne tone. Det betyder ikke, at de føler sig stødt over den, men at den bare er tydeligere, når man ikke er ‘en af drengene’,« slutter Beate Sløk-Andersen.
LÆS OGSÅ: Værnepligtiges intelligenskvotient er faldet
LÆS OGSÅ: Narkohandlere bruger humor til at fortælle om deres liv
